Indfødsretssager – Kom godt i gang!
Indfødsretssager - Kom godt i gang!
Rigsarkivet har sager om indfødsret givet ved lov fra 1776 til 1992. Læs her hvordan du finder dem.
Det skal du vide for at finde en indfødsretssag
Tidspunkt
Hvornår fik personen indfødsret?
Navn
Hvad er navnet på personen, som fik indfødsret?
Fødselsdato
Hvad er fødselsdatoen på personen, som fik indfødsret?
De oplysninger finder du i indfødsretssager
- Ansøgerens navn og fødselsdato.
- Oplysninger om slægt og baggrund.
- Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.
Her skal du søge
Sager om indfødsret blev først behandlet af Danske Kancelli og senere af Indenrigsministeriet. Dele af materialet kan du se online, andet skal du se på en af Rigsarkivets læsesale. I begge tilfælde finder du det via arkivdatabasen Daisy.
At finde en indfødsretssag kræver flere trin
Først skal du slå op i et indgangsmiddel (en registratur, et kartotek eller tilsvarende), som ofte er alfabetisk og vil give dig en lovdato og et løbenummer, som du skal bruge til at identificere sagen. Dernæst kan du bestille sagen frem til en læsesal.
Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.
Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland, ligesom der er særlige Tyskerlovsager og 62-sager.
Åbn vejledninger
Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Danske Kancelli.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Danske Kancelli
Arkivserie:
- Alfabetisk register over naturalisationspatenterne
- Naturalisationspatenter
- Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgers navn i ’Alfabetisk register over naturalisationspatenterne’. Herfra henvises der til et sidenummer i protokollen med naturalisationspatenter.
- I protokollen over ‘Naturalisationspatenter’ slår du op på den angivne side og finder den dato hvor indfødsretten blev givet, samt et nummer. Disse skal du bruge for at finde selve indfødsretssagen.
- Sagen ligger i arkivserien ‘Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne’. Sagerne ligger kronologisk. Brug dato og nummer til at finde indfødsretssagen.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline.
For at søge efter indfødsretssager fra denne periode, skal du først finde en lovdato og et løbenummer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derefter kan du finde indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 1. Kontor.
Sådan finder du en lovdato og et løbenummer i Indenrigsministeriets 1. Kontor
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriets 1. Kontor
Arkivserie:
- Indfødsretsmatrikel
Fremgangsmåde
- Bestil arkivserien ‘Indfødsretsmatrikel’ i arkivet fra Indenrigsministeriets 1. Kontor. Det er et alfabetisk register.
- I registret kan du finde en lovdato og et løbenummer, som du skal bruge for at finde indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 1. Kontor (se næste afsnit).
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i København.
Tip til din søgning
På Dansk Demografisk Database findes en database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960. Databasen bygger på indfødsretsmatriklen, men er desværre fejlbehæftet, så tjek oplysningerne med indfødsretsmatriklen på Rigsarkivet, København eller i Lovtidende, før du bestiller sagen.
Søg i Dansk Demografisk Database
En ny database med korrekte henvisninger er udgivet på Slægtsforskernes bibliotek. Den dækker pt. perioden 1850-1915.
Søg i databasen over tildelinger af indfødsret 1850-1915 her
Sådan finder du indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 1. Kontor
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 1. Kontor
Arkivserie:
- Lovsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Indfødsretssagen ligger i arkivserien ‘Lovsager (indfødsret)’. Sagerne er ordnet efter lovdato og løbenummer.
- Brug den dato og det løbenummer, du har fundet i Indenrigsministeriets 1. Kontor (se forrige afsnit) til at finde den rigtige pakke.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
For at søge efter indfødsretssager fra denne periode, skal du først finde sagens journalnummer i Indenrigsministeriets 3. Kontor. Herefter kan du finde journalsagen i Indenrigsministeriet.
Sådan finder du et journalnummer i Indenrigsministeriets 3. Kontor
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 3. Kontor
Arkivserie:
- Navneregister for indfødsretskontoret
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navneregister for indfødsretskontoret’ i arkivet fra Indenrigsministeriet 3. Kontor. Find sagens journalnummer.
- Sagerne er henlagt i Indenrigsministeriets fælles journalsager (1968-1972).
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i København.
Sådan finder du journalsagen i Indenrigsministeriet
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet
Arkivserie:
- Journalsager
Fremgangsmåde
Find indfødsretssagen i arkivserien ‘Journalsager’ under Indenrigsministeriet. Sagerne er ordnet efter journalnummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i København.
Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Indenrigsministeriets 3. Almindelige Kontor.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 3. Almindelige Kontor
Arkivserie:
- Navnekartotek indfødsret
- Journalsager indfødsret
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navnekartotek indfødsret’, og find sagens journalnummer.
- Indfødsretssagen ligger i arkivserien ‘Journalsager indfødsret’. Sagerne er ordnet efter journalnummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at navnekartoteket kun kan ses på læsesalen i København, hvorimod selve indfødsretssagen kan bestilles til alle fire læsesale.
Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Indenrigsministeriets 3. Kommunekontor.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 3. Kommunekontor
Arkivserie:
- Navnekartotek indfødsret
- Journalsager indfødsret
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgerens navn i arkivserien ‘Navnekartotek indfødsret’, og find sagens journalnummer.
- Indfødsretssagen ligger i arkivserien ‘Journalsager indfødsret’. Sagerne er ordnet efter journalnummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at navnekartoteket kun kan ses på læsesalen i København, hvorimod selve indfødsretssagen kan bestilles til alle fire læsesale.
Særlig forhold i Sønderjylland
Det Nationale Register og optantsager
Efter genforeningen i 1920 fik sønderjyder, som boede i Sønderjylland den 15. juni 1920, og som ikke var tilflyttet efter 1. okt. 1918, automatisk mulighed for dansk indfødsret. Disse statsborgerskaber dokumenteres i ‘Det Nationale Register’, som findes på Rigsarkivet, Aabenraa.
For de personer, der ved Genforeningen ikke automatisk fik dansk indfødsret, var der en mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Sagerne kaldes ‘optantsager’.
Åbn vejledninger
Det Nationale Register er ordnet efter amt, sogn og efternavn. Der er to rækker, hhv. optagne og ikke optagne. De optagne er de personer, som opfyldte kriterierne for statsborgerskab, og de ikke optagne dem, som ikke opfyldte kriterierne. Det kunne enten være ved at være tilflyttet senere end 1. okt. 1918 til landsdelen (inkl. ikke hjemkomne soldater efter Første Verdenskrig!), eller ved ikke at havde svaret på henvendelsen om bopælsadresse.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber (afhængig af amtet):
- Haderslev Amt Det Nationale Register
- Aabenraa Amt Det Nationale Register
- Sønderborg Amt Det Nationale Register
- Tønder Amt Det Nationale Register
Arkivserie:
- Det nationale register
Fremgangsmåde
- Find det Sønderjyske amt, vedkommende familie boede i.
- Find sognet
- Søg på navnet
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i Aabenraa.
Der er ikke muligt at søge på ansøgerens navn efter optantsager.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 2. Kontor
Arkivserie:
- Journal
- Optantsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Optantsagerne er registret i arkivserien ‘Journal’ fra årene 1920, 1921 og 1922 i arkivet fra Indenrigsministeriet 2. Kontor. Enkelte optantsager vil dog også ses i de følgende år. Optantsagerne er i journalen markeret med “O Bevis” markeret med blåt kridt efterfulgt af et løbenummer.
- Find herefter sagen i arkivserien ‘Optantsager (indfødsret)’, som ligger efter “O Bevis”-løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Journalerne 1920-1922 er skannede. De øvrige journaler og optantsagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Bemærk, at journalerne 1923 ff. kun kan bestilles til læsesalen i København.
Andre sager om indfødsret
Der findes særlige Tyskerlovsager og 62-sager.
Nedenfor kan du læse mere om sagerne.
Vejledning til Tyskerlovsager
Efter befrielsen blev der vedtaget en særlig ”tyskerlov”. Den bestemte, at bl.a. tyske kvinder som siden 1940 havde giftet sig med en dansk mand, ikke automatisk fik dansk statsborgerskab, men skulle ansøge om at få det. Sagerne derfra kaldes tyskerlovsager.
Se tildelte statsborgerskaber i Lovtidende
Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i tidsskriftet Lovtidende kan man år for år finde de personer, der har fået indfødsret efter denne lov og med henvisning til hvilket løbenummer, de har fået indfødsret under. Lovtidende kan ses på biblioteket og på læsesalen i København.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 3. Kontor
Arkivserie:
- Tyskerlovsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Begynd med at kigge i Lovtidende og find lovdato og løbenummer på personen du søger.
- Tyskerlovsagen ligger i arkivserien ‘Tyskerlovsager (indfødsret)’. Sagerne er ordnet efter lovdato og løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Vejledning til 62-sager
En særlig og ganske omfattende serie af ’indfødsretssager’ er 62-sagerne som inkluderer sager hvor indfødsret ikke er blevet givet, indfødsret der er givet administrativt, samt enkelte mere generelle sager vedrørende indfødsret.
Rigsarkivet har kun modtaget sager
Sagerne er svære at gå til; Rigsarkivet har modtaget sagerne, men Navnekartoteket til 62-sager, som går over 100 år tilbage, befinder sig stadig på Indfødsretskontoret og bliver brugt dér.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Indenrigsministeriet 3. kontor
Arkivserie:
- Almindelige indfødsretssager (62-sager)
Fremgangsmåde
- For at finde en 62-sag er man nødt til at kontakte Indfødsretskontoret for at få sagens dato og løbenummer, da Rigsarkivet endnu ikke har modtaget Navnekartoteket til sagerne.
- 62-sagerne ligger i arkivserien ‘Almindelige indfødsretssager (62-sager)’. Sagerne er ordnet efter dato og løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Det må du se
Indfødsretssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Ønsker du at se en indfødsretssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.
Mere om indfødsretssager
Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt. Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen. Først med sociallovene i 1890’erne begyndte almindelige mennesker at ansøge om indfødsret.
I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedrørende de personer der fik dansk statsborgerskab.
Flere muligheder
Udlændingesager – Kom godt i gang!
Fra 1875 skulle udlændinge, der arbejdede og opholdt sig i Danmark, registreres. Rigsarkivet har sager indtil 1983.
Danske Kancelli – Kom godt i gang!
Danske Kancelli var fra slutningen af middelalderen og frem til 1848 kongeriget Danmarks vigtigste lov- og regeringskontor. Få vejledning til, hvordan du søger efter oplysninger fra forskellige perioder.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.