Modstandsfolk og forfulgte 1940-1945 – Efter krigen. Kom godt i gang!

Efter befrielsen blev Modstandsbevægelsens underjordiske hær legal. Der blev udfærdiget lister over de væbnede styrker.

Frihedsmuseet har lavet Modstandsdatabasen, hvor du kan søge på navne, mens de originale styrkelister findes hos Rigsarkivet.

Læs mere om styrkelister på Nationalmuseets hjemmeside

Sådan finder du en modstandsmand/kvinde i styrkelisterne

Søg i Nationalmuseets modstandsdatabase

• Søger du oplysningerne i styrkelisterne om en modstandsmand eller –kvinde, kan du se dem i Modstandsdatabasen.
• I databasen er indskrevet alle oplysninger fra styrkelisterne.

Søg i de originale styrkelister

• Søger du en modstandsmand eller kvinde i de originale styrkelister, slår du først personen op i Modstandsdatabasen. Her er oplyst navnet på den region, hvori personen var tilknyttet undergrundshæren.
• Du finder de originale styrkelister her:
  • Arkivskaber Forsvarets Arkiver (FOARK) Besættelsestidssamlingen, arkivserie Modstandsbevægelsen (1944-1952) (1010-004):
    • Region I: Nordjylland: Pk. 35 og pk. 35A.
    • Region II: Midtjylland: Pk. 37.
    • Region III: Sydjylland: Pk. 38.
    • Region IV: Fyn: Pk. 39.
    • O-grupper: Pk. 39A.
  • Arkivskaber Danske Hjemmeværnsforeninger Hjemmeværnsregion 5, arkivserie Diverse materiale fra Hjemmeværnsregion 5 (1945-1949):
    • Region V: Sjælland: Pakke V5 og V-6
  • Arkivskaber Reviderede regnskaber, Modstandsbevægelsen (0990) i forskellige arkivserier:
    • Region VI: København: Pakkerne 122 – 213 (Afsnit I – VIII) (Dette er ikke egentlige styrkelister, men lønningslister for udbetalt løn).
    • Region VII: Bornholm – findes på Bornholms Ø-Arkiv, arkivnr. 1976-40.

På nettet eller på læsesalen?

De originale styrkelister i Rigsarkivets samlinger er ikke skannet, men skal ses på læsesalen. Følg linksene til Søg i Samlingerne.

Det må du se

Ligger styrkelisterne i arkivpakker, hvor dele af indholdet er mindre end 75 år gammelt, skal du søge om adgang. Ellers er listerne frit tilgængelige.

Søg om tilladelse

Søg i Samlingerne

Efter krigen fik ”besættelsestidens ofre”, dvs. modstandsfolk og andre forfulgte mulighed for at søge om økonomisk erstatning for invaliditet og død, frihedsberøvelse, indtægtstab, skader på ting mv., samt søge støtte til uddannelse og virksomhed. Mere end 45.000 personer søgte erstatning eller støtte.

Erstatningssagerne indeholder:

• Redegørelser for den enkelte modstandsmands virke under besættelsen
• Papirer vedr. personens senere livsforløb

Sådan finder du en erstatningssag

Det skal du vide for at finde en erstatningssag:

• Personens navn og fødselsdato
• Personens dødsår

Flere myndigheder behandlede erstatningssager

Flere myndigheder har gennem tiden varetaget behandlingen af erstatningssager vedrørende besættelsestidens ofre. Ligeledes er sagerne afleveret til Rigsarkivet i ”klumper”, forstået på den måde, at når en sag blev uaktuel pga. dødsfald, blev sagen udtaget af sagsrækken, og med mellemrum blev disse uaktuelle sager samlet og afleveret til Rigsarkivet. Det betyder, at man som udgangspunkt skal søge en erstatningssag i den arkivserie, der dækker den periode, hvor den tidligere modstandsmand døde.

Erstatningsrådets arkiv indeholder sager vedr. personer, der har søgt hædersgave, erstatning for skade, sygdom og frihedsberøvelse samt støtte til virksomhed eller uddannelse. Det er derfor en god idé at starte her, da der ofte henvises til sager hos Direktoratet for Ulykkesforsikringen / Sikringsstyrelsen / Arbejdsskadestyrelsen. Sidstnævnte myndigheder stod for ydelse af erstatning vedr. invaliditet og død. Erstatningsrådet var ankeinstans for denne type sager.

Langt de fleste erstatningssager er bevaret, men der er sket kassation gennem tiden.

Det må du se

Du kan ikke selv søge efter en erstatningssag, da registre og sager endnu ikke er frit tilgængelige. Søg i stedet om tilladelse til den erstatningssag, du ønsker at se.

Søg om tilladelse til at se en erstatningssag

I maj 1945 blev Frihedsfonden etableret for at støtte modstandsfolk og familier, som have lidt skade som følge af modstandskampen, med at få et normalt liv.

Frihedsfonden var en selvejende institution, som via lotterier mv. indsamlede anseelige millionbeløb til uddeling. Et særkende ved fonden var, at den stod på modstandsmandens side i arbejdet med at opnå erstatning fra det offentlige.

I 1970 fik Frihedsfonden officiel status som forberedende instans i erstatningssagerne. Fonden hjalp bl.a. ansøgere med at indhente dokumentation for deres modstandsindsats.

Sådan finder du en støttesag

Da Frihedsfonden i 1997 blev nedlagt havde den behandlet mere end 17.000 sager. Disse sager er båndlagt til 2077. Der kan dog gives tilladelse til personer med ”seriøse forskningsformål”. Bemærk, at slægtsforskning ikke betragtes som et anerkendelsesværdigt formål.

Læs mere om Frihedsfonden

Det må du se

Da tilgængeligheden for sagerne er begrænset, er det ikke muligt selv at eftersøge Frihedsfondens sager. Søg i stedet om tilladelse til at se den støttesag, du ønsker at se.

Søg om tilladelse til at se en støttesag