Søruller – Kom godt i gang!

Søruller - Kom godt i gang!

Søruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til tjeneste i flåden, dvs. var værnepligtige. Rigsarkivet har søruller fra 1740 og til 1912.

alt

Her skal du søge

Fra 1802 kan du i sørullerne følge mænds flytninger over hele landet så længe de var værnepligtige. Du kan også se deres forhyringer på handelsskibe, og du kan se, hvornår de var indkaldt til tjeneste i flåden. Hvis den værnepligtige blev fritaget for indkaldelse, kan du se med hvilken begrundelse fritagelsen skete.

Det er komplekst at arbejde med søruller. Der er flere forhold, du skal være opmærksom på, og undervejs kan du blive nødt til at benytte dig af hjælpemidler.

Nedenfor har vi samlet vejledninger, hjælpemidler og eksempler til forskellige perioder. Klik på et emne og se, hvordan du søger.

1740-1802

For at kunne fare til søs eller nedsætte sig som fisker skulle mænd lade sig registrere i sørullen med et patentnummer. Fra 1733 var en række øer og kystnære områder i Ribe og Ålborg stifter udlagt som sølimitdistrikter, hvor alle tjenestedygtige skulle indføres i ruller og gøre tjeneste i flåden efter behov.

Søfolkene blev registreret centralt af arkivskaberen Søindrulleringen. Der er dog kun bevaret ruller for København, ‘Søruller for staden København’ og delvis for Sjælland, ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’ (læs mere i afsnittet “Sådan søger du”). Dertil er søfolkene indskrevne efter patentnummer, og de er derfor vanskelige at finde.

Det skal du vide for at søge i sørullerne

  1. Bopæl. Hvor boede den værnepligtige? Du kan kun søge efter værnepligtige, som boede i København eller på Sjælland.
  2. Patentnummer. Hvad var den værnepligtiges patentnummer?

De oplysninger finder du i sørullerne

  • Patentnummer
  • Navn
  • Fødested
  • Bopæl
  • Alder
  • Gift eller ugift
  • Befarenhed med kort beskrivelse af hvor længe og hvor langt der er sejlet
  • Statur og hårfarve
  • betaling for at stå til rådighed
  • Oplysning om togter med angivelse af dato, skibsfører/skibsnavn og togtets mål. Det ser dog ud til, at det især er længere togter til Vestindien, Ostindien og Kina, som er registreret. Sømænds deserteringer i fremmed havn og dødsfald på togterne ses også registreret.
  • Ved udskrivning til flåden oplyses dato, nummer og divisionstilhør.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Søindrulleringen

Arkivserie

  • Søruller for staden København
  • Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle

Fremgangsmåde

  • Kender du bopælen og patentnummeret kan du slå op i arkivet fra Søindrulleringen. For værnepligtige, der boede i København, skal du søge i arkivserien ‘Søruller for staden København’. For værnepligtige, som boede på Sjælland, skal du søge i arkivserien ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’.
  • Kender du ikke et patentnummer, må du gennemsøge rullerne efter sømandens navn.
  • Københavns ruller indeholder både hovedruller og aparteruller/ekstraruller. I ‘Hovedrullen’ registreredes søfolk, som kunne udtages til flåden. I ‘Aparterulle’ eller ‘Ekstra- og ungdomsrulle’ registreredes skippere og styrmænd, som var fritaget fra udskrivning i fredstid, sømænd som var fritaget på grund af svaghed eller alder og drenge som sejlede, men ikke var gamle nok til at udtages til flåden.
  • For resten af Sjælland er der bevaret ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’ 1740-ca. 1775.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

1802-1861

Det skal du vide for at finde en søværnepligtig

  1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
  2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
  3. Købstad eller sogn. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i søruller

  • Navn
  • Alder
  • Fødested
  • Opholdssted og flytninger, mens personen var søværnepligtig
  • Om personen var helbefaren, halvbefaren, søvant eller usøvant. Hertil eventuel fritagelses- eller kassationsgrund
  • Ved udmønstring på et handelsskib: udmønstringsdato, udrejse havn, skibsførers navn og hvilken havn skibet skulle sejle til
  • Antal togter udført i flåden
  • straffe
  • Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var søværnepligtig?

  • I købstæderne: Mænd, som arbejdede på skibe af alle størrelser og med fiskeri, samt deres sønner
  • På Samsø: Alle mænd af bondestanden og alle, som arbejdede på skibe og drev fiskeri, samt deres sønner.
  • På landet: I øvrigt alle mænd af bondestanden i sølimitdistrikterne. Når dele af et lægd var udpeget til sølimitdistrikt, blev mænd på de kystnære bondegårde indskrevet i sørullen. Mænd på de øvrige bondegårde opførtes i landlægdsrullerne. Søger du en person i et lægd, som lå langs en kyst, må du derfor søge personen i både landrullerne og i sørullerne under samme amt og lægdsnummer.

Hvilken alder blev mænd registreret?

  • 1802-1849: Fra 0 år og hele livet
  • 1849-1861: Mellem 15 og 50 år

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Generalkrigskommissariatet for udskrivningsvæsenet

Arkivserie

  • Søruller

Fremgangsmåde

Sådan søger du søværnepligtige i købstæderne

  • Søg i arkivet fra Generalkrigskommissariatet i arkivserien ‘Søruller’.
  • Arkivserien er sorteret efter amter og købstæder. Der er fælles protokoller for fynske, Jyske og sjællandske købstæder. Søger du fx en fynsk købstad, må du bladre dig frem til du finder den i den fælles protokol.
  • Rullerne er opdelt i ‘Hovedruller’. ‘Ungdomsruller’ og ‘Ekstraruller’. Nye ruller oprettedes hvert 10. til 20. år. Nye søværnepligtige indførtes for hver købstad kronologisk ind til en ny rulle blev taget i brug.
  • ‘Hovedruller’ indeholder værnepligtige mellem 16 og 50. De kunne i fredstid udtages til tjeneste i flåden.
  • ‘Ungdomsruller’ indeholder søværnepligtige mellem 0 og 16 år.
  • ‘Ekstraruller’ indeholder søværnepligtige, som enten var over 50 år, var utjenstdygtige eller var fritaget for at udføre tjeneste i flåden i fredstid. F.eks. var skippere fritaget og blev derfor optaget i ekstrarullerne.
  • Inden for hver købstad, må du bladre dig frem for at finde en person.
  • Bemærk, at Københavns søruller er opdelt efter kvarterer. Du kan se kvarterinddelinger via Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Sådan søger du søværnepligtige på landet

  • Slå sognet op i den alfabetiske “Lægdsruller – Sognefortegnelse 1789-2012” (download fil nedenfor). Find sognets lægdsnummer og hvilket amt, det tilhørte.
  • Søg i arkivet fra Generalkrigskommissariatet i arkivserien ‘Søruller’.
  • Arkivserien er sorteret efter amt og år. Du finder nu det amt, som lægdet hørte til, og et år, hvor du ved at personen boede i lægdet.
  • Rullerne er opdelt i ‘Hovedruller’. ‘Ungdomsruller’ og ‘Ekstraruller’. Nye ruller oprettedes hvert 3. år, mens der hvert år førtes tilgangsruller til de tre rulletyper.
  • ‘Hovedruller’ indeholder værnepligtige mellem 16 og 50. De kunne i fredstid udtages til tjeneste i flåden.
  • ‘Ungdomsruller’ indeholder søværnepligtige mellem 0 og 16 år.
  • ‘Ekstraruller’ indeholder søværnepligtige, som enten var over 50 år, var utjenstdygtige eller var fritaget for at udføre tjeneste i flåden i fredstid. Fx var skippere fritaget og blev derfor optaget i ekstrarullerne.
  • ‘Beboerruller’ indeholder de gårde og huse i sølimitlægderne, hvis beboere skulle stille søværnepligtige. Rullerne fortegnede gårdens/husets ejer.
  • Inden for hvert lægd, må du bladre dig frem for at finde en person.

Særlige forhold på Bornholm

På Bornholm havde man lokal værnepligt til Bornholms Milice. Både købstadsbeboere og mænd af bondestand på landet var fri for udskrivning til søtjeneste.

Fra 1862 indgik Bornholm i det landsdækkende udskrivningsvæsen til både hæren og flåden.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i det ovenstående.

Eksempel fra Præstø Amt, ‘Hovedsørulle’ 1834, lægd 18

Eksempel på indførsel i hovedsørulle fra Præstø Amt fra år 1834. Det er venstre side af en opslag.Eksempel på indførsel i hovedsørulle fra Præstø Amt fra år 1834. Det er højre side af et opslag.

 

De oplysninger finder du:

  • Yderst til højre står lægdets nummer, “18”. Lægdet dækker sognet Holtug på Stevns.
  • Dernæst står det gamle nummer, “18”, som personen kan findes under i den tidligere hovedsørulle (fra år 1831) samt det nye nummer, “16”, i den aktuelle rulle.
  • Det valgte eksempel handler om “Hans”.
  • Han er søn af “Johannes Hansen”. Bemærk at farens navn står øverst.
  • Han er født i “Langør” (på Samsø).
  • Han er “19” år gammel.
  • Han opholder sig i “Holtug”.
  • I de tre år, som hovedrullen dækker, er han gået fra at være “søvant” til at være “helbefaren”.
  • Han har søfartspatentnummer “358/1831”.
  • Han har været indkaldt til orlogsflåden, hvor han har gjort et togt i 1836.
  • Han har været i farten og haft hyre fra “København” den 13/3 34″ (dvs. den 13. marts 1834) til “Svendborg o.v.” (dvs. Svendborg og videre). Skipperen hed “W. Thiesen”.
  • Anmærkningerne i rubrikken breder sig lidt. Her oplyses det, at han:
    • “Mødte 1835” (dvs. til session).
    • “Commanderet 20(?) 1836” som “½ bef.” (dvs. halvbefaren).
    • “Møder ved stævningen 26/3 1836” (dvs. stævnet/indkaldt til flåden den 26. marts 1836).
    • “Efter Adm. Ord. 8de s. M. Dimit. 16/12 1836 1 Togt” (dvs. efter Admiralitetets ordre af den 8. samme måned dimitteret (afgået fra flåden) den 16. december 1836, 1 togt).
    • “Mødte heelbefaren efter hv. L. SS 1837” (dvs. mødte som helbefaren efter hverve listen ved sessionen i 1837).
    • De to henvisninger “10/36” og “6/37” er formentlig journalreferencer til en journal i udskrivningsdistriktet. Journalen ses ikke bevaret i Rigsarkivet.

1861-1912

Det skal du vide for at finde en søværnepligtig

  1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
  2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
  3. Købstad eller sogn. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i søruller

  • Navn
  • Alder
  • Fødested
  • Opholdssted og flytninger, mens personen var søværnepligtig
  • Om personen var helbefaren eller halvbefaren
  • Datoer for indkaldelse til flådetjeneste og hjemsendelse
  • Oplysning om tjenesteudygtighed
  • straffe
  • Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var søværnepligtig?

Sørullerne indeholder befarne søfolk. Alle værnepligtige blev indført i lægdsrullerne. Ved sessionerne blev søfolkenes befarenhed bedømt, og halvbefarne og helbefarne overførtes fra lægdsrullen til sørullen.

Gå til vejledning til lægdsruller

Hvilken alder blev mænd registreret?

  • Fra opnået halvbefarenhed til 38 år

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor

Arkivserie

  • Søruller x. Udskrivningskreds (fx 2. Udskrivningskreds)

Fremgangsmåde

  • Slå sognet op i den alfabetiske “Lægdsruller – Sognefortegnelse 1789-2012” (download fil nedenfor).
  • Slå op i arkivet fra Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor i arkivserie ‘Søruller x udskrivningskreds’ (hvor ‘x’ er udskrivningskredsnummeret). Under hver udskrivningskreds står rullerne kronologisk og her indenfor efter lægdsnummer (se kort over udskrivningskredse nedenfor).
  • Der er to typer lægdsruller, ‘Tilgangsruller’ og ‘Hovedruller’.
  • Tilgangsruller er de vigtigste. Det er fortegnelser over dem, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de nåede den værnepligtige alder, eller fordi de flyttede til lægdet og var værnepligtige i forvejen.
  • Hovedruller fra et bestemt år-bogstav til et andet år-bogstav er fortegnelser over de optagne i denne periode, der stadig var værnepligtige og boede i samme lægd ved det sidste år-bogstav.
  • Når du har fundet lægdet i lægdsrullen, skal du løbe listen over værnepligtige igennem, indtil du finder den person, du søger.

Kort over udskrivningskredse

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

1912-

Særlige forhold i Sønderjylland

Der var også søværnepligt for købstæder og sølimitdistrikter i Sønderjylland, men desværre er sørullerne herfra kun rudimentært bevaret. Fra enklavesognene, dvs. de kongerigske sogne, gjaldt de regler, som er beskrevet i det ovenstående, og sølimitdistrikterne skal søges under Ribe Amt. Fra det øvrige Sønderjylland kan enkelte årgange af søruller findes i enten amts-, foged-, gods- eller købstadsarkiver.

I den preussiske periode (1867-1917) blev indskrivningen til marinen foretaget gennem de preussiske lægdsruller, de såkaldte ‘Alfabetiske lister’. Listerne skal søges i Landrådernes arkiver.