“Bør ikke fortsætte som lærer”

26. august 2022

"Bør ikke fortsætte som lærer"

I kølvandet på Pride Week i København, har vi fundet en gammel undersøgelse frem, der viser danskernes syn på homoseksualitet i 1961. Den, og mere data om homoseksuelles forhold, kan du finde i vores samling af digitalt skabte data.

alt

Gallup-undersøgelse om homoseksualitet

I sidste uge blev retten til forskellighed og kærlighed hyldet i København, da der blev afholdt Pride Week. Men for bare seks årtier siden var virkeligheden en helt anden.

I 1961 måtte en lærer på Blovstrød Skole i Nordsjælland sige sin stilling op, da det kom frem, at han var homoseksuel.

I den forbindelse lavede Gallup en undersøgelse, hvor de spurgte, om den homoseksuelle lærer burde have haft lov at forsætte sit arbejde. Det mente kun 15%, mens 69% mente, at han ikke kunne forblive lærer.

Du kan se undersøgelsen i vores samling af digitalt skabte data her.

Find mere om homoseksuelles forhold

Rigsarkivets samling af digitalt skabte data gør det nemmere at finde og bruge netop de data, der er relevant for dig.

Besøg siden, hvis du vil finde mere data om homoseksuelles forhold gennem tiden. Du kan også kaste dig over et andet emne fra Rigsarkivets samling af digitale data. Du finder både forskningsdata og data fra offentlige myndigheder.

Besøg siden her.