Køb og salg af ejendomme i Sønderjylland – Kom godt i gang!

Køb og salg af ejendomme i Sønderjylland - Kom godt i gang!

Læs om, hvordan du finder skøder, pantehæftelser og servitutter fra Sønderjylland.

alt

De oplysninger finder du i ejendomsdokumenter

  • Ejerskifter (skøder) med købspriser
  • Udstykning af ejendomme.
  • Særlige rettigheder eller bestemmelser (servitutter), der er pålagt ejendommen.
  • Tinglyste hæftelser, dvs. pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser.

Her skal du søge

Materialet stilles gratis til rådighed på Rigsarkivets læsesale for egne arkivstudier. Du bestiller materiale via arkivdatabasen Daisy. Mange tinglysningsarkivalier er dog scannede og kan ses på Arkivalieronline.

 

Klik nedenfor på den periode, hvor ejendomsoverdragelsen fandt sted, og se, hvad du skal gøre for at finde dokumenter.

 

Bemærk, at der der gælder særlige forhold i Sønderjylland i forhold til det øvrige Danmark.

 

Gå til vejledning om køb og salg af ejendomme i det øvrige Danmark

 

 

Åbn vejledninger

Før 1700 kan skøder og pantebreve findes indskrevet i byfogedernes, herredernes og birkernes ‘Justitsprotokol’. Efter 1700 skal de søges i ‘Skyld- og panteprotokol’, ‘Bibog til skyld- og panteprotokol’ og ‘Register til skyld- og panteprotokol’.

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber

  • XX byfoged
  • YY herred
  • ZZ birk

Arkivserie:

  • Skyld- og panteprotokol

Fremgangsmåde

Start med at finde arkivskaberen

 

Kender du ejendommens placering?

  • Brug ‘skyld- og panteprotokoller’. De ældste er fra ca. 1700. I protokollerne fik hver debitor (ejer) eller ejendom sit folium (side) med ekstrakter af ejeroverdragelser og hæftelser på ejendommen samt henvisninger til bibøgerne. Både fæstegårde og selvejergårde er optaget i protokollerne.

Kender du navnet på en køber eller en sælger?

  • Se om der er ført et ‘navneregister til skyld- og panteprotokollen’. Hvis ja, vil der være en henvisning til den side i protokollen, hvor skødet eller pantehæftelsen er anført. Hvis ikke, må protokollen bladres igennem. Skyld- og panteprotokollen kan med lidt fantasi sammenlignes med et realregister nord for kongeåen.
  • I Skyld- og panteprotokollen vil der være en henvisning til ‘bibogen’, der indeholder fuldstændige afskrifter af ejeroverdragelser og hæftelser. Bibogen svarer groft sagt til skøde- og panteprotokollen i kongeriget. Bibogen er ført kronologisk, så kender du en skødedato, kan du gå direkte til bibogen.

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i grundbøgerne

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX amtsret (fx Gråsten amtsret)

Arkivserie:

  • Navneregister til grundbog
  • Grundbog
  • Grundakt

Fremgangsmåde

  • Start med at finde ud af, hvilken amtsret der kan være tale om.
  • Tip til din søgning: En oversigt over amtsretternes udstrækning kan findes på det historisk administrative kort DigDag. Ejerlavene svarer til de preussiske landkommuner (Gemeinden) og står opført i Daisy. Landkommunerne (Gemeinden) ses også i DigDag.
  • I den preussiske periode betegnes ejendomme med bind og blad inden for ejerlavet (grundbogens bind og side inden for grundbogen). Har man disse oplysninger, kan man umiddelbart slå op i ‘grundbogen’, der i det store og hele svarer til de nuværende tingbogsblade med oplysninger om ejendommens størrelse og udnyttelse, ejere og adkomstdatoer (dvs. datoer på skøderne), servitutter, hypoteker (pantehæftelser) m.m.
  • Kender du ikke bind og blad, men et ejernavn, vil ‘navneregisteret til grundbogen’ umiddelbart være den lette indgang. Her vil der være en henvisning til bind og blad.
  • Tilsvarende grundbogen, er der en ‘grundakt’, som indeholder afskrifter af adkomster (skøder), hypoteker (pantehæftelser) m.m. Denne er som grundbogen opdelt efter bind og blad inden for hvert ejerlav.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste grundbøger, grundakter og navneregistre til grundbøgerne er skannede. Slå op gennem arkivdatabasen Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Den matrikulering, som var gennemført i preussisk tid, videreførtes frem til 1955.

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i grundbøgerne

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX tinglysning (fx Gråsten tinglysning)
  • Matrikelstyrelsen landinspektørkontor

Arkivserie:

  • Navneregister til grundbog
  • Grundbog
  • Grundakt
  • Matrikelbog

Fremgangsmåde

  • Start med at finde ud af, hvilken retskreds der kan være tale om. Tinglysningen varetoges af retternes tinglysningskontorer.
  • Tip til din søgning: En oversigt over retskredsenes udstrækning kan findes på det historisk administrative kort DigDag. Ejerlavene svarer til de tidligere preussiske landkommuner (Gemeinden) og står opført i Daisy. Landkommunerne (Gemeinden) ses også i DigDag.
  • I det preussiske system betegnes ejendomme med bind og blad inden for ejerlavet (grundbogens bind og side inden for grundbogen). Har man disse oplysninger, kan man umiddelbart slå op i ‘grundbogen’, der i det store og hele svarer til de nuværende tingbogsblade med oplysninger om ejendommens størrelse og udnyttelse, ejere og adkomstdatoer (dvs. datoer på skøderne), servitutter, hypoteker (pantehæftelser) m.m.

Kender du ikke bind og blad, men et ejernavn?

  • ‘Navneregisteret til grundbogen’ vil umiddelbart være den lette indgang. Her vil der være en henvisning til bind og blad.
  • Tilsvarende grundbogen, er der en ‘grundakt’, som indeholder afskrifter af adkomster (skøder), hypoteker (pantehæftelser) m.m. Denne er som grundbogen opdelt efter bind og blad inden for hvert ejerlav.

Kender du kun det nutidige matrikelnummer?

  • Du kan gennem ‘matrikelbøgerne’ hos Kort og Matrikelstyrelsens landinspektørkontorer i Sønderjylland (se under Matrikeldirektoratets Sønderjyske Afdeling) finde bind og blad betegnelsen.
  • Matrikelbøgerne skal bestilles gennem Daisy og benyttes på læsesalen i Aabenraa.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste grundbøger, grundakter og navneregistre til grundbøgerne er skannede. Slå op gennem arkivdatabasen Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Det må du se

Tinglysningsarkivalier er umiddelbart tilgængelige. Det betyder, at det ikke kræver særligt tilladelse at benytte tinglysningsarkivalier.