Navneændringer – Kom godt i gang!

Navneændringer - Kom godt i gang!

Der er lovbestemmelser om navngivning fra 1828. Fra dette år foregik navneændring ved ansøgning til en myndighed.

alt

Det skal du vide for at finde en navneændringssag

1.

Navn

Hvad var det nye eller det gamle navn?

2.

Tidspunkt

Hvornår skete navneændringen?

3.

Efter år 1903

I hvilken retskreds boede ansøgeren?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i sager om navneændring

  • Gammelt og nyt navn
  • De personer navneændringen omfatter
  • Før 1903 en motivering af navneændringen
  • Myndighedernes kontrol af, om vilkårene for navneændring er overholdt

Her skal du søge

Navneændring krævede en kongelig bevilling, som blev udstedt gennem Danske Kancelli. Alt efter personens bopæl søges i Sjællandske Justits- og Politidepartement eller i Jysk-fynske Justits- og Politidepartement.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Danske Kancelli Sjællandske Justits- og Politidepartement
  • Danske Kancelli Jysk-fynske Justits- og Politidepartement

Arkivserie

  • Register til registrant
  • Registrant
  • Registrantsager

Fremgangsmåde

  • Søg på det nye eller det gamle navn i ‘Register til registrant’. Registeret henviser med folio-sidetal til ‘Registrant’.
  • I registranten er anført sagens nummer. Find herefter sagen i ‘Registrantsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

Navneændring krævede en kongelig bevilling, som blev udstedt gennem Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor

Arkivserie

  • Register til registrant
  • Registrant
  • Journalsager

Fremgangsmåde

  • Søg på det nye eller det gamle navn i arkivserien ‘Register til registrant’. Registeret henviser med folio-sidetal til ‘Registrant’.
  • I registranten er anført sagens nummer. Find herefter sagen i ‘Journalsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Register til registrant og registrant er skannet og kan ses på Arkivalieronline.Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Journalsagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Navneændring kunne efter ansøgning meddeles af byfogederne, herredsfogederne og birkefogederne, fra 1919 af politimestrene. I København varetoges behandlingen af ansøgninger i hele perioden af Københavns Overpræsidium.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Xx Byfoged
  • Xx Herred
  • Xx Birk
  • Xx Politi

Arkivserie

  • Navneforandringsprotokol
  • Navneforandringssager/Navneforandringer

Fremgangsmåde

  • Start med at finde ud af i hvilken købstad, herred, birk eller politikreds, ansøgeren boede, da ansøgningen blev indsendt.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Slå op i den kronologisk førte ‘Navneforandringsprotokol’. Ansøgninger er nogle gange bevaret i arkivserier benævnt navneforandringssager m.m., hvor ordet ‘navneforandring’ indgår.

På nettet eller på læsesalen?

Enkelte ældre navneforandringsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Navneændring kunne efter ansøgning meddeles af amterne, fra 1981 af statsamterne og fra 2006 af bopælssognet.

Det må du se

Navneændringssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Hvis du ønsker at se en navneændringssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se en navneændringssag

Mere om navneændringer

Frem til 1828 var det praksis, at en dreng fik sin fars navn efterfulgt af søn, og en pige sin fars navn efterfulgt af datter. Når Peter fik en dreng han kaldte Hans, kom drengen til at hedde Hans Petersøn eller Petersen. Peters datter Anna kom til at hedde Anna Petersdatter.

Første navnelov i 1828

I 1828 bestemte en ny dåbsforordning, at børn fremover skulle beholde farens efternavn. Formålet var at få samme efternavne for hele familien. Hans Petersens søn Søren, skulle dermed døbes Søren Petersen og Hans Petersens datter, Karen, skulle døbes Karen Petersen. Denne regel blev ikke altid overholdt og indskærpedes i et cirkulære fra 1856. Havde et barn først fået et navn, kunne det kun ændres ved en kongelig bevilling. Justitsministeriet var meget tilbageholdende med at tillade navneændringer og dertil kostede en ansøgning penge. Derfor var der frem til 1903 meget få navneændringssager.

Lempelse af navnepolitikken i 1904

Navnepolitikken havde gjort at de i forvejen udbredte sen-efternavne blev mere og mere dominerende. For at modgå dette vedtoges en ny navnelov i 1904, som tillod familier frit at antage et nyt navn. Ansøgninger blev mod et mindre gebyr behandlet af politimyndigheden, som blot skulle sikre sig, at det ønskede navn ikke var forbeholdt en bestemt familie. Det skete ved henvendelse til Justitsministeriet, som førte en liste over forbeholdte navne. Derefter skulle politimyndigheden formidle oplysningen om navneændring til kirkebogsførerne i de sogne, hvor familiens medlemmer var fødte.