Rigsarkivets forsker: Østblokken havde lagt planer for Danmark

For danskerne betød Den Kolde Krig luftalarmer hver onsdag, sovjetiske ubåde i den svenske skærgård, frygt for storkrig og atomtrusler. Men selvom usikkerheden var en konstant del af danskernes hverdag, kunne ingen sige hvor konkret truslen fra Warszawapagten var.

Med udgangspunkt i nyligt afklassificeret materiale fra de polske militærarkiver skitserer historiker og forsker ved Rigsarkivet Steen Andersen nu, hvad Østblokkens planer reelt var for Danmark i tilfælde af krig: At kaste strategiske og taktiske atomvåben på dansk grund og eliminere Danmark som aktør i en potentiel konfrontation mellem Østblokken og NATO.

1961 var et skelsættende år i Den Kolde Krig. Fra starten af året var der stigende spændinger mellem Sovjetunionen og USA. I april forsøgte USA uden held at erobre Cuba. I juni udløste et mislykket topmøde mellem Kennedy og Khrusjtjov Berlin-krisen, hvor Sovjetunionen forlangte at de vestlige magter skulle trække sig ud af Berlin. Og i august begyndte østmagterne opførslen af Berlinmuren.

Men allerede inden Berlin-krisens begyndelse var Østblokken begyndt at udforme operationsplanen OP-61, som var den første angrebsplan, der i detaljer beskrev, hvordan et omfattende angreb på Danmark skulle sikre, at landet ikke kunne spille en rolle i en potentiel krig mellem vest og øst.

OP-61 og senere angrebsplaner omfattede massive offensive planer om atomkrig, landgangsoperationer og besættelse af Danmark. Alt sammen med det udtrykte mål, at Danmark skulle neutraliseres i en eventuel krig.

”Der har været meget fokus på den politiske og efterretningsmæssige del af Den Kolde Krigs historie, mens den militære del ikke har været grundigt undersøgt,” fortæller Steen Andersen. ”Adgangen til nye kilder giver os helt nye muligheder for at se på militærets rolle under krigen.”

Ud over de polske militærarkiver har Steen Andersen været en tur i Rigsarkivets egne samlinger – nemlig i Forsvarskommandoens arkiv, der også nyligt er blevet afklassificeret. Her viser materialet, hvordan man fra Danmarks og NATOs side planlagde et tilbageslag af sovjetiske styrker. De planer inkluderede også brugen af atomvåben.

En del af Forsvarskommandoens materiale er kalker – lettere gennemsigtigt papir, hvor der er tegnet på med pile, stiplede og faste linjer, notater og tal. I sig selv giver de ikke meget mening, men lægger man kalkerne ovenpå et kort over Sønderjylland og flugter med de rigtige koordinater, viser de både Forsvarskommandoens teorier om, hvordan et angreb ville forløbe, og deres planer for et forsvar.

Vi vender tilbage til 1961. Topmødet i Berlin er afsluttet, og spørgsmålet om Berlin har kun gjort spændingerne mellem Khrusjtjov og Kennedy større. Mødt med Khrusjtjovs indirekte trusler, svarer Kennedy, at det ”bliver det en kold vinter.”

Den kolde vinter kom til at vare indtil 1989. Det polske og danske arkivmateriale giver et blik bag de militære kulisser i en verden, der i flere årtier var låst fast i en global ideologisk konflikt mellem de kapitalistiske demokratier i Vest og de kommunistiske lande i Øst.

En verden, hvor begge lejre ville opretholde og udbygge kontrollen i deres områder, og hvor de militære planer på begge sider tydeligt viser, hvor langt de var villige til at gå – i hvert fald på tegnebrættet.

”Historien om Den Kolde Krigs militære trussel har et bud til os i dag, og også et skræmmende bud. I en splittet verden kan det være nemt at lægge detaljerede planer om krig, og det kan være svært at forudse, hvor tæt de planer er på at blive ført ud i livet.” siger Steen Andersen.