Køb og salg af ejendomme – Kom godt i gang!

Køb og salg af ejendomme - Kom godt i gang!

Rigsarkivet har oplysninger om køb og salg af ejendomme fra ca. 1551–2000. Kom godt i gang med at finde skøder, pantehæftelser og servitutter.

alt

Det skal du vide for at finde en ejendom

1.

Matrikelnummer og ejerlav

Hvad var/er ejendommens matrikelnummer og ejerlavets navn?

2.

Sogn og retskreds

Hvilket sogn og retskreds hørte/hører ejendommen under?

3.

Ejendommens ejer

Før 1805: Hvad hed ejendommens ejer?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i ejendomsdokumenter

  • Ejerskifter (skøder) med købspriser
  • Udstykning af ejendomme.
  • Særlige rettigheder eller bestemmelser (servitutter), der er pålagt ejendommen.
  • Tinglyste hæftelser, dvs. pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser.

Her skal du søge

Materialet stilles gratis til rådighed på Rigsarkivets læsesale for egne arkivstudier. Du bestiller materiale via arkivdatabasen Daisy. Mange tinglysningsarkivalier er dog scannede og kan ses på Arkivalieronline.

 

Klik nedenfor på den periode, hvor ejendomsoverdragelsen fandt sted, og se, hvad du skal gøre for at finde dokumenterne.

 

Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland.

 

Se vejledning til køb og salg af ejendomme i Sønderjylland

Åbn vejledninger

Ejendomsoverdragelse skulle fra gammel tid læses på tinge. I 1551 pålagdes alle retter at føre tingbøger, hvori også læste skøder skulle indskrives. I Danske Lov fra 1683 pålagdes retterne at føre særskilte skøde- og panteprotokoller til afskrifterne af skøder og pantehæftelser på ejendomme. Dette påbud blev indskærpet i 1738, og her pålagdes retterne tillige at føre navneregister over sælgere og købere med henvisning til protokollerne.

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX Byfoged (fx Nakskov Byfoged)
  • YY Herredsfoged (fx Sallinge Herredsfoged)
  • ZZ Birkedommer (fx Rye Birkedommer (Tip til din søgning: Skriv blot ZZ Birk))
  • NN Landsting (fx Viborg landsting (Tip til din søgning: Skriv landsting og få listen over mulige landsting))

Arkivserie:

  • Skøde- og panteprotokol
  • Navneregister til skøde- og panteprotokol / realregister
  • Realregister eller Matrikelregister

Fremgangsmåde

Start med at finde arkivskaberen

  • Købstædernes skøder og pantebreve blev tinglæst af byfogederne.
    Adeliges godsers skøder og pantebreve blev tinglæst på landstinget. I godshandlerne indgik godsernes fæstegårde.
    Skøder og pantebreve for selvejergårde og andre ejendomme, som ikke hørte til godser, blev tinglæst i herredsfogedernes og birkedommernes skøde- og panteprotokoller.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.

 

Kender du skødets dato?

  • Gå direkte til ‘skøde- og panteprotokollen’. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.

Kender du navnet på en køber eller en sælger?

  • Brug ‘navneregistre til skøde- og panteprotokoller’. Navneregistrene anfører købere og sælgere af fast ejendom og udstedere og modtagere af pant. I landstingsarkiverne og byfogedarkiverne ses de fra sidst i 1600-tallet, i herredsfoged- og birkefogedarkiverne er de fleste oprettet efter forordningen fra 1738.

Kender du ejendommens matrikelnummer m.m.?

  • Brug ‘realregisteret’. Mange købstæder indførte i 1700-tallet realregistre baseret på grundtakstnumre eller brandforsikringsnumre. Heri anførtes for hver ejendom datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne. Enkelte herredsfogeder og birkefogeder indførte i 1700-tallet tilsvarende realregistre ordnet efter gårdenes navne.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem arkivdatabasen Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Tinglysningen blev varetaget af herredsfogeder, birkedommere og byfogeder.

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX Byfoged (fx Nakskov Byfoged)
  • YY Herredsfoged (fx Sallinge Herredsfoged)
  • ZZ Birkedommer (fx Rye Birkedommer (Tip til din søgning: Skriv blot ZZ Birk))

Arkivserie:

  • Skøde- og panteprotokol
  • Realregister
  • Matrikelregister
  • Navneregister til skøde- og panteprotokol / realregister

Fremgangsmåde

Start med at finde arkivskaberen

 

Kender du skødets dato?

  • Gå direkte til ‘skøde- og panteprotokollen’. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.

Kender du ejendommens matrikelnummer (for Købstæder før 1863 grundtakst/brandforsikringsnummer)?

  • Brug ‘realregisteret’. Heri anførtes alle handler af en ejendom. For hver handel er der datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne.
    Realregistrene er indskrevne i protokoller med et opslag for hvert matrikelnummer. Dette gav problemer, når byudvikling førte til omfattende udparcelleringer. De nye matrikelnumre kunne ikke placeres i systematisk orden. Derfor førtes i mange retskredse et ‘matrikelregister’. Disse er en systematisk fortegnelse over alle matrikelnumre med henvisninger til bindnummer og sidetal i realregistrene.

Kender du navnet på en køber eller en sælger?

  • Brug ‘navneregistre’. I nogle retskredse førtes navneregistre over købere og sælgere af ejendom samt panthavere i ejendom. De refererede til realregistrene og, især de tidlige navneregistre, direkte til skøde- og panteprotokollerne.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem arkivdatabasen Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX Tinglysning (fx Nakskov Tinglysning)
  • YY Civilret (fx Skive Civilret)

Arkivserie:

  • Skøde- og panteprotokol
  • Realregister
  • Matrikelregister
  • Navneregister til skøde- og panteprotokol / realregister

Fremgangsmåde

Start med at finde arkivskaberen

  • Tinglysningen blev varetaget af retskredsene. På øerne er tinglysningsarkivalierne placeret under en arkivskaber, Tinglysning, under retskredsen. I Nørrejylland er tinglysningen placeret under en arkivskaber, Civilret, under retskredsen.
  • Tip til din søgning: Navnet på retskredsen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Retskredsene fortsatte de ‘skøde- og panteprotokoller’, ‘realregistre’, ‘matrikelregistre og navneregistre’, som herredsfogeder, birkedommere og birkefogeder havde ført før 1919. Samme retskreds førte således flere parallelle skøde- og panteprotokoller m.fl.

    Fyn og Nørrejylland

    : Her er arkivserierne af skøde- og panteprotokoller m. fl. som regel betegnet med herredsfoged, birkefoged og byfoged navnene.
    Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Her kan den geografiske udstrækning af de parallelle arkivserier af skøde- og panteprotokoller m.fl. ses ved at gå ind på arkivserien og der se deres tidligere tilknytning til en herredsfoged, birkefoged eller byfoged.

  • Tip til din søgning: Se den geografiske udstrækning som herreds-, birke- og byfogedembederne dækkede på DigDag.

 

Kender du skødets dato?

  • Gå direkte til ‘skøde- og panteprotokollen’. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.

Kender du ejendommens matrikelnummer?

  • Brug ‘realregisteret’. Heri anførtes alle handler af en ejendom. For hver handel er der datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne.
    Realregistrene er indskrevne i protokoller med et opslag for hvert matrikelnummer. Dette gav problemer, når byudvikling førte til omfattende udparcelleringer. De nye matrikelnumre kunne ikke placeres i systematisk orden. Derfor førtes i mange retskredse et ‘matrikelregister’. Disse er en systematisk fortegnelse over alle matrikelnumre med henvisninger til bindnummer og sidetal i realregistrene.

Kender du navnet på en køber eller en sælger?

  • Brug ‘navneregistre’. I nogle retskredse førtes navneregistre over købere og sælgere af ejendom samt panthavere i ejendom. De refererede til realregistrene og, især de tidlige navneregistre, direkte til skøde- og panteprotokollerne.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem arkivdatabasen Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du oplysninger om et skøde, en servitut eller en pantehæftelse

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX ret tinglysning (fx Helsingør ret tinglysning)

Arkivserie:

  • Tingbogsblade
  • Skøde servitut

Fremgangsmåde

  • Du kan få et overblik på de digitaliserede tingbøger, der kan ses på Arkivalieronline. Hver ejendom har sit eget tingbogsblad. De ligger efter retskreds, ejerlav og matrikelnummer.
  • NB: Har der været meget aktivitet på matrikelnummeret, således at pladsen på tingbogsbladet er blevet fyldt, er bladet blevet udtaget af tingbogen og et nyt tingbogsblad indsat med kun de aktuelle oplysninger på tidspunktet for udtagelsen. De gamle såkaldte ‘omskrevne tingbogsblade’ er afleveret til Rigsarkivet og findes i tinglysningen ved de enkelte retskredse.
  • I retskredsarkiverne ligger også genparter af de originale skøder og servitutter (pantebreve er kasserede). De er henlagt efter ejerlav og matrikelnummer.
  • Tip til din søgning: Fra ca. 2000 til i dag kan alle skøder m.m., herunder skøder fra før 2000, der stadig er gældende, ses på Det Digitale Tinglysningssystem via Tinglysning.dk.

På nettet eller på læsesalen?

De digitaliserede tingbøger findes på Arkivalieronline, hvorimod den omskrevne tingbogsblade og de aflyste skøde samt servitutgenparter skal bestilles i arkivdatabasen Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

 

Gå til temaet “Ejendomme” på Arkivalieronline

 

Bestil arkivalier i Daisy

Det må du se

Tinglysningsarkivalier er umiddelbart tilgængelige. Det betyder, at det ikke kræver særligt tilladelse at benytte tinglysningsarkivalier.

Mere om køb og salg af ejendomme

Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne og skal sikre, at handlerne er retsgyldige, samt at de bliver publiceret for offentligheden. Særlige bestemmelser og forpligtelser på ejendomme (servitutter) samt lån med pant i ejendomme bliver også tinglyst.

 

Tinglyste dokumenter anvendes typisk i forbindelse med ejendomshandel og til afklaring af hegnspligt, vejrettigheder m.v.

Matrikelnumre lettede identifikationen af ejendomme

Først i 1800-tallet gennemførtes en matrikulering af alle ejendomme baseret på udarbejdede matrikelkort. På landet var udgangspunktet landsbyernes ejerlav. Inden for ejerlavet fik hver matrikel, dvs. selvstændigt stykke fast ejendom, et matrikelnummer. Dette lettede identifikationen af en ejendom.

 

I købstæderne havde der længe været arbejdet med nummerering af grunde efter grundtakster eller brandforsikringer. I 1863 gennemførtes en matrikulering – også af alle købstadsgrunde.