Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte

For mange tidligere anbragte er dokumenter om anbringelsen og opholdet på institution en afgørende kilde til viden om dem selv og deres opvækst. Men dokumentationen kan være spredt mellem kommuner, institutioner, stadsarkiver og Rigsarkivet, og derudover er det ikke sikkert, at al dokumentation er bevaret. Derfor kan det være svært at vide, hvor man skal begynde.

De Anbragtes Danmarkskort viser, hvilke sager og oplysninger, der er bevaret, og hvor materialet befinder sig i dag. På den måde hjælper kortet tidligere anbragte med at finde frem til deres sag og målrette ansøgninger om aktindsigt eller at ansøge om indsigt i egne oplysninger fra arkiver.

Line Andreasen, der er Næstforkvinde fra De Anbragtes Vilkår, beskriver det sådan her:

“I De Anbragtes Vilkår ved vi, hvor stor en opgave det kan være, at finde frem til sin egen historie. Oplysninger om én selv kan ligge spredt på tværs af kommuner og arkiver, og det kan føles som en labyrint fuld af blindgyder, som man er sat ind i alene og uden vejviser. Derfor giver mange op få skridt inde.

Men tidligere anbragte bør have muligheden for at finde frem til deres egen historie. For mange af os, er sagsakterne det eneste vidne om vores barndom, og uden adgang til dem, kan vi stå tilbage med store huller i vores egen historie og med en masse ubesvarede spørgsmål i bagagen.

Derfor er vi superglade for De Anbragtes Danmarkskort, der forhåbentlig vil betyde, at flere tidligere anbragte kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål de går rundt med.”

Kortet kan også hjælpe dem, som ikke præcist ved, hvor de har været anbragt. Kender man et område, en institution eller enkelte oplysninger om sin fortid, kan kortet være et vigtigt redskab i søgningen.

Hjemmesiden De Anbragtes Danmarkskort kan også hjælpe borgere med at forberede sig på at læse deres sag. Dokumenterne er ofte skrevet af myndigheder og fagpersoner og kan derfor være følelsesmæssigt krævende at læse, da det ofte ikke har været tiltænkt, at borgeren selv skulle læse det. Derudover kan der optræde forkortelser, fagudtryk og andet, som kan gøre teksten svær at forstå.

• Se også, hvordan du kan få hjælp hos ‘Retten til egen historie’.

Udviklingen af Danmarkskortet bygger på et omfattende samarbejde mellem arkiver, kommuner og kulturinstitutioner over hele landet. Blandt andet har 47 af landets 54 stadsarkiver bidraget til kortlægningen.

Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden samt Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

De Anbragtes Danmarkskort er udviklet af Rigsarkivet. Det er en del af projektet Retten til egen historie, der er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Rigsarkivet, Københavns Professionshøjskole og TABUKA.

Læs mere om projektet ‘Retten til egen Historie’