Kildepakke om byggeri under Grønlands modernisering, 1950-1986

Kildepakke om byggeri under Grønlands modernisering, 1950-1986

I Grønland blev der bygget massivt i årtierne efter 2. verdenskrig. Hvem traf beslutningerne og hvordan blev de truffet? Find kilder til Grønlands modernisering her.

alt

Byggesten til det moderne Grønland

I bestræbelserne på at ”modernisere” Grønland efter europæisk model foregik der i årtierne efter 2. verdenskrig et massivt byggeri af alt fra boliger over fiskefabrikker til amerikanske baser. Kilderne viser, hvordan man traf beslutningerne om, hvad og hvordan der skulle bygges i Grønland. Kildepakken er udarbejdet i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Om kildepakker

Hvad er en kildepakke?

Online originale kilder

En kildepakke er en samling af originale arkivalier i digitaliseret form, som kan bruges til at belyse et bestemt historisk tema.

Hvem kan bruge det?

Journalister, studerende, undervisere

Det digitaliserede materiale i en kildepakke er tilgængeligt for alle. Det kan bruges f.eks. af journalister, forskere, undervisere og studerende på videregående og ungdomsuddannelser.

Hvordan er det ordnet?

Arkivserie og arkivskaber

En arkivserie er en sammenhængende række af arkivalier. En arkivskaber er den myndighed, organisation eller person, der har skabt eller samlet arkivalierne i arkivserien.

Der blev ikke fundet nogen elementer

Kilder om det civile byggeri

Efter anden verdenskrig måtte Danmark manøvrere i forhold til et FN, der blev stadig mere kritisk over for eksistensen af kolonier. I 1948 nedsatte den danske statsminister derfor en kommission, som skulle fremlægge en plan for, hvordan de sociale, politiske og økonomiske forhold i Grønland kunne forbedres. I ”G50”, som kommissionens betænkning blev kaldt, blev byggeriet af boliger, sygehuse, skoler m.v. samt anlæg af infrastruktur anset for at være et vigtigt led i moderniseringen af Grønland. En central aktør i udførelsen af planerne var Grønlands Tekniske Organisation (GTO), som fungerede fra 1950 til 1986 med hovedkontor i København. Som et led i afkoloniseringen blev Grønland i 1953 et dansk amt. 26 år senere, i 1979 overgik Grønland til hjemmestyre. I årene herefter blev flere og flere sagsområder overtaget af Grønlands Hjemmestyre. Det skete i 1986 også for bygge- og anlægsvirksomheden. GTO blev i den forbindelse omdøbt til Nuna-Tek.

Hovedparten af arkivalierne i kildepakken er fra den danske administration i perioden 1950-1986.

Kilder om byggeri på amerikanske baser

Byggeriet på de amerikanske baser var blevet muliggjort af Danmark og USA’s undertegnelse af Grønlandsoverenskomsten i april 1951. Det åbnede for betydelige indtægtsmuligheder for private virksomheder; men byggeriet handlede ikke kun om sikring af ordrer til danske virksomheder. Det var også et led i Danmarks bestræbelse på at opretholde en form for formel suverænitet over Grønland. I 1952 blev konsortiet Danish Arctic Contractors (DAC) oprettet. Udover selve byggeriet stod konsortiet for driften af de amerikanske basers boliger, hospital, veje m.v.

Nogle temaer, som kilderne er med til at belyse

Erhvervshistorie

Udviklingen af Grønlands erhverv inden for såvel håndværk som industri

Dansk og grønlandsk indflydelse

Udvikling og vilkår for grønlandsk indflydelse under rammer sat af danskerne

Forskellige vilkår

De forskellige vilkår for f.eks. danske og grønlandske håndværksmestre eller forskellige løn og arbejdsvilkår for arbejderne.

Skole, sundhed & bolig

Udvikling af skole- og sundhedsvæsen samt selvfølgelig boligbyggeriet

Lokalhistorie

Følg byggeriet i anlægsplaner og i drøftelsen af byggeriets fremdrift fra administrationens og ingeniørernes perspektiv

Kulturmøder

Kulturhistorisk kan Tilsynsrådets rejseberetninger bidrage (med den danske vinkel) til belysning af kulturmøder mellem dansk og grønlandsk

Der blev ikke fundet nogen elementer

Kilderne belyser mange andre temaer

Du får sikkert andre ideer til temaer og problemstillinger, når du læser mere om aktører, arkivskabere og arkivalier herunder – og ikke mindst dykker ned i kilderne.

Vær opmærksom på at:

  • Rigsarkivet har meget materiale, som ikke er digitaliseret (se f.eks. herunder om fravalg)
  • Du kan finde arkivmateriale om emnet andre steder, f.eks på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
  • Denne kildepakke indeholder ikke en litteraturliste, men der findes selvfølgelig trykt litteratur om emnet

Sådan har vi udvalgt kilderne

Der findes i Rigsarkivet tusindvis af arkivpakker, der på den ene eller anden måde omhandler byggeriet i Grønland under moderniseringen. Her følger en kort præsentation af de kriterier, som har ligget til grund for udvælgelsen af de ca. 50 arkivpakker og nogle eksempler på valg og fravalg.

Overordnet planlægning, beslutningsprocesser og organisation

I Grønland, på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, ligger hovedparten af de konkrete byggesager. Allerede af den grund er det ikke konkrete byggeprojekter, der dokumenteres i kildepakken. Fra grønlandsk side har ønsket været, at Rigsarkivet digitaliserede arkivalier, som dokumenterede beslutningsprocesserne omkring byggeriet samt organisationen bag. En vigtig begrundelse herfor er, at det også kan være med til at øge forståelsen af de arkivalier, der findes i Grønland.

Pejlemærket i udvælgelsesprocessen har været: Overordnet planlægning, beslutningsprocesser og organisation. Mens de overordnede rammer blev udstukket ikke mindst af Grønlandskommissionen af 1950, blev principielle spørgsmål afgjort af de to vigtige aktører Grønlandsministeriets Anlægsudvalg og afløseren, Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation. Da Grønlands Tekniske Organisation ledelsesmæssigt kom dårligt fra start, fik Grønlandsdepartementet også en vigtig rolle.

 

Eksempler på fravalg

Da rammen for kildepakken er digitalisering af ca. 50 arkivpakker, er der meget – også i forhold til beslutningsprocesser og planlægning – som kildepakken ikke omfatter. Det gælder f.eks. byplanlægning, som der i Rigsarkivet i Danmark bl.a. kan findes materiale om i arkivserien Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. under arkivskaberen Grønlands Tekniske Organisation. På et overordnet plan behandlede Tilsynsrådet for GTO (se nedenfor) dog byplanerne. Der kan også findes byplaner under j.nr. 4023 i Grønlandsministeriet (11 pakker).

Et andet vigtigt område, der er underbelyst i kildepakken, er koncentrations- eller “lokaliseringspolitikken”, som den kaldes i Grønlandsministeriets journalsystem under j.nr. 4013 i Grønlandsministeriet. Sagsgruppen med et undernummer for hver by eller distrikt omfatter 23 arkivpakker.

En vigtig aktør fra 1964, Grønlandsrådet, havde sekretariat i Grønlandsministeriet, og rådets arkivmateriale findes under j.nr. 4001-4093 i Grønlandsministeriet (i alt 93 arkivpakker). Grønlandsrådet er også selvstændig arkivskaber med 69 arkivæsker med dokumenter, ordnet efter en dokumentfortegnelse. Fortegnelsen er ikke sagligt inddelt, og der kan ikke udtages arkivæsker til digitalisering, som kun omhandler byggeriet. Fra Grønlandsrådet findes der kopier af dokumenter i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, men samlingen er ikke komplet.

Centrale og lokale aktører

Beslutningerne om, hvordan moderniseringen i Grønland skulle foregå og hvad der skulle prioriteres ved byggeriet, blev taget af den danske administration i København. Selv om kilderne i kildepakken viser, at grønlænderne tog og fik mere og mere indflydelse navnlig fra 1970’erne, så havde beslutningsdygtige og planlæggende organer adresse i København helt frem til 1986.

Under “Arkivskaberne” nederst på siden præsenteres de enkelte arkivskabere. Imidlertid er det ikke alle aktører, der har været selvstændige arkivskabere, og formålet med dette afsnit er at give en samlet præsentation af aktører med betydning for det civile byggeri, deres placering og hvor man kan finde arkivalierne.

Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalg 1946

Den danske Rigsdag (Folketinget og Landstinget tilsammen) havde haft et Grønlandsudvalg siden 1925. I 1946 blev dette udvalg udvidet med seks grønlandske medlemmer. Udvalget blev en slags forløber for Grønlandskommissionen af 1948. Udvalget er selvstændig arkivskaber til mødereferater, rejserapport, betænkningsudkast m.v. i arkivserien Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalgs Mødereferater 1946.

Grønlandskommissionen af 1948

Kommission, der med betænkningen fra 1950, “G50”, udstak retningslinjerne for Grønlands modernisering. På kildepakken findes mødereferater og betænkningsudkast fra de to underkommissioner, som især fik betydning for byggeriet, Underkommission III angående sundhedsvæsenet og sociale spørgsmål og Underkommission VII angående den tekniske organisation.

Grønlandsdepartementet 1950-1988

Grønlandsdepartementet var fra 1950 til 1955 et departement under Statsministeriet. Derefter og frem til 1987 udgjorde det et  selvstændigt ministerium, Ministeriet for Grønland. Departementet spillede en væsentlig rolle i oprettelsen af Grønlandsministeriets Anlægsudvalg og organiseringen af Grønlands tekniske Organisation, hvilket afspejler sig i de udvalgte arkivpakker fra serien Grønlandsdepartementets Journalsager 1957-1989. Her findes også anlægsprogrammer fra 1960’erne. Under departementet hørte 1. Kontor, som i perioden 1950-1953 var selvstændig arkivskaber, jf. arkivserien Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954.

Grønlands Tekniske Organisation (GTO) 1950-1986

GTO var bygherre og stod for projektering af bygge- og anlægsarbejder, udliciteringer til private entreprenører og ledelsen af det praktiske arbejde. GTO’s arkiv er delt mellem Grønland og Danmark. På Rigsarkivet findes arkivalier, der både vedrører udførende og kontrollerende organer som Anlægs- og Driftskontoret og Tilsynsrådet. En helt central arkivserie er Grønlands Tekniske Organisations fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989. Chefen for GTO (fra 1965 direktør) var Gunnar Palle Rosendahl. Hans embedsarkiv kaster også lys over GTO’s forhold til de øvrige aktører, forholdene for GTO, se arkivserien GTO, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994.

Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963

Anlægsudvalget blev nedsat i september 1955 med det formål at rådgive Grønlandsministeriet vedrørende planlægning og gennemførelse af anlægsvirksomheden i Grønland. En meget vigtig opgave var at foreslå en reorganisering af Grønlands Tekniske Organisation, for de første fem år havde været præget af konflikter om ledelse og kompetencefordeling. Først i 1957 fik udvalget et egentligt kommissorium, hvori det hed, at udvalget til stadighed skulle følge GTO’s arbejde. Udvalget blev nedlagt i 1964 og erstattet af Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation.

Anlægsudvalget er ikke selvstændig arkivskaber; men man kan finde arkivalier blandt andet i Grønlandsdepartementets journalsager 1957-1988 og ikke mindst i Jens Christian Madsens embedsarkiv: Mødereferater, Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963 og Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964.

Anlægs- og Driftskontoret, GTO 1957-1986

Ved reorganiseringen af GTO i 1957/1958 blev alle opgaver vedrørende anlægs- og driftsvirksomhed, som hidtil havde hørt under Eltjenesten, Ingeniørkontoret og Arkitektkontoret, overtaget af et nyt kontor under ledelse af en afdelingsingeniør, Anlægs- og Driftskontoret. Arkitekt- og Ingeniørkontoret havde herefter rent projekterende opgaver. Afdelingschefen for Anlægs- og Driftskontoret var også chef for distriktsingeniørerne i Grønland.

Anlægs- og Driftskontoret er ikke selvstændig arkivskaber, men se mødereferater fra kontoret i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.

Distriktsingeniører i Grønland 1957-1986.

I forbindelse med reorganiseringen af GTO i 1957/1958 blev den praktiske ledelse af byggeriet i Grønland decentraliseret. Teknisk Kontor i Nuuk blev nedlagt, og i stedet blev der oprettet fire distriktskontorer, i Nuuk, Aasiaat, Qaqortooq og i Sisimiut, som hver blev ledet af en distriktsingeniør. Deres fælles chef var chefen (afdelingsingeniøren) for Anlægs- og Driftskontoret i København. De fire distriktsingeniører mødtes årligt i København med chefingeniøren (fra 1965 direktøren) for GTO og afdelingsingeniøren.

Distriktsingeniørerne er ikke selvstændige arkivskabere, men se arkivserierne Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989 (møder i København 1982-1986) og Grønlands Tekniske Organisations Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964.

Grønlandsudvalget af 1960

Udvalget blev oprettet på initiativ af Grønlands Landsråd ud fra et ønske om at få formuleret mere langsigtede mål for Grønlands udvikling samt et behov for større grønlandsk indflydelse på planlægning og udførelse af moderniseringen. Udvalgets arbejde udmøntede sig i en betænkning, “G60”, som lå færdig i 1964. Den indeholdt blandt andet en omfattende investeringsskitse for de kommende 10 års anlægsvirksomhed. For at forhindre en kløft mellem privat- og statsansatte grønlændere og for at beskytte fiskeriets konkurrenceevne indførtes med G60 i 1964 fødestedskriteriet, som betød, at grønlandske ansatte i staten fik ringere løn og arbejdsvilkår end såkaldt tilkaldt (typisk dansk) arbejdskraft.

Grønlandsudvalget af 1960 er selvstændig arkivskaber, men i kildepakken skal man dog gå til arkivserien Grønlandsdepartementets Journalsager 1959-1989 for at finde materiale.

Tilsynsrådet 1964-1986

I forlængelse af Grønlandsudvalgets betænkning 26. juni 1964 blev Anlægsudvalget ophævet og erstattet med Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation. Opgaven var stort set den samme, men for første gang blev grønlænderne repræsenteret ved to medlemmer, valgt af landsrådet. Ved en organisationsændring i 1973/1974 blev den grønlandske repræsentation forøget.

Tilsynsrådet er selvstændig arkivskaber af arkivserien Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisations Mødereferater og oplæg 1964-1986; men se også arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.

Grønlandsrådet 1964-1979

Grønlandsrådet erstattede i 1964 Folketingets Grønlandsudvalg. Rådet, der bestod af fem grønlandske og fem danske politikere samt en kongelig udnævnt formand, havde sit virke på grundlag af G60, Grønlandsudvalgets betænkning fra samme år (se også Grønlandsudvalget af 1960).

Grønlandsrådet er selvstændig arkivskaber, men som det kort er redegjort for under “Eksempler på fravalg”, så er rådets arkivalier ikke direkte repræsenteret på kildepakken. Man vil dog finde spor fra rådets indflydelse i mange af arkivalierne efter 1964, f.eks. i GTO-direktøren, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994.

Lokale kontaktudvalg ca. 1980-1986

Fra omkring 1980 eksperimenterede man fra Tilsynsrådets side med oprettelse af lokale kontaktudvalg, bl.a. i Narsaq, Aasiaat og Maniitsoq. De lokale kontaktudvalg skulle arbejde sammen med kommunalbestyrelserne i de pågældende byer.

Kontaktudvalgene er ikke selvstændige arkivskaber, men man finder arkivalier om deres oprettelse mv. i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989, pakke 919.

Kilderne i kildepakken

Arkivserien indeholder en bred vifte af materialer, der primært omhandler grønlandsk byggeri. Philip Rosendahl var landsfoged for Nordgrønland indtil 1939, hvorefter han fik job i Grønlands Styrelse/Grønlandsdepartementet. I korrespondancen om husbygning 1933-1939 og 1945-1972 får man et indblik i hans årelange kamp for at forbedre og bevare grønlandsk byggestil. Rosendahl var i den forbindelse også optaget af sundheds- og økonomiske forhold for grønlænderne.

Arkivpakken Philip Rosendahl, embedsarkiv, materiale om bygninger og husbygningsforhold, pk. 1

Gå til læg 42, Register over journalsager vedr. Rosendahls arbejdsområder mv. 1963.

Gå til læg 44, Beskrivelse af gymnastiksal til Egedesminde efterskole, 1936.

Gå til læg 45, Om boligstøttelån 1930-1967.

Gå til læg 46, Byggeprogrammet for finansåret 1952/53 

Gå til læg 47, Boligtælling 1955. Tabeller og skemaer.

Gå til læg 48, Korrespondance om husbygning 1933-39.

Gå til læg 49, Korrespondance om husbygning 1945-1972.

Gå til læg 50, Korrespondance og manuskripter om isolering af huse, 1936-1939.

Gå til læg 51, Korrespondance med Alaska Housing om grønlandsk byggeskik, 1954-55.

Gå til læg 52, E Suenson: Byggematerialer. Træ, plantestoffer. Afskrift, 1922.

Gå til læg 53, Manuskript om forbedring af befolkningens huse, 1936.

Gå til læg 54, Manuskript til artikel i Avangnamiok om byggegrunde, 1937.

Gå til læg 55, Avangnamiok, med artikler om tørvemurshuse. 1937, 1957.

Gå til læg 56, Om grønlænderboliger på Østkysten. 1952-1956.

Gå til læg 57. Tidsskriftet Arkitekten, 1952. Temanr. Om bebyggelsen i Grønland.

Gå til læg 58, Orientering for danske håndværker om byggeskik for huse med græstørvsmur. 1953.

Gå til læg 59, ”Træhuse omgivet med mur af græstørv og sten”. Dansk og Grønlandsk. 1953.

Kilder du skal søge adgang til

Nogle kilder kan indeholde personfølsomme oplysninger og er derfor ikke publiceret i kildepakken. Men du kan søge adgang til kilderne:

Læg nr. 43, Undersøgelse af tjenesteboligernes tilstand i Nordgrønland. Spørgeskemaer.

 

Baggrund for sagslisten

Grønlandsministeriets journalsystem 1957-1989 er atypisk for dansk centraladministration. I stedet for årgangsvise journaler havde man seks ringbind med hver sine sagsgrupper. Det samlede kompleks af ringbind dækkede hele perioden. Komplekset blev kaldt en “journalnøgle”. Enkeltsagerne blev noteret på en seddel og indsat under den aktuelle sagsgruppe. På baggrund af sedlerne i journalnøglen er udarbejdet en noget mere håndterbar ”Alfabetisk sagsliste til journalsager”, et navne- og sagsregister, som kan anvendes som genvej til sagerne. Sagslisten henviser med sagsgruppe og journalnummer til arkivserien Journalsager 1957-1989.

Søg adgang til sagslisten

Sagslisten indeholder personfølsomme oplysninger, og er derfor ikke publiceret her; men du kan søge om adgang til Alfabetisk sagsliste til journalsager 1957-1987.

Til kildepakken er udvalgt fem arkivpakker, som indeholder materiale om Grønlandsministeriets Anlægsudvalg, Grønlandsudvalget af 1960, anlægsarbejder på de amerikanske baser – og de generelle (civile) anlægsplaner.
Under listen med arkivalier findes en note med oplysninger om arkivserien, som især er praktisk, hvis du skal finde andre sagsgrupper/arkivpakker.

Du kan gå direkte til de journalsager, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger; mens du skal søge adgang til de øvrige.

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk 429

Gå til j.nr. 0524-03, Danish Arctic Contractors

Gå til j.nr. 0524-06, Overdragelse af bygninger fra Cruncher Island og Nars. Air Base

Søg adgang til kilderne

0524-00, Anlægsarbejder på forsvarsområder

0524-01, Anlægsarbejder på am. baser – driften

0524-02, “Rising star” og byggearbejder på Sønder Strømfjord

0524-04, Telekommunikationsarbejder på am. baser i Grl.

0524-05, Udleje af barak, aftale DAC og KGH

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 67

Gå til 0140-02: Grønlandsministeriets anlægsudvalg

Gå til j.nr. 0140-03-00: Grønlandsudvalget af 1960

Gå til 0140-03-01, Ny kommission, nedsættelse og kommissorium (nedsættelse af Grønlandsudvalget)

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 675

Gå til j.nr. 0650-01-1965: Anlægsprogram 1965/1966

Gå til j.nr. 0650-01-1966: Anlægsprogram 1966/1967

Gå til j.nr. 0650-01-1967: Anlægsprogram 1967/1968

Gå til j.nr. 0650-01-00-1959: Anlægsprogram, boligbehov for adm. og retsvæsen i 1959/1960

Gå til 0650-01-02: Femårsplan for anlægsarbejder 1960-1966

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 676

Gå til j.nr. 0650-01-03-1959: Ekstraordinært investeringsprogram for Østgrønland 1959-1964

Gå til 0650-01-04-1960: Ombygning af rækkehus i Kangamiut (børnehave, sygeplejestation)

Gå til 0650-01-07: Anlægsplan for domstolene for efteråret 1966-1970

Gå til 0650-01-08: Investerings- og udviklingsplaner for administrationen i Grønland 1966-1970

Gå til 0650-02-1959: Anlægsarbejder 1959/1960

Gå til 0650-02-1961: Anlægsprogram, administrationen 1961/1962

Gå til 0650-02-1962: Anlægsprogram, administrationen 1962/1963

Gå til 0650-03-1959: Anlægsprogram 1959/1960, retsvæsenet

Gå til 0650-03-1960: Anlægsprogram 1960/1961, retsvæsenet

Gå til 0650-03-1962; Anlægsprogram 1962-1963, retsvæsenet

Søg adgang til:

0650-01-06: Indførelse af midlertidigt byggestop i Grønland

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 677

Gå til 0650-04-1960: Anlægsprogram sundhedsvæsenet 1960-1961

Gå til 0650-05-1958: Anlægsprogram – kirken

Gå til 0651-00-1968: Anlægsplan 1968-1969

Gå til 0651-00-1969: Anlægsplan 1969-1970

Gå til 0651-00-1970: Anlægsplan 1970-1971

Gå til 0651-00-1971: Anlægsplan 1971-1972

Gå til 0651-00-1973: Anlægsplan 1973-1974

Gå til 0651-00-1974: Anlægsplanen for 1974

Gå til 0651-00-1976: Anlægsplan 1976

Brug sagslisten, når du ikke kender årstallet

De sagsgruppeordnede journalsager er i princippet én lang, sammenhængende arkivserie. Som det også fremgår af Daisy, er serien dog fordelt på tre afdelinger:

  • Perioden 1957-1977 (de første knap 4.000 pakker)
  • Perioden 1978-1987 (de næste ca. 3.500 pakker)
  • Perioden 1988-1989 (ca. 20 pakker)

Da arkivserien ‘Alfabetisk sagsliste 1957-1987’ derimod ikke er opdelt i perioder, og årstallet ikke altid fremgår af sagslisten, vil man altså i nogle tilfælde skulle lede efter en journalsag i to afdelinger af arkivserien ‘Journalsager 1957-1989’ (før og efter 1977/1978), hvis ikke man i forvejen ved, hvornår sagen er fra.

De to udvalgte arkivpakker (46 og 79) indeholder blandt andet materiale om Rigsdagens Grønlandsudvalg og sager vedrørende fangerrådene i Thule og Østgrønland. Sag nr. 1395 er ministeriets store sag om flytningen af Thulebeboerne til Qaanaaq. Både sagen om fangerrådene og om flytningen af Thulebeboerne indeholder dog en del personfølsomt materiale, og du skal søge om adgang til materialet.

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954, pk. 46

Gå til j.nr. 271-7-1, Overtidsbetaling til lejede 1951

Gå til j.nr. 271-7-3, Forhøjelse af overtidsbetaling til bestilllingsmænd 1951

Gå til j.nr. 271-7-4, Forhøjelse af overtidsbetaling til bestillingsmænd 1953

Gå til j.nr. 271-7-5, Ændring af overtidsbetaling til bestillingsmænd 1955

Gå til j.nr. 271-7-7, Overtidsbetaling til besætningen på lægebåden 1955

Gå til j.nr. 275/1951, Rigsdagens Grønlandsudvalg 1951-1952

Gå til j.nr. 280/1951, Taler til statsministeren m.fl. for rigsdagen m.m. 1951

Søg adgang til:

J.nr. 260/1951: Sager vedr. rådene i Thule og Østgrønland (heri fangerrådsforhandlinger Thule, Scb og Angm. 1950/1951)

Arkivpakken Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954, pk. 79

Søg adgang til:

J.nr. 1395/1953: Flytning af Thule til Kanak i Inglefield Bay

Journalen dækker hele perioden

De otte kontorer under Grønlandsdepartementet havde i perioden fra omkring 1950 til 1953 hver deres journal, men journalsystemerne mindede dog om hinanden. Journalen for 1. Kontor dækker hele perioden 1951-1954 og er inddelt efter et fastnummersystem, som går igen i journalsagerne (som altså ligeledes dækker hele perioden).

Arkivserien indeholder fortrinsvis dagsordener og oplæg til møderne i Tilsynsrådet for Grønlands tekniske Organisation. Egentlige referater er der ikke tale om. Oplæggene indeholder redegørelser og beskrivelser til diskussion på møderne – samt regnskaber, byggeomkostningsindeks, plantegninger, organisationsskemaer, redegørelser vedrørende anlægsarbejde og meget mere. Der er ikke afleveret materiale fra perioden 1969 – 1970.

Se også arkivserien Grønlands tekniske Organisation, Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål.

Enkelte oplæg indeholder personfølsomme oplysninger, og der er derfor foretaget anonymisering.

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 1

Gå til Tilsynsrådets rejse juli 1965

Gå til Dagsordener og oplæg 23. november 1964 – 31. maj 1965

Gå til dagsordener og oplæg 2. juni – 15. november 1965

Gå til dagsordener og oplæg 13. januar – 25. november 1966

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 2

Gå til tilsynsrådets rejse juni/juli 1967

Gå til dagsordener og oplæg møde 23. januar – 21. juni 1967

Gå til dagsordener og oplæg 10. oktober – 6. december 1967

Gå til dagsordener og oplæg 22. januar – 13. maj 1968

Gå til dagsordener og oplæg 2. september – 18. december 1968

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 3

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 15. – 19. marts 1971

Gå til dagsorden og oplæg for mødet 21. og 23. juni 1971

Gå til oplæg til mødet 6. – 10. december 1971

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 23. – 25. maj 1972

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 5. – 8. december 1972

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 4

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 14. – 16. maj 1973

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 3. – 5. december 1973

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 6. juni 1974

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 27. – 30. januar 1975

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 7. – 12. juni 1975

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 9.-14. februar 1976

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 8. september 1976

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 5

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 7. – 10. februar 1977

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 22. – 26. august 1977

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 16. – 21. januar 1978

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 29. januar – 2. februar 1979

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 30. oktober – 5. november 1979

Gå til dagsorden og oplæg mødet 19. – 22. februar 1980

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 11. – 14. august 1980

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 6

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 2. – 5. februar 1981

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 15.-18. juni 1981

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 10. – 12. februar 1982

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 17. – 19. august 1982

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 3. februar 1983

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 16. – 18. august 1983

Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 7

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 21. – 24. februar 1984

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 22. – 24. januar 1985

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 19. – 23. august 1985

Gå til dagsorden og oplæg til mødet 10.-12. juli 1986

Udenrigsministeriets gruppeordnede sager er inddelt efter emner, som kaldes saggrupper. Se en fortegnelse over de enkelte saggrupper (emner) i:

Fortegnelse over gruppeordnede sager 1946-1972

Find sagens betegnelse på omslaget

Sagsbetegnelsen er altid anført på sagsomslaget. Indholdet vil typisk være indkomne breve, kladder til udgåede breve, interne notater fra ministeriets medarbejdere, diverse indsendt materiale og som regel også kopier af udgåede breve. En sådan samling af papirer kaldes normalt en sag, men i Udenrigsministeriet kaldes den en aktpakke, også selv om det i nogle tilfælde kun drejer sig om nogle få stykker papir.

Til kildepakken er udvalgt 5 arkivpakker under emnet 107 F.1a., Danske firmaers deltagelse i anlægsarbejder på forsvarsområderne i Grønland.

Du skal søge om adgang til materialet.

Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17040

Aktpakke VI: 1959-1960

Aktpakke VII: 1960

Aktpakke VIII: 1960

Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17041

Aktpakke IX: 1961

Aktpakke X: 1961

Aktpakke XI: 1961-1962

Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17042

Aktpakke XII: 1962-1963

Aktpakke XIII: 1963-1964

Aktpakke XIV: 1964-1966

Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17043

Aktpakke XV: 1966-1968

Aktpakke XVI: 1968-1969

Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17044

Aktpakke XVII: 1970

Aktpakke XVIII: 1971-1972

Grønlandskommissionens Underkommission VII behandlede spørgsmålet om den tekniske organisation af kommunikation og trafikale forhold. Den tekniske organisation blev også lagt til grund for organiseringen af bygge- og anlægsvirksomheden. Arkivserien indeholder 5 pakker.

Til kildepakken er udvalgt pakke 1 med de endelige udkast til betænkninger. Foruden udkast til betænkninger på området indeholder pakken også underkommissionens mødereferater m.v.

Grønlandskommissionen, Underkommission VII’s sager 1949, pk. 1

Gå til Betænkning vedr. Grønlands trafikale forhold

Gå til Betænkning vedr. Grønlands trafikale forhold

Gå til Betænkning vedr. teknisk organisation

Gå til Betænkning vedr. teknisk organisation

Gå til De grønlandske myndighedspersoners bådbefordring

Gå til Forundersøgelser vedr. mulighederne for etablering af lufttrafik på Grønland

Gå til Manuskript til radioudtalelse

Gå til Oversigt over Grønlands trafikale forhold

Gå til Referat af møde den 4. marts 1949

Gå til Referat af møde den 23. juni 1949

Gå til Referat af møde den 11 januar 1950

Gå til Referat af møde den 1. februar 1950

Gå til Teknisk organisation

En central, men stor arkivserie

Arkivserien er både central og omfangsrig og beskriver en meget bred vifte af GTO’s virksomhed. Indholdet er forholdsvis godt registreret i Daisy, og det er derfor relativt let finde sager om enkeltemner, og har man adgang til en af Rigsarkivets læsesale i Danmark, er det også nemt at bruge dem.

16 udvalgte pakker er digitaliseret

Til kildepakken er digitaliseret 16 ud af de mere end 1.000 arkivpakker i serien. De udvalgte pakker indeholder mødereferater m.v. fra Anlægs- og Driftskontoret, Tilsynsrådet og distriktsingeniørmøderne i 1980’erne. To arkivpakker handler om GTO’s organisation.

I materialet finder du opfølgninger på anlægsplaner og byggeprojekter, samarbejder med entreprenører og meget mere – på et praktisk plan ved Anlægs- og Driftskontoret (ADK/AOD) og på et mere principielt plan ved Tilsynsrådet. I Tilsynsrådets sager findes også rejseberetninger fra rådets rejser til Grønland. Se også arkivserien Tilsynsrådet for Grønlands tekniske Organisation – mødereferater og oplæg 1964-1986.

Journalsystem med faste numre

For de såkaldte S-sager, i daglig tale kaldet “Fællessager” havde man i GTO en slags fastnummersystem, hvor 21000-gruppen omfattede diverse sager, 22000-gruppen omfattede organisation og personale.

Personfølsomt materiale

De såkaldte Fællesmøder (1956-1965) var møder mellem repræsentanter fra Grønlandsdepartementet og GTO. De første ni år behandlede fællesmøderne ofte personalesager. Det betyder, at fællesmødereferaterne ikke er almindeligt tilgængelige, og du skal søge om adgang til dem.

Søg adgang til:

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 553, Fællesmødereferater 1956-1965.

Såvel Anlægs- og Driftskontoret som Tilsynsrådet kunne i forhandlingerne også berøre enkelte personlige forhold. Her er materialet tilgængeligt på kildepakken, men i anonymiseret form.

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 561

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1957

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1958 I

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1958 II

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1959 I

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 562

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1959 II

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1960 I

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1960 II

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1961

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 563

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1962

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1963 I

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 564

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1963 II

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1964 I

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1964 II

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 565

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1965

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1966 I

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 566

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1966 II

Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1967

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 732

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. januar 1982 – 30. september 1984

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. oktober 1984 – 31. december 1985

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. januar – 31. december 1986

For perioden 1959-1964: Se arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Distriktsingeniørmøder i København 1959-1966.

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 810

Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1951-1958

Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1958-1959

Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1960-1964

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 811

Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1964-1967

Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1967-1970

Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1971-1973

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 914

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1964 (juli) -1966

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1966-1967

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 915

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd  1. oktober 1967 – 31. august 1968

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. september 1968 – 31. august 1969

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 916

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. september 1969 – 30. april 1970

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. maj 1970 – 30. september 1970

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 917

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1970 – 28. februar 1971

Gå til GTO’s Tilsynsråd 1. marts 1971 – 30. juni 1971

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 918

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. juli 1971 – 31. marts 1972

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. april 1972 – 30. september 1972

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1972 – 31. december 1972

Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 919

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1973 – 31. maj 1973

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. juni 1973 – 30. september 1977

Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1977 – 31. december 1981

22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1982 – 31. december 1985

22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1986 – 31. december 1986

Gå til 22.074. GTO’s Kontaktudvalg (1977) 1980 – 31. december 1981

Gå til 22.074. GTO’s Kontaktudvalg 1. januar 1982 – 31. december 1986

 

Distriktsingeniørerne i Grønland afholdt fælles møder i København årligt eller halvårligt. Arkivserien indeholder dagsordener, referater, oplæg mm. i perioden 1959-1966. Et tilsvarende materiale for perioden 1982-1986 findes i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.

Grønlands tekniske Organisation, Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964, pk. 1

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1959

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1960

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1961

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1962

Grønlands tekniske Organisation, Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964, pk. 2

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1963

Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1964

Arkivserien består af to pakker, hvoraf én er udvalgt til kildepakken. Pakken indeholder korrespondance mellem departementschefen for Grønlandsministeriet, Eske Brun og direktør Gunnar Palle Rosendahl, GTO. Den indeholder ligeledes materiale om det i 1965 nyligt nedsatte Grønlandsråd. Korrespondancen om opgavefordelingen for 1959-1964 indeholder kilder til Grønlandsrådets nedsættelse og kontakten mellem Nuuk og København på den tid. Desværre indeholder den også personfølsomt materiale, og det er nødvendigt at søge om adgang til materialet.

Arkivpakken indeholder også korrespondance med Gunnar Palle Rosendahls nære medarbejder H. A. Meyer. Den ældste del af denne korrespondance indeholder personfølsomt materiale og er undtaget fra publicering, mens der i den yngste del er foretaget anonymisering.

GTO, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994, pk. 72

Gå til Opgavefordeling m.v. mellem departementschefen og GTO 1964-1969

Korrespondance med HAM (Henning A. Meyer) 1972-1979

Søg adgang til:

Opgavefordeling m.v. mellem departementschefen og GTO 1959-1964

Korrespondance med HAM (Henning A. Meyer) 1965-1970

Arkivserien indeholder forslag til og anlægsplaner og -programmer 1952-1992. Planerne giver ikke kun et indblik i, hvad planerne var for de enkelte distrikter, men til dels også hvordan arbejdet skred frem – især hvis planerne kombineres med Anlægs- og Driftskontoret og Anlægsudvalgets og Tilsynsrådets materiale. Undertiden er anlægsplanerne så detaljerede, at de enkelte husejere fremgår. Der kan være tilfælde, hvor der er personfølsomme oplysninger knyttet til anlægsplanerne, og i de tilfælde er du nødt til at søge om adgang til materialet.

I pakke 50 findes desuden tegninger og planer til konkrete byggerier. På grund af ophavsreglerne har det ikke været muligt at publicere alle tegninger.

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 28

Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1962-1966

Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1963-1967

Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1964-1967

Gå til Forslag til anlægsprogrammer – geografisk oversigt 1962-1966

Gå til Forslag til anlægsprogrammer – geografisk oversigt 1963-1967

Gå til Oversigt over anlægsarbejder 1965

Anlægsplaner 1952-1956 – publicering på vej…

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 29

Gå til Forslag til anlægsarbejder 1972-1976

Gå til Oversigt over anlægsarbejder 1974

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1974-1978

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1975-1979

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1976-1980

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1977-1981

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1978-1982

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1981-1984

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1984-1986

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1986-1988

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1987-1991

Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1988-1992

Gå til Administrationsprogram (ligner meget en anlægsplan) 1975

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 50

Gå til Boligstøtteregler, erhvervsstøtteregler 1956

Gå til “Fiskerihavn i Godthåb” , Referat af Godthåbudvalgets arbejde sommeren1952

Gå til “Elementskole med 2 klasser”, GTO 1960

Gå til “Elementsystem”, GTO 1958

Gå til “Standardmødehuse på udstederne”, GTO 1958

Gå til “Standardmødehuse på udstederne”, GTO, 1962

Gå til “Forslag til sygehus i Egedesminde”, Grønlandsministeriets Arkitektkontor 1953

Søg adgang til

“Ajos Hut 1” v. A. Jespersen og Søn A/S

“Meteo. Radiost. Sukkertoppen” v. Møller & Nimskov samt Asmussen & Weber 1947

“Gæstehjem Egedesminde” v. Møller & Nimskov samt Asmussen & Weber 1947

“Sygehusbarak i Egedesminde v. Asmussen & Weber 1951-1952

Arkivserien indeholder mødereferater, suppleret af enkelte skrivelser og Grønlandsministeriets Anlægsudvalg for perioden 1955-1963. Møderne omhandler emner såsom anlægsprojekter, forretningsgang, anlægsprogrammer mm.

En enkelt periodes mødereferater er undtaget fra publicering, da den indeholder personfølsomt materiale.

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Mødereferater, Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963, pk. 63

Gå til Mødereferater 16. april 1957 30. april 1958

Gå til Mødereferater 1. maj 1958 – 11. maj 1960

Gå til Mødereferater 3. juni 1960 – 27. september 1963

Gå til Gunnar Palle Rosendahls interne referater 1. december 1958 – 27. september 1963

Søg adgang til

Mødereferater  13. oktober 1955 – 9. april 1957

Arkivserien består af tre arkivpakker, som alle er digitaliseret til kildepakken. Serien indeholder en bred samling af materialer vedrørende Grønlandsministeriets anlægsudvalg i perioden 1955-1964. Materialerne udgøres af alt fra notater og korrespondancer i forbindelse med hovedrevisoratets kritiske bemærkninger 1955-1957, Anlægsudvalgets rapporter vedrørende anlægsarbejde og kulbruddet i Qutdligssat samt  korrespondance om industrianlæg og materialer vedrørende organisationen.

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 78

Gå til Notater og korrespondance vedr. hovedrevisoratet og anlægsudvalget 1955-1957

Gå til Korrespondance, notater og mødebilag 1956-1958

Gå til Rapporter 1959

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 79

Gå til Korrespondance, notater og mødebilag 1959-1961

GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 80

Gå til Korrespondance, notater og mødebilag 1962-1964

Gå til Vedr. organiseringen 1956-1963

Arkivskaberne

Udenrigsministeriet blev oprettet i 1848 og tog sig af sager vedr. udenrigs- og sikkerhedspolitik, udenrigshandel og –økonomi, konsulatvæsen, bistand til udviklingslandene og andre sager vedr. udlandet, herunder kongehusets sager og danske i udlandet. I forhold til byggeriet på de amerikanske baser, var det Udenrigsministeriets opgave at varetage de danske entreprenørers interesser.

Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalg bestod af Rigsdagens Grønlandsudvalg (oprettet 1925) suppleret med en delegation af seks medlemmer, der var udpeget af de to grønlandske landsråd. Direktøren for Grønlands Styrelse samt embedsmænd og specialister deltog også i udvalgets arbejde.

Den grønlandske delegation kom til Danmark kort før jul 1945, og udvalget trådte sammen første gang i januar 1946 og arbejdede frem til juni 1946. Slutproduktet var en betænkning, som var opdelt i fire hovedemner: Grønlandsk erhverv, kulturelle spørgsmål og sundhedsvæsenet. Endelig var det måske vigtigste emne spørgsmålet om Grønlands styrelse. Den grønlandske delegation ønskede f.eks. at arbejde videre som under krigen med én fælles landsfoged og ét landsråd. Styrelsesspørgsmålet blev dog udskudt.

Alle emner omfattede behov for anlægsvirksomhed, mødelokaler til landsrådene, anlæg af bådebyggeri og olieudvindingsfabrik, skoler, lægeboliger, sygehuse; men betænkningen havde ingen løsning på, hvordan byggeri og anlægsarbejder skulle organiseres. Der blev dog nedsat et arkitektkontor under Grønlandsdepartementet.

I november 1948 blev Grønlandskommissionen nedsat under Statsministeriet. Kommissionen organiserede sig med en hovedkommission og ni underkommissioner. Underkommission III beskæftigede sig med sundhedsvæsen og sociale spørgsmål. Fire af i alt 23 medlemmer var grønlandske landsrådsmedlemmer. Kommissionen afdækkede blandt andet behovet for byggeri af sygehuse og stillede forslag til, hvordan boligbyggeriet kunne organiseres og finansieres på en måde, så grønlænderne fik råd til sundere boliger. Også muligheden/behovet for koncentration af befolkningen i større byer blev drøftet. Underkommissionens betænkning blev godkendt på hovedkommissionens møde den 31. maj 1949.

Underkommission VII vedr. den tekniske organisation blev nedsat af Statsministeriets Grønlandskommission af 1948. Underkommissionen havde 23 medlemmer, heraf 2 grønlandske landsrådsmedlemmer. Kommissionens opgave var at forbedre den tekniske udvikling i Grønland for blandt andet derved at frigøre grønlandsk arbejdskraft. Et vigtigt element var kommunikationen til og i Grønland: Sejlads, etablering af flyforbindelse, forbedring af post- og telegrafforbindelse samt oprettelse af en grønlandsk radiofoni. Underkommissionen kom også til at beskæftige sig med organiseringen af bygge- og anlægsvirksomhed som helhed – den overordnede virksomhed, som blev til Grønlands Tekniske Organisation.

I 1950 blev Grønlands Styrelse omdannet til et departement under Statsministeriet, Grønlandsdepartementet – eller officielt: Statsministeriets 2. departement. Fem år senere blev departementet ophøjet til et selvstændigt ministerium under navnet Ministeriet for Grønland med Johannes Kjærbøl (S) som første Grønlandsminister. Med Grønlands hjemmestyre i 1979 blev flere og flere sagsområder overført til hjemmestyret, og i 1987 havde Grønland overtaget de fleste. Ministeriet blev nedlagt som ministerium, men fortsatte det næste års tid igen som et departement under Statsministeriet.

Grønlandsdepartementet havde i perioden 1950-1953 otte kontorer, som i 1953/1954 blev slået sammen til 2 ekspeditionskontorer. Disse kontorer havde mere eller mindre selvstændig arkivdannelse. Fra 1957 blev arkivdannelsen (undtagen for 4. kontor, Regnskabskontoret) samlet under ministeriet (departementet) i én samlet journalsagsrække for hele perioden 1957-1989.

Grønlandsdepartementets 1. kontor var ét af i alt otte kontorer i departementet i perioden 1950-1953. 1. Kontor havde et bredt og overordnet ansvarsområde, herunder også det udenrigspolitiske. I korte stikord havde de øvrige kontorer følgende opgaver: 2. Kontor: Besejling, befragtning og post – (overførtes i 1952 til Den kongelige Grønlandske Handel). 3. Kontor: Blev omtalt som Personalekontoret, 4. Kontor: Økonomiafdelingen, 5. kontor: Fiskeri mv., 6. kontor: også kaldet ”Kulturel Afdeling”, 7. kontor: Retsvæsen, herunder civilret, 8. kontor: Videnskab, ekspeditioner.

I 1953 samledes 1. kontor, 3. og 7. kontor til 1. ekspeditionskontor, som også fik de økonomisk-statistiske sager fra 4. kontor. 1. ekspeditionskontor eksisterede frem til 1964, men arkivdannelsen blev stort set fælles for hele departementet fra 1957.

Philip Rosendahl (1893-1974) kom til Grønland i 1920 som regeringens kontrollør ved Kryolitbruddet i Ivittuut. Fire år senere, i 1924, blev han konstitueret kolonibestyrer i Qeqertarsuaq  og landsfoged for Nordgrønland. Som landsfoged var han også formand for landsrådet for Nordgrønland. Formandsposten og landsfogedembedet havde han indtil 1939. Fra krigsårene og frem til 1963 var han kontorchef i Grønlandsministeriet.

I Grønlandsministeriet havde Philip Rosendahl blandt andet til opgave at administrere og undersøge husbygningsforholdene i Grønland. Allerede i i Qeqertarsuaq havde Rosendahl eksperimenteret med at bygge et hus, der var tilpasset grønlandsk klima og grønlandsk byggestil. Disse erfaringer brugte han også som embedsmand i ministeriet.

Som en konsekvens af Grønlandskommissionen af 1960′ betænkning afløste Tilsynsrådet i 1964 Grønlandsministeriets Anlægsudvalg som den centraladministrative vagthund i forhold til GTO. Opgaven var at følge GTO’s arbejde og yde rådgivning både i forhold til planlægning og gennemførelse af anlægsvirksomheden samt driften af de offentlige værker. Tilsynsrådet tog opgaven alvorligt og fik hænderne dybt begravet i både principielle og praktiske spørgsmål. Det afspejles i arkivdannelsen.

Tilsynsrådet bestod i 1964 af:

  • To medlemmer, udpeget af det grønlandske landsråd,
  • Et medlem efter indstilling fra entreprenørforeningen (i Danmark)
  • Et medlem efter indstilling fra Foreningen af rådgivende ingeniører (i Danmark)
  • Et medlem efter indstilling fra Danske arkitekters Landsforbund (i Danmark)
  • Et medlem efter indstilling fra Håndværkerrådet (i Danmark)
  • Et medlem udpeget af Finansministeriet
  • samt departementschefen i Grønlandsministeriet

I 1973/1974 blev Tilsynsrådets kommissorium ændret – men især fik rådet en helt anden sammensætning, hvor grønlænderne ikke længere var i mindretal:

  • Et medlem udpeget af Grønlands Landsråd
  • Et medlem udpeget af Den grønlandske Kommunalforening
  • Et medlem udpeget af Forbrugerorganisationerne (i Grønland)
  • Et medlem udpeget af Den grønlandske Arbejdsgiverforening
  • Et medlem udpeget af Grønlandsk Arbejdersammenslutning
  • Et medlem udpeget af Praktiserende arkitekters råd og Foreningen af rådgivende ingeniører
  • Et medlem udpeget af Bygge- og Anlægsrådet
  • Et medlem udpeget af Økonomi- og Budgetministeren
  • Et medlem udpeget af Ministeren for Grønland
  • Dertil var GTO’s direktør og vicedirektør tilknyttet Tilsynsrådet som tilforordnede.

Organisationen, der varetog den civile del af bygge- og anlægsarbejder i Grønland, havde hovedsæde i København. Rammerne for Grønlands Tekniske Organisation blev udformet i forbindelse med Grønlandskommissionen af 1948 (se underkommission VII).

Reorganisering i 1950’erne

En svær start med ringe byggevirksomhed og problemer på den ledende plads førte til reorganisering og ansættelse af ny chef i 1956-1957. Et centralt kontor blev Anlægs- og Driftskontoret, som overtog alle opgaver vedrørende anlægs- og driftsvirksomhed fra Eltjenesten, Ingeniørkontoret og Arkitektkontoret. De to sidstnævnte kontorer havde herefter rent projekterende opgaver. Anlægs- og Driftskontorets leder var afdelingsingeniøren, der også blev chef for distriktsingeniørerne i Nuuk, Aasiaat, Qaqortoq og Sisimiut.

Direktorat under Grønlandsministeriet fra 1964

En betænkning i 1964 fra Grønlandsudvalget af 1960 (G60) førte til nye organisationsændringer, hvor GTO med virkning fra 1. januar 1965 fik status som et direktorat under Grønlandsministeriet.

Nuna-Tek under Hjemmestyret fra 1989

Den 1. januar 1987 overgik direktoratet til Grønlands Hjemmestyre under navnet Nuna-Tek. Nuna-Tek blev nedlagt i 1990 og opgaverne fordelt mellem Grønlands Energiforsyning, Grønlands Hjemmestyres Byggevæsen, Grønlands Værfter, Grønlands Televæsen og Grønlands Forundersøgelser. De overordnede (departementale) opgaver på området blev overdraget til Grønlands Hjemmestyres Direktorat for Teknik.

Gunnar Palle Rosendahl (1919-1996) blev født og voksede op i Grønland, hvor hans far – Philip Rosendahl – først var bestyrer ved kryolitbruddet i Ivittuut, siden kolonibestyrer og landsfoged i Qeqertarsuaq. Gunnar Palle Rosendahl blev student fra Sorø akademi 1939 og cand.polit. 1944.

Ingeniøren i spidsen

Rosendahl var ansat som ingeniør i privat og offentlig virksomhed indtil 1949, hvor han fik en stilling som videnskabelig assistent ved Polyteknisk Læreanstalt. Han havde sit eget rådgivende ingeniørfirma, som han opgav, da han i 1956 blev chef for Grønlands Tekniske Organisation. Han stod dermed i spidsen for GTO under reorganiseringen og de følgende år, hvor byggeriet i Grønland for alvor tog fart. Han fortsatte i chefstillingen de første år efter, at Grønlands Hjemmestyre overtog GTO/Nuna-Tek og pensioneredes i 1989.

Jens Christian Madsen (født 1934) var ansat som arkitekt ved Grønlands Tekniske Organisation fra 1963 og i en lang årrække bygge- og anlægschef, også efter at Grønlands Hjemmestyre overtog GTO/Nuna-Tek. Som historie- og arkivinteresseret sikrede han en del betydningsfuldt materiale i sit embedsarkiv – herunder ikke mindst materiale fra Anlægsudvalget, som ellers ikke har afleveret arkivalier.