Bevaring af digitalt skabte data

Rigsarkivet samarbejder med myndigheder, forskere, leverandører o.a. om at opfylde arkivlovens bestemmelser om bevaring af Danmarks digitalt skabte kulturarv.

Digital arkivering dækker aktiviteter i alle dele af datas livscyklus: Fra data bliver skabt og derefter afleveret til arkiv, hvor data bevares og stilles til rådighed, og senere genanvendes, når der opstår et behov hos den enkelte borger, i samfundet eller til forskning.

Arkivering af digitalt skabte data er en kompleks og vigtig proces. Rigsarkivet har i mange år arbejdet målrettet på at bevare digitale data for at sikre, at data bevares i en form, så de kan forstås og anvendes både på kort og langt sigt.

Data skal afleveres til Rigsarkivet efter gældende regler for metadata og data herunder filformater og pakkestruktur, som du kan finde i:

Bekendtgørelse nr. 128 af 12. februar 2020 om arkiveringsversioner på retsinformation

At sikre en omkostningseffektiv bevaring:

• af flere typer af bevaringsværdige data
• med større genanvendelighed for brugerne
• og hurtigere adgang til data.

Politikken for digital bevaring fortæller om de overordnede rammer og vilkår for Rigsarkivets arkivering af digitalt skabte data.

Strategien for digital arkivering fortæller konkret om, hvilke indsatsområder for bevaringen af data, som Rigsarkivet frem til 2025 prioriterer at udvikle og samarbejde inden for.

Hvis du har tvivlsspørgsmål om ord vedrørende politik for digital bevaring og strategi for digital arkivering, kan du slå op i ordforklaringen.

Vi sørger for at bevare data fra vores samfund, som er værdifulde af historiske, forskningsmæssige eller retlige grunde. Vi bevarer med andre ord for at besvare de spørgsmål, nutidens og fremtidens borgere, forskere og øvrige i samfundet stiller.