Lægdsruller – Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller og søruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller i flåden. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent.

alt

Det skal du vide for at søge i lægdsruller

1.

Navn

Hvad hed den værnepligtige?

2.

Fødselstidspunkt

Hvornår blev personen født?

3.

Opholdssted

Hvor (sogn eller købstad) opholdte personen sig på tidspunktet for optagelsen eller i løbet af værnepligten?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i lægdsruller

  • Fødselsdato
  • Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab)
  • Fødested og opholdssted
  • Højde
  • Eventuelle legemlige skavanker
  • Hvor værnepligten blev aftjent
  • Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund
  • Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen
  • Militære straffe

Her skal du søge

Oplysninger i lægdsruller er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer, mens oplysningerne om de enkelte mænd i hvert lægd ofte er ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeltes ved indførslen et løbenummer.

De ældste lægdsruller er fra 1701. Omkring 1940 blev lægds- og søruller afløst af sessionskort.

Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller, og der er mange ting, du skal være opmærksom på. Undervejs bliver du også nødt til at benytte dig af en række hjælpemidler.

Nedenfor finder du vejledninger og hjælpemidler samt eksempler på søgninger.

Åbn vejledninger

Hvilke oplysninger indeholder lægdsruller?

Der findes forskellige slags lægdsruller; hovedrulle, tilgangsliste og omskrevet rulle er alle lægdsruller. Men der er forskel på hvor ofte de er ført og hvilke oplysninger de indeholder.

Hvad er et lægd?

Et lægd er et geografisk område, typisk svarende til et sogn eller fra 1843 en købstad. Lægderne indenfor hvert amt eller udskrivningskreds har ikke navne, men er nummererede.

Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige?

Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige.

Når man arbejder med lægdsruller, er der en række forhold der kan drille og som man derfor skal være opmærksom på. Hvis du ikke kan finde en person i lægdsrullen, kan det selvfølgelig skyldes at der er fejl i dine oplysninger om personens alder og opholdssted. Men det kan også være andre grunde til, at du ikke kan finde personen hvor du forventer at finde ham.

Ikke alle kommer i lægdsrullen

Det er kun drenge eller mænd der kommer i lægdsrullen. Men det er ikke alle der kommer i lægdsrullen, nogle var undtaget fra værnepligten.

Ændringer i alder for indskrivning og sletning

Gennem tiden har alderen for indskrivning og sletning af lægdsrullerne ændret sig.

Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår

Indtil 1843 er et lægdsrulleår ikke det samme som et kalenderår.

År der driller

1849 blev indskrivningsalderen ændret fra 0 til 14/15 år. I en overgangsperiode kan drenge der tidligere var indskrevet i lægdsrullen derfor “forsvinde” fra rullen.

I 1869 inddelte man Danmark i udskrivningskredse. I den forbindelse blev lægdsnumrene lagt om. I perioden 1861 til 1869/70 kan man finde både det gamle og det nye lægdsnummer i lægdsrullen. Det gamle nummer er skrevet med hånden, mens det ny nummer er påført med stempel.

1867 indførtes den preussiske værnepligt i Sønderjylland. Alle mænd fra og med årgang 1842 blev optaget i lægdsrullerne, som bestod af forskellige lister:

  • Alfabetiske lister
  • Restantelister
  • Recherer-sager
  • Nachweisungs-lister
  • Stamruller

Alfabetiske lister

Alle mænd blev i det år, hvor de fyldte 20 år, indskrevet i de alfabetiske lister under det sogn, som de boede i. De alfabetiske lister blev anlagt årgangsvis for hver kreds, som svarede til et dansk amt med sognene i alfabetisk rækkefølge. Listerne indeholder oplysninger om den værnepligtiges:

  • Alder
  • Fødested
  • Religion og erhverv
  • Flytninger
  • Forældrenes navne og bopæl
  • Hvor værnepligten blev aftjent

Flyttede en værnepligtig, blev han kun overført til en ny liste, hvis han flyttede udenfor den kreds, i hvis lister han stod i.

Restantenlister

Indeholder oplysninger om værnepligtige, som var udeblevet fra session uden gyldig grund med henvisninger til Recherer-sager og Nachweisungs-listerne.

Recherer-sager

Eftersøgninger efter udeblevne værnepligtige.

Nachweisungs-lister

Lister over værnepligtige, som var udvandret uden tilladelse. Indeholder oplysninger om opholdssted, afrejsetidspunkt, hvordan vedkommende er rejst og hjemsendte breve.

Stamruller

Kommunerne førte stamrullerne, som dannede forlæg for de alfabetiske lister, hvis oplysninger stamrullerne kan supplere.

Eksempler på søgning

Allerede i de tidligste lægdsruller er der anvendt fortrykte skemaer. Det gør det meget nemmere at finde rundt i lægdsrullernes oplysninger.

De fortrykte skemaer øverst på siderne i lægdsruller viser hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning, hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til, samt en række andre oplysninger om helbred, lovovertrædelser osv.

Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle-til-rulle.

Flytte henvisningerne ser lidt forskellige ud, afhængigt af, om det er en flytning inden for samme lægd eller samme amt eller mellem forskellige udskrivningskredse.

De københavnske lægdsruller der er ført af de lokale myndigheder indeholder flere detaljer end de tilsvarende ruller fra de centrale myndigheder. I perioden 1847-1940 findes der navneregistre til de københavnske lægdsruller.

Eksemplerne viser hvordan du slår op i navneregisteret. Desuden kan du sammenligne en indførsel om Jens Peter Olsen i rullen fra hhv. de lokale og de centrale udskrivningsmyndigheder.

På nettet eller på læsesalen?

På Arkivalieronline kan du finde lægdsruller fra København, fra centraladministrationen og fra lokaladministrationen.

Gå til lægdsrullerne fra København på Arkivalieronline

Gå til lægdsrullerne fra centraladministrationen på Arkivalieronline

Gå til lægdsrullerne fra lokaladministrationen på Arkivalieronline

De lægdsruller, der ikke kan findes på Arkivalieronline, skal ses på Rigsarkivets læsesale. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil lægdsruller i Daisy

Tips til din søgning

Sognefortegnelse

I oversigten ‘Sognefortegnelse – oversigt over lægdsnumre i sognene’ kan du ud fra sognets eller købstadens navn, slå amt/udskrivningskreds og lægdets nummer op.

Lægdsrullenøglen, 1870

Kender du amt/udskrivningskreds og lægdets nummer, kan du slå sognets eller købstadens navn op i ‘Lægdsrullenøglen, 1870’.

Forkortelser i lægdsruller

I lægdsrullerne anvendes en del forkortelser. I hjælpemidlet ‘Almindelige forkortelser i lægdsruller’ kan du finde de mest anvendte forkortelser.

Bogstaver i stedet for årstal

I lægdsrullerne skrev man ikke årstal, men anvendte i stedet bogstaver. I hjælpemidlet ‘Bogstav og år’ kan du se, hvilke år et bogstav står for.

Det må du se

Lægdsruller indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Det betyder, at lægdsruller, der endnu ikke er 75 år gamle, kun kan benyttes, hvis du har fået tilladelse. Tilgængelighedsfristen på 75 år gælder fra lægdsrullens slutår.

Bemærk. Lægdsruller, der har udskrivningskredsene som arkivskaber, indeholder oplysninger i op til 15 år efter lægdsrullens datering.

Søg om tilladelse til at se en lægdsrulle

Se foredrag om lægdsruller