Indfødsretssager – Kom godt i gang!

Indfødsretssager - Kom godt i gang!

Rigsarkivet har sager om indfødsret givet ved lov fra 1776 til 1992. Læs her hvordan du finder dem.

alt

Det skal du vide for at finde en indfødsretssag

1.

Tidspunkt

Hvornår fik personen indfødsret?

2.

Navn

Hvad er navnet på personen, som fik indfødsret?

3.

Fødselsdato

Hvad er fødselsdatoen på personen, som fik indfødsret?

De oplysninger finder du i indfødsretssager

  • Ansøgerens navn og fødselsdato.
  • Oplysninger om slægt og baggrund.
  • Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.

Her skal du søge

Sager om indfødsret blev først behandlet af Danske Kancelli og senere af Indenrigsministeriet.

Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.

Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland, ligesom der er særlige Tyskerlovsager 1948-1952 og 62-sager 1915-1967.

Åbn vejledninger

Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Danske Kancelli.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli

Arkivserie:

  • Alfabetisk register over naturalisationspatenterne
  • Naturalisationspatenter
  • Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne

Fremgangsmåde

  1. Slå op på ansøgers navn i ’Alfabetisk register over naturalisationspatenterne’. Herfra henvises der til et sidenummer i protokollen med naturalisationspatenter.
  2. I protokollen ‘Naturalisationspatenter’ slår du op på den angivne side. Her oplyses den dato hvor indfødsretten blev givet.
  3. Sagen ligger i arkivserien ‘Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne’. Sagerne ligger kronologisk efter datoen, hvor indfødsretten blev givet.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriets 1. Kontor

Arkivserie:

  • Indfødsretsmatrikel
  • Lovsager (indfødsret)

Fremgangsmåde

  1. Slå op på ansøgerens navn i arkivskaber Indenrigsministeriets 1. Kontor i arkivserie Indfødsretsmatrikel. Matriklen oplyser lovdato og løbenummer.
  2. Slå op i arkivserien Lovsager (Indfødsret), som er ordnet efter lovdato og løbenummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, Slå op i Daisy og bestil til læsesalen. Bemærk, at Indfødsretsmatriklen kun kan bestilles til læsesalen i København.

Bestil arkivalier i Daisy

Tip til din søgning

1850-1915: På Danskernes Historie Online ligger en database over personer, som er tildelt indfødsret 1850-1915. Databasen oplyser lovdato og løbenummer.

Søg i databasen over tildelinger af indfødsret 1850-1915 

1916-1960: På Dansk Demografisk Database ligger en database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960. Databasen indeholder næsten alle personer, som er tildelt indfødsret, men henvisningerne til lovdato og løbenummer bygger på forarbejderne til indfødsretslovene og ikke de endelige love. Derfor kan lovens nøjagtige dato og løbenummeret være fejlbehæftet. Har du fundet en person i databasen kan du finde den rette lovdato og løbenummer i publikationen Lovtidende.

Søg i Dansk Demografisk Database

For at søge efter indfødsretssager fra denne periode, skal du først finde sagens journalnummer i Indenrigsministeriets 3. Kontor. Herefter kan du finde journalsagen i Indenrigsministeriet.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 3. Kontor
  • Indenrigsministeriet

Arkivserie:

  • Navneregister for indfødsretskontoret
  • Journalsager

Fremgangsmåde

  1. Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navneregister for indfødsretskontoret’ i arkivskaber: Indenrigsministeriet 3. Kontor. Find sagens journalnummer.
  2. Bestil indfødsretssagen i arkivserien ‘Journalsager’ i arkivskaber: Indenrigsministeriet. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Indenrigsministeriets 3. Almindelige Kontor.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 3. Almindelige Kontor

Arkivserie:

  • Navnekartotek indfødsret
  • Journalsager indfødsret

Fremgangsmåde

  1. Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navnekartotek indfødsret’, og find sagens journalnummer.
  2. Indfødsretssagen ligger i arkivserien ‘Journalsager indfødsret’. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Indenrigsministeriets 3. Kommunekontor.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 3. Kommunekontor

Arkivserie:

  • Navnekartotek indfødsret
  • Journalsager indfødsret

Fremgangsmåde

  1. Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navnekartotek indfødsret’, og find sagens journalnummer.
  2. Indfødsretssagen ligger i arkivserien ‘Journalsager indfødsret’. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Særlig forhold i Sønderjylland

Det Nationale Register og optantsager

Efter genforeningen i 1920 fik sønderjyder, som boede i Sønderjylland den 15. juni 1920, og som ikke var tilflyttet efter 1. okt. 1918, automatisk mulighed for dansk indfødsret. Disse statsborgerskaber dokumenteres i ‘Det Nationale Register’, som findes på Rigsarkivet, Aabenraa.

For de personer, der ved Genforeningen ikke automatisk fik dansk indfødsret, var der en mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Sagerne kaldes ‘optantsager’.

Åbn vejledninger

Det Nationale Register er ordnet efter amt, sogn og efternavn. Der er to rækker, hhv. optagne og ikke optagne. De optagne er de personer, som opfyldte kriterierne for statsborgerskab, og de ikke optagne dem, som ikke opfyldte kriterierne. Det kunne enten være ved at være tilflyttet senere end 1. okt. 1918 til landsdelen (inkl. ikke hjemkomne soldater efter Første Verdenskrig!), eller ved ikke at havde svaret på henvendelsen om bopælsadresse.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber (afhængig af amtet):

  • Haderslev Amt Det Nationale Register
  • Aabenraa Amt Det Nationale Register
  • Sønderborg Amt Det Nationale Register
  • Tønder Amt Det Nationale Register

Arkivserie:

  • Det nationale register

Fremgangsmåde

  1. Find det Sønderjyske amt, vedkommende familie boede i.
  2. Find sognet
  3. Søg på navnet

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i Aabenraa.

Bestil arkivalier i Daisy

Der er ikke muligt at søge på ansøgerens navn efter optantsager.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 2. Kontor

Arkivserie:

  • Journal
  • Optantsager (indfødsret)

Fremgangsmåde

  1. Optantsagerne er registret i arkivserien ‘Journal’ fra årene 1920, 1921 og 1922 i arkivet fra Indenrigsministeriet 2. Kontor. Enkelte optantsager vil dog også ses i de følgende år. Optantsagerne er i journalen markeret med “O Bevis” markeret med blåt kridt efterfulgt af et løbenummer.
  2. Find herefter sagen i arkivserien ‘Optantsager (indfødsret)’, som ligger efter “O Bevis”-løbenummer.

På nettet eller på læsesalen?

Journalerne 1920-1922 er skannede. De øvrige journaler og optantsagerne  er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at journalerne 1923 ff. kun kan bestilles til læsesalen i København.

Bestil arkivalier i Daisy

 

Andre sager om indfødsret

Der findes særlige Tyskerlovsager 1948-1952 og 62-sager 1915-1967.

Nedenfor kan du læse mere om sagerne.

Vejledning til Tyskerlovsager 1948-1952

Efter befrielsen blev der vedtaget en særlig ”tyskerlov”. Den bestemte, at bl.a. tyske kvinder som siden 1940 havde giftet sig med en dansk mand, ikke automatisk fik dansk statsborgerskab, men skulle ansøge om at få det. Sagerne derfra kaldes tyskerlovsager.

Se tildelte statsborgerskaber i Lovtidende

Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i tidsskriftet Lovtidende, kan man år for år finde de personer, der har fået indfødsret efter denne lov og med henvisning til hvilket løbenummer, de har fået indfødsret under. Lovtidende kan ses på biblioteket og på læsesalen i København.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 3. Kontor

Arkivserie:

  • Tyskerlovsager (indfødsret)

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at kigge i Lovtidende og find lovdato og løbenummer på personen du søger.
  2. Tyskerlovsagen ligger i arkivserien ‘Tyskerlovsager (indfødsret)’. Sagerne er ordnet efter lovdato og løbenummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Vejledning til 62-sager 1915-1967

En særlig og ganske omfattende serie af indfødsretssager er 62-sagerne som inkluderer sager hvor ansøgning om indfødsret blev afvist og indfødsret der blev givet administrativt.

Rigsarkivet har kun modtaget sager

Sagerne er svære at gå til; Rigsarkivet har modtaget sagerne, men Navnekartoteket til 62-sager befinder sig stadig på Indfødsretskontoret og bliver brugt dér.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Indenrigsministeriet 3. kontor

Arkivserie:

  • Almindelige indfødsretssager (62-sager)

Fremgangsmåde

  1. For at finde en 62-sag må du kontakte Indfødsretskontoret for at få sagens dato og løbenummer.
  2. 62-sagerne ligger i arkivserien ‘Almindelige indfødsretssager (62-sager)’. Sagerne er ordnet efter dato og løbenummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Det må du se

Indfødsretssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at se en indfødsretssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se en indfødsretssag

Mere om indfødsretssager

Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt. Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen. Først med sociallovene i 1890’erne begyndte almindelige mennesker at ansøge om indfødsret.

I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedrørende de personer der fik dansk statsborgerskab.

Gå til vejledning til udlændingesager