Dødsattester – Kom godt i gang!

Dødsattester - Kom godt i gang!

Rigsarkivet har dødsattester fra 1840 som årgangsvise samlinger frem til 1997.

alt

Det skal du vide for at finde en dødsattest

1.

Afdødes bopæl

I hvilket lægedistrikt/lægekreds boede personen på dødstidspunktet?

2.

Omtrentlig dødsdato

Hvornår døde personen?

3.

Navn på den afdøde

Hvad hed personen på dødstidspunktet?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i dødsattester

  • Navn og stilling
  • Alder/fødselsdag
  • Fødested (dog først fra ca. 1914)
  • Bopæl og dødssted
  • Dødsdag
  • Dødsårsag

Her skal du søge

Dødsattester ligger dels i Sundhedsstyrelsens arkiv, dels i lægedistrikternes og lægekredsenes arkiver. Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland.

I Sundhedsstyrelsens arkiv er der dødsattester fra:

  • København fra 1840 til 1920 (1841 mangler).
  • Købstæderne. Dødsattester fra købstæderne i 1840 til 1875 er kun sporadisk bevaret. Fra 1876 er stort set alle dødsattester bevaret.
  • Fra 1871 ligger landdistrikternes medico-legale dødsattester (dvs. attester for selvmord og andre pludselige dødsfald ved ulykkelige hændelser) i Sundhedsstyrelsens arkiv. Almindelige dødsattester ligger i arkiverne fra lægedistrikterne/lægekredsene (se nedenfor).

Sådan finder du dødsattester i Sundhedsstyrelsens arkiv på Rigsarkivet

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Sundhedsstyrelsen

Arkivserie:

  • Dødsattester

Fremgangsmåde

  1. Find dødsattesterne via landsdel (Jylland, Øerne, København) eller omstændighed (ulykkestilfælde på Sjælland eller i København).
  2. Find rette dødsår, amtslægekreds og evt. måned. I mange tilfælde skelnes yderligere mellem by (dvs. købstæderne) og land (dvs. uden for købstæderne).

Sådan finder du dødsattester i lægedistrikter i perioden frem til 1915 og lægekredse mellem 1915 og 1919

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX lægedistrikt
  • XX lægekreds

Arkivserie:

  • Dødsattester

Her ligger de almindelige dødsattester fra landdistrikterne. Fra 1864 til 1875 er der kun meget sporadisk bevaret dødsattester fra landdistrikterne. Fra 1876 til 1919 er dødsattesterne nogenlunde velbevarede, men dog med huller.

Særlige forhold i Sønderjylland

Der ses ikke dødsattester bevaret fra tiden under tysk herredømme (1864-1920). Fra 1921 har Sundhedsstyrelsen dødsattester fra Sønderjylland.

I perioden 1920-1997 er alle dødsattester samlet i Sundhedsstyrelsens arkiv på Rigsarkivet.

Sådan finder du dødsattester i Sundhedsstyrelsens arkiv på Rigsarkivet

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Sundhedsstyrelsen

Arkivserie:

  • Dødsattester

Fremgangsmåde

  1. Find dødsattesterne via år, amtslægekreds, amtets byer og så amtets landområder sorteret efter lægekredse. Inden for hver by eller lægekreds ligger attesterne sorteret efter dødsdato.
  2. Bemærk, at der er særlige arkivserier for danske døde i udlandet (1960-1977), for dødfødte (1964-1972), for udlændinge døde i Danmark (1969-1979) og for medico-legale dødsattester (1974-1982).

Tips til din søgning

Søg i indtastede dødsattester

De skannede dødsattester bliver løbende indtastet af frivillige og dermed gjort søgbare.

 

Søg i dødsattester via Søg i samlingerne

 

Kort over lægedistrikter og lægekredse

Du kan se udstrækningen af lægedistrikter indtil 1915 og lægekredse efter 1915 på det historiske administrative kort DigDag.dk.

 

Gå til DigDag.dk

 

Oversigter over dødsårsager og lægelatin

Rigsarkivet har udarbejdet lister med typiske dødsårsager og en oversættelse af diagnoser på latin fundet i dødsattesterne.

Det må du se

Dødsattester indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

 

Du har mulighed for at søge om tilladelse til at se dødsattester.

 

Rigsarkivet giver almindeligvis en direkte efterkommer af den afdøde adgang til en dødsattest yngre end 75 år. Der gives adgang på attestniveau, ikke pakkeniveau, men uden fastsættelse af særlige fortrolighedsvilkår.

Er der tale om medico-legale dødsattester, som bruges ved dødfundne, selvmord og ved ulykke eller forbrydelse, vil en eventuel tilladelse kun blive givet med særlige fortrolighedsvilkår.

 

En adgangsansøgning bør derfor præcisere ansøgers slægtskab til den afdøde foruden at oplyse afdødes navn, dødsdato og hjemsted, meget gerne også afdødes fødselsdato.

 

Søg om tilladelse til at se en dødsattest

Mere om dødsattester

Bestemmelser om dødsattester indførtes i 1829 og 1832 i hhv. København og resten af landet. Herefter måtte et lig ikke sættes i jorden, før en læge eller på landet, hvor ingen læge boede, to dertil udpegede ligsynsmænd havde besigtiget liget og skrevet en dødsattest. Baggrunden var en frygt for at begrave skindøde. Attesterne skulle også indsendes til Sundhedskollegiet til statistiske formål. De er dog først bevarede fra 1840.

 

Helt frem til 1976 kunne ligsynet i områder, som havde mere end 2 km til nærmeste læge, foretages af ligsynsmænd. Det skete dog sjældnere og sjældnere. I 1967 udfærdigedes højst 10 dødsattester af ligsynsmænd – alle på småøer uden læge.