Rigsarkivet ændrer visuelt udtryk
Rigsarkivet ændrer visuelt udtryk
I løbet af foråret får Rigsarkivet et nyt logo og en ny visuel identitet. Det er et led i en omfattende fornyelsesproces, der skal afspejle Rigsarkivet som moderne dataleverandør og hele Danmarks hukommelse.
I løbet af foråret ændrer Rigsarkivet sit visuelle udtryk. I første omgang præsenterer arkivet et nyt logo, der består af en nyfortolkning af den historiske krone og et navnetræk i en unik typografi specielt udviklet til Rigsarkivet. Senere på året får Rigsarkivet en helt ny visuel identitet, der udover ny typografi også omfatter grafiske elementer og en ny fotostil.
Det nye visuelle udtryk skal afspejle Rigsarkivet, som det er i dag: Åbent for alle, serviceorienteret, samarbejdende, en moderne dataleverandør og Danmarks hukommelse. Sidst Rigsarkivet fik et nyt logo var tilbage i 1999.
”Vi glæder os til i de kommende måneder at præsentere vores mange brugere for Rigsarkivets nye visuelle identitet. Vi starter med vores logo og udruller øvrige elementer i løbet af dette år. Brugerne vil i en periode kunne møde både det gamle og det nye logo på skilte og på vores digitale platforme.”, udtaler Martin Bork, enhedschef i Rigsarkivets Ledelsessekretariat.
Sommerens åbningstider i Rigsarkivet
Rigsarkivet har ændrede åbningstider om sommeren. Læs om hvordan læsesale og fjernlån holder åbent over sommeren 2026 her.
Det sidste brev: En modstandsmands afsked i 1944
I 1944 blev modstandsmanden Svend Otto Nielsen fra Holger Danske henrettet af den tyske besættelsesmagt. Hans afskedsbreve findes i dag i Rigsarkivet som stærke vidnesbyrd om modstandskampen under 2. verdenskrig i Danmark.
AI åbner døren til danskernes dødsårsager 1920-1943
Et nyt, digitalt datasæt med næsten 1 million dødsattester er nu frit tilgængeligt for alle hos Rigsarkivet.