Pensionerede arkivarer lapper huller i dansk kolonihistorie

Frem til 2029 sætter tidligere rigsarkivar Asbjørn Hellum og tidligere stadsarkivar Ruth Hedegaard to gange om året kurs mod de Amerikanske Jomfruøer. Her bruger ægteparret cirka to måneder hvert halve år på at digitalisere de mange dokumenter fra øens tid som dansk koloni, der stadig befinder sig på øerne.

Dette vigtige arbejde udføres efter aftale og i samarbejde med lokalregeringen i U.S. Virgin Islands. Projektet er muliggjort ved støtte fra Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond.

Fra 2014 til 2017, mens Asbjørn Hellum var rigsarkivar, digitaliserede Rigsarkivet alle de arkivalier fra lokaladministrationen i Dansk Vestindien, der blev bragt til Rigsarkivet i København inden og umiddelbart efter at Danmark i 1917 solgte de 3 vestindiske øer, Skt. Thomas, Skt. Croix og St. Jan til USA. Det drejer sig om ca. 800 hyldemeter med protokoller, journaler og dokumenter skabt af øernes lokale danske myndigheder i kolonitiden.

Protokoller og dokumenter der dengang endnu var i brug eller nødvendige for øerne, kom dog ikke med til København, og derfor er der ‘huller’ i Rigsarkivets samling – altså lakuner i arkivserierne.

Af de arkivalier, der blev på øerne, har amerikanerne overført en del til National Archives i Washington, mens en del blev tilbage på øerne. Og det er de arkivalier, som Asbjørn Hellum og Ruth Hedegaard er ved at affotografere digitalt, så de kan sikres for eftertiden og bilve tilgængelige online.

Ægteparret har tidligere i en artikel på dr.dk fortalt om, hvor vigtigt det er at at digitalisere arkivalierne på Jomfruøerne. Læs artiklen på dr.dk.

De kæmper nemlig både mod tiden og klimaet, når de vil sikre arkivalierne for eftertiden. Det varme, fugtige klima og ikke mindst de mange orkaner, der har været i området, har gjort opbevaringen af de skrøbelige dokumenter svær, og nogle af arkivalierne er allerede så beskadigede, at de ikke længere kan læses eller håndteres.

Hellum og Hedegaards arbejde bliver også påvirket af, at arkivalierne bliver opbevaret forskellige steder og under forskellige myndigheder. De ældste arkivalier, som opbevares i U.S. Virgin Islands er skøde- og pantesagerne, som strækker sig tilbage til 1768 og opbevares hos Recorder Of Deeds Office i Charlotte Amalie og i deres kontor i det bevarede guvernementshus i Christiansted. De øvrige arkiver befinder sig i biblioteks- og arkivvæsenets varetægt, og opbevares forskellige steder på øerne og underlagt forskellige myndigheder.

Derudover blev en del arkivalier i 1930’erne og 1950’erne overført til det amerikanske nationalarkiv i Washington, og findes stadig der. Læs mere om arkiver fra U.S. Virgin Islands udenfor Rigsarkivets samlinger.

Asbjørn Hellum fortæller: “De er unikke og dokumenterer forholdene i en caribisk slavekoloni. Derfor er det et materiale, der har meget stor international og særdeles caribisk interesse og forskningspotentiale, når det blot kan blive gjort tilgængelig på en måde, hvor det kan bruges i den undervisning og forskning, der foregår i området. En betydelig del af materialet dokumenterer tiden og forholdene i årene op til ophævelsen af slaveriet på de tre øer i 1848 og tiden efter frem til salget i 1917.”

Digitaliseringen af materialet er første trin i at kunne sikre at arkivalierne er tilgængelige i fremtiden. Derfor samarbejder Asbjørn Hellum og Ruth Hedegaard med Rigsarkivet, som modtager og færdigbehandler materialet. Derefter har Rigsarkivet ansvaret for at langtidsopbevare det digitale materiale og i så vid udstrækning som muligt, gøre det tilgængeligt for offentligheden.

Hellum og Hedegaard afleverer to gange om året deres billeder fra øerne til Rigsarkivet, og de dele af materialet, som ikke indeholder følsomme oplysninger om nulevende personer, bliver tilgængeligt på Arkivalieronline.

Selvom de originale arkivalier ikke er en del af Rigsarkivets samlinger, bliver de løbende registreret i Arkivdatabasen Daisy og indføjet i den detaljerede registratur:

Se registraturen: Sources in the Danish National Archives on the history of the Danish West Indies (U.S. Virgin Island).

Du kan også danne dig et overblik over de arkivalier, som Ruth Hedegaard og Asbjørn Hellum indtil videre har digitaliseret fra 2023 til 2025 her:

Dokumenterne, der befinder sig på øerne, gemmer på mange historier fra Jomfruøernes tid som koloni, og kan give os et indblik i livet for både den frie og slavegjorte befolkning.

Asbjørn Hellum og Ruth Hedegaard har selvfølgelig ikke tid til at læse i de arkivalier, de digitaliserer, men en gang imellem bliver deres øjne fanget af en linje eller sætning, som åbner en livshistorie fra øerne for dem.

Det var tilfældet, da Ruth Hedegaard var i gang med at affotografere domprotokollen for kriminalsager fra Christiansted i 1899, og fik øje på en dom, hvor den dømte ”bør at miste sin hals og hendes hoved at sætte på en stage.”

Sagen handlede om markarbejdersken Christophine, som var blevet dømt for at forgive sin syv uger gamle datter med gift. I galleriet nedenfor kan du følge Christophine gennem arkivalierne og finde ud af, hvad hendes skæbne blev.