Studenterne springer ud: hvad gemmer gymnasiernes arkiver?

Oprindeligt var en studentereksamen forbeholdt en lille elite forbeholdt drenge fra velhavende hjem. Folkeskolen var kun syvårig og havde slet ikke de fag, som var nødvendige for at komme i gymnasiet. Adgangen til gymnasiet var derfor i praksis forbeholdt familier med økonomiske ressourcer.

Mellemskolen bygger bro

I 1903 blev mellemskolen indført som brobygning mellem folkeskolen og gymnasiet, så alle der gennemførte mellemskolen havde de faglige kundskaber til at starte på gymnasiet. Antallet af unge, der fik mulighed for at tage en studentereksamen blev igen udvidet i 1970, der sikrede at langt flere unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Andelen af en ungdomsårgang, der kom i gymnasiet steg fra 2 procent i 1945 til 20 procent i 1985.

I 1889 frygtede den konservative avis Nationaltidende, at med årets 414 nyudklækkede studenter risikerede samfundet at uddanne flere akademikere, end der var arbejde til.

For få år siden indsamlede Rigsarkivet papirarkivalier fra stx-gymnasierne frem til 2012. Arbejdet omfattede informationsmøder, vejledning og praktisk hjælp til afleveringen. For hvad er ’papirarkivalier’? Hvad er afleveret før? Og hvordan folder man egentlig en arkivæske, når en stor, gammel eksamensprotokol skal i papomslag?

Nogle gymnasier afleverede få hyldemeter – ja, Ørestad Gymnasium kunne nøjes med én arkivæske. Andre afleverede meget mere: Aarhus Tech kom med 50 meter, fordi de også havde arkiver fra Langkær Gymnasium (grundlagt 1975) og Aarhus Tekniske Skole (oprettet 1916) efter en fusion tilbage i 2018.

I alt modtog Rigsarkivet 669 meter arkivalier fra gymnasier i hele landet – med materiale fra midten af 1800-tallet og frem til 2011.

Hvorfor findes der mere fra nogle skoler end andre?

Mange forventer, at arkiverne indeholder de samme typer materiale fra alle skoler. Sådan er det ikke. Hvilke arkivalier der er bevaret, afhænger af den enkelte institutions historie, organisering og tidligere arkivpraksis. Nogle skoler har bevaret omfattende samlinger gennem årtier, mens andre kun har afleveret få arkivalier.

Fælles for dem er at arkiverne giver indblik i skolernes oprindelse og udvikling. Haslev Gymnasium (nu Midtsjællands Gymnasium) blev eksempelvis grundlagt af Indre Mission i 1914 på et ”sandt evangelisk-luthersk grundlag” og Frederiksværk Gymnasium åbnede i 1981 efter flere års lokalt arbejde for at få etableret et gymnasium i området.

Ud over eksamensprotokoller og administrative dokumenter rummer mange arkiver årsskrifter, elevblade og materiale om studieture, fester og elevdemokrati.

For eksempel skriver elever fra 2. g i Svendborg Gymnasies årsskrift fra 1991 deres møde med østtyske elever fra Stralsund umiddelbart efter murens fald.

Når årets studenter springer ud, bliver der skabt ny historie. Noget ender i billeder på sociale medier, noget i skolernes arkiver, og andet bliver aldrig gemt.

Rigsarkivets opgave er at sikre, at kommende generationer stadig kan forstå, hvordan ungdomsliv, uddannelse og samfund har udviklet sig gennem tiden – også når ikke alt er bevaret.