Ny i slægtsforskning – Kom godt i gang!
Ny i slægtsforskning - Kom godt i gang!
Læs om hvordan du kommer i gang som ny slægtsforsker. Fra den nødvendige forberedelse, og om at bruge Rigsarkivets samlinger til at finde din slægt.
Hvad er slægtsforskning?
Den typiske slægtsforsker prøver at finde så mange oplysninger om sine egne forfædre som muligt – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og så videre. Nogle går også den anden vej og leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader eller formoder.
Din slægt skal findes i forskellige arkivalier
I arkivalierne kan du finde de oplysninger, myndighederne har registreret, når dine forfædre af forskellige årsager har været i kontakt med myndighederne. Det kan for eksempel være i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse, begravelse, skilsmisse, adoption, køb af ejendom, retssager, uddannelse, session m.m.
Da registreringerne i arkivalierne er foretaget af forskellige myndigheder, findes der ikke arkivalier, der samler alle oplysninger om en enkelt person. Du kan ikke blot slå et navn op og få en oversigt over alle de dokumenter, der beskriver personens liv.
Slægtsforskningens faser
Slægtsforskning kræver forberedelse
Du skal selv finde oplysningerne om din slægt i arkivalierne, og det er vigtigt, at du er så godt forberedt som muligt. Det første, du skal gøre, er at udspørge familiens ældste medlemmer og kigge familiens gemmer igennem og samle så mange oplysninger som muligt om dine forfædre. Jo flere oplysninger du har om dine forfædre, jo bedre er dit udgangspunkt for at finde dem i arkivalierne.
Det er også en god idé at gå på et af de mange kurser i slægtsforskning, som udbydes over hele landet, eller at læse en bog om slægtsforskning. Der er udgivet adskillige glimrende håndbøger, der henvender sig til nybegyndere udi slægtsforskningens svære, men spændende kunst.
De nødvendige oplysninger
For at komme godt i gang med slægtsforskningen, skal du fremskaffe nedenstående oplysninger om så mange af dine forfædre som muligt:
- Navn
- Fødselsår og -sogn
- Dødsår og -sogn
Det er normalt ikke så vigtigt, at du har fødselsdagen, bare du kender navnet, et omtrentligt årstal samt ikke mindst kirkesognet. Fødsler og dødsfald blev nemlig registreret kronologisk i de enkelte sognes kirkebøger, og det er først med CPR-registrets indførelse i 1968, vi får et fælles nationalt register med oplysning om enkeltpersoners fødesteder.
Rigsarkivets samlinger
Rigsarkivet har ca. 500 hyldekilometer arkivalier på papir og ca. lige så mange data fra de sidste 40-50 år, som ligger i digitale systemer. Vi har arkivalier fra centraladministrationen, lokaladministrationen, virksomheder, foreninger og privatpersoner
Rigsarkivet opdeler arkivalier efter de myndigheder m.m., som har skabt dem. Dem kalder vi under et for arkivskabere. Vi har arkivalier fra over 110.000 arkivskabere. Arkivalierne er samlede i arkivserier under hver arkivskaber.
Begreber der er gode at kende
Arkivalier
Rigsarkivet modtager materiale både på papir og som digitalt skabt data. Vi kalder under ét de papirer og data, vi opbevarer, for arkivalier.
Arkivskabere
Arkivalier i Rigsarkivet skal findes under arkivskaberen – altså dem, der har skab (og afleveret) arkivalierne. Arkivskaber kan fx være en myndighed, virksomhed, forening, organisation eller privatperson.
Arkivserier
Alle arkivalier tilhører en arkivserie. Serien kan bestå af en enkelt eller mange pakker. Serier med flere pakker er ordnet efter et ensartet system. F.eks. kan de være ordnet efter årgang og journalnummer.
Arkivpakker
Arkivalier på papir ligger i arkivpakker. Når du bestiller materiale til en læsesal, er det altid en pakke ad gangen. Alle pakker er fortegnet og kan søges i Daisy.
Sager
Myndighedernes arkivalier er typisk opdelt i sager efter periode. Sagerne er som regel nummererede, og sagsnumrene findes typisk i søgemidler.
Søgemidler
Søgemidler indeholder henvisning til sagen fx sagsnummeret og gør det muligt at finde sagen i arkivserien. Søgemidler kan fx være navneregistre og -kartoteker, journaler, saglister etc. Mange søgemidler er digitaliserede og findes på Arkivalieronline.
Gode arkivhenvisninger varer evigt
Vi anbefaler, at du altid laver rigtige arkivhenvisninger, også til materiale der findes på nettet, fx på Arkivalieronline. Det sikrer at både du og andre kan genfinde dokumenterne, uanset hvordan de præsenteres på nettet i fremtiden.
Læs mere om arkivhenvisninger i s. 15 i guiden ‘Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse I, Bind I.
Sådan skriver du en arkivhenvisning
- Arkivinstitution
- Arkivskaber
- Arkivserie
- Sagens nummer eller sidetal
- Periode eller dato
Eksempel
Rigsarkivet, Statsamtet Overpræsidiet, AJ-sager, Nr. 1325, 1890.
Begynd din slægtsforskning på internettet
Når du har fået samlet de oplysninger, som familien kan give dig, er tiden inde til at konsultere arkivalierne – først på internettet og måske senere på en af Rigsarkivets læsesale.
Nye slægtsforskere begynder typisk med at finde de mest grundlæggende oplysninger om de enkelte personer i slægten: navn, fødselsdag og -sted, dødsdag og -sted, samt personens ægtefælle og forældre. Disse oplysninger vil man typisk finde ved at bladre sig frem i kirkebøger og folketællinger, som er tilgængelige online.
Søger du slægtninge, som er født for over 100 år siden, har du også mulighed for at søge personer ved navnesøgning i indtastede folketællinger og kirkebøger.
Kom godt i gang
Søg din slægt ved navnesøgning 1787-1918
Lær om hvilke muligheder, der er for at søge elektronisk efter personer i perioden 1787-1918.
Kirkebøger, borgerlige vielser m.m.
Her finder du vejledninger til kirkebøger og borgerlige vielser.
Folketællinger – Kom godt i gang!
I Rigsarkivet finder du folketællinger fra hele landet til og med 1970. Desuden kan du finde folketællinger fra Færøerne, Grønland, Slesvig, Trankebar, Vestindien m.m.