Udlændingesager – Kom godt i gang!

Udlændingesager - Kom godt i gang!

Fra 1875 skulle udlændinge, der arbejdede og opholdt sig i Danmark, registreres. Rigsarkivet har sager indtil 1983.

alt

 

 

Det skal du vide for at finde en udlændingesag

1.

Navn

Hvad er navnet på den person, som du søger?

2.

Fødselsdato

Hvad er fødselsdatoen på den person, som du søger?

3.

Arbejdssted

Hvor og hvornår tog personen arbejde? Oplysningen skal kun bruges i perioden 1875-1914.

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i udlændingesager

  • Personens navn, fødselsdato og ofte familieforhold
  • Oplysninger om job og opholdssteder i Danmark
  • Oplysninger om opholdsstatus og opholdstilladelse

Her skal du søge

Sager om udlændinge er gennem tiderne blevet behandlet af forskellige myndigheder, også kaldet arkivskabere.

 

Klik på den periode, udlændingesagen er fra, og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.

 

Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland.

Åbn vejledning

Ifølge fremmedloven af 1875 skulle arbejdssøgende udlændinge, der opholdt sig i Danmark, have udleveret en opholdsbog hos by- eller herredsfogeden (evt. birkedommeren). Sager om udstedelse af opholdsbøger ses sjældent i denne periode, men der er bevaret en del protokoller over udstedte og foreviste opholdsbøger.

Sådan finder du opholdsbogsprotokoller

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx byfoged
  • Xx herredsfoged
  • Xx birk

Arkivserie:

  • Opholdsbogsjournal
  • Fortegnelse over opholdsbøger for udlændinge
  • Protokol over udstedte opholdsbøger
  • Protokol over udlændinge
  • m.fl.

Fremgangsmåde

  1. Kender du en udlændings opholdssted, skal du som arkivskaber vælge den byfoged, herredsfoged eller birkedommer, som stedet hørte ind under.
    Tip til din søgning:
    Ved du ikke hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer opholdsstedet hørte under? Du kan finde navnet ved hjælp af det historisk administrative kort DigDag (se under retslig inddeling).
  2. Arkivserierne med oplysning om registrering eller udstedelse af opholdsbøger kan have forskellige betegnelser, som f.eks. ‘Opholdsbogsjournal’, ‘Fortegnelse over opholdsbøger for udlændinge’, ‘Protokol over udstedte opholdsbøger’, ‘Protokol over fremviste opholdsbøger’, ‘Protokol over udlændinge’. Vær opmærksom på, at en arkivserie kan indeholde oplysninger om både udlændinge og rejsende danskere.
    Tip til din søgning: Oplysninger om udlændinge kan også forekomme f.eks. i arkivserier med arbejdsgiveres anmeldelser af udenlandsk arbejdskraft, eller i lister over overnattende fremmede indleveret fra hoteller, kroer mv.
  3. Søg den enkelte udlænding i de kronologisk førte bøger under den dato, hvor vedkommende har fået udstedt eller har forevist sin opholdsbog. Vær opmærksom på, at den samme udlænding ved flere ophold kan forekomme flere gange i den samme protokol.

På nettet eller på læsesalen?

 

Arkivalierne er i de fleste tilfælde ikke scannede. Du kan bestille dem til brug på en af Rigsarkivets læsesale via arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Før 1926 skulle arbejdssøgende udlændinge, der opholdt sig i Danmark, hos politiet have udleveret en opholdsbog med signalement og oplysninger om bl.a. fødested, alder, erhverv og bopæl. Rigsarkivet har Statspolitiets opholdsbogssager. Sagerne indeholder bl.a. forhørsskemaer fra de afhøringer, der gik forud for udstedelsen af opholdsbøgerne, samt evt. korrespondance om rejser til og fra hjemlandet mv.

Sådan finder du opholdsbogssagen hos Statspolitiet

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Statspolitiet

Arkivserie:

  • Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn)
  • Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer)
  • Opholdsbogssager

Fremgangsmåde

  1. Start med at slå navnet på den udlænding, du vil finde, op i arkivserien ‘Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn)’. Kender du opholdsbogens nummer, kan du slå op i ‘Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer)’.
  2. Find sagen i arkivserien, ‘Opholdsbogssager’, som ligger efter bognummer.

På nettet eller på læsesalen?

 

‘Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer)’, og ‘Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn)’ er scannede. Også dele af arkivserien ‘Opholdsbogssager’ er blevet scannet.

Du kan slå op i arkivdatabasen Daisy, for at se de scannede registre og sager eller du kan bestille øvrige sager frem til en af Rigsarkivets læsesale.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du udlændingesagen hos Tilsynet med Udlændinge under Rigspolitiet

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Tilsynet med Udlændinge

Arkivserie:

  • Navnekartotek for udlændingesager
  • Fødselskartotek for udlændingesager
  • Udlændingesager (UDL)

Fremgangsmåde

  1. Kender du personens navn, kan du slå op i Tilsynet med Udlændinges ‘Navnekartotek’. Navnekartoteket er ordnet fonetisk, hvor navnene er gengivet som de udtales, og ikke nødvendigvis som de normalt staves. Kartoteket oplyser udlændingenummer (udl.-nummer).
  2. Kender du også personens fødselsdato, kan du slå op i Tilsynet med Udlændinges ‘Fødselskartotek’Det kan være lettere at bruge end navnekartoteket, hvor den fonetiske orden kan give udfordringer. Kartoteket oplyser udlændingenummer (udl.-nummer).
  3. Udlændingesagerne ligger i arkivserien ‘Udlændingesager (UDL)’. Sagerne er ordnet efter udlændingenummer. Bestil i Daisy den pakke, der indeholder det udlændingenummer, du skal bruge.

Tip til din søgning

 

Hvis udlændingen senere fik dansk statsborgerskab, vil der i udlændingesagen ofte være en henvisning til en indfødsretssag, med det lov- og løbenummer, som du skal bruge til at bestille indfødsretssagen.

 

Gå til vejledning til indfødsretssager

 

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet skal bestilles i arkivdatabasen Daisy. ‘Navnekartoteket’ og ‘Fødselskartoteket’ skal ses på Rigsarkivets læsesal i København, mens sagen kan bestilles til alle Rigsarkivets læsesale.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Særlige forhold i Sønderjylland

I perioden 1867 til efter Genforeningen gælder særlige forhold i Sønderjylland.

 

Klik nedenfor på den relevante periode for den sag, du leder efter, og se, hvad du skal gøre for at finde den.

Åbn vejledning

1867-1920

I den preussiske periode var det på lokalt plan landråden (”amtmand”), der stod for kontrol og overvågning af udlændinge. I Nordslesvig/Sønderjylland var der fire landråd: Én for hver af de fire kredse: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • XX Landråd, F.eks. Tønder Landråd

Arkivserie:

  • Statstilhørsforhold

Fremgangsmåde

 

Landrådsarkiverne er ordnet efter det preussiske akthæftesystem, dvs. henlagt i store samlesager, hvor indkomne breve og dokumenter kronologisk er syet fast til omslaget. Der findes typisk ingen anden indgang end den kronologiske. Ved benyttelse af akthæfterne skal man være opmærksom på, at der er to serier, én benævnt Gen(erel), der indeholder direktiver, forordninger m.m. og én benævnt Spec(ialia), der indeholder sagsbehandling.

 

Gruppen af akthæfter, der indeholder udlændingesagerne, varierer fra landråd til landråd. Nogle steder ligger de sammen med sager vedrørende landdagsvalg, andre steder passager, udvandring eller noget helt fjerde.

I forbindelse med Genforeningen foregik der et større arbejde i forhold til hvem, der kunne erhverve dansk statsborgerskab. Til det formål blev der i de fire sønderjyske amter oprettet nationale registre over hhv. optagne og ikke optagne fra de enkelte sogne. Det kan du læse mere om i vores vejledning om indfødsretsager.

 

Gå til vejledning til indfødsretssager

Tips til din søgning

Søg i udlændinge på arbejdsophold

Frivillige har indtastet oplysninger i Dansk Demografisk Database om udlændinge på arbejdsophold i Frederiksborg amt, Københavns Amt (ikke København og Frederiksberg), Lolland, Falster og Møn.

 

Søg i Dansk Demografisk Database

 

Databasen omfatter ca. 125.000 poster og bygger hovedsageligt på politimestrenes protokoller over udstedte opholdsbøger samt sognefogedernes tyendeprotokoller for årene 1875-1924. For Frederiksborg Amt er desuden medtaget oplysninger om udlændinge i kirkebøgernes til- og afgangsprotokoller 1812-1875.

 

Se også vejledning til kirkebøger

 

Søg i udlændinge, der fik statsborgerskab

I Dansk Demografisk Database kan du ligeledes søge i databasen over personer, der har fået tildelt dansk indfødsret (statsborgerskab) i tidsrummet 1776-1960.

 

Søg i Dansk Demografisk Database

 

Se vejledning til indfødsretsager.

Det må du se

Sager om udlændinges ophold i Danmark indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

 

Ønsker du at se en udlændingesag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang.

 

Søg om tilladelse til at se en udlændingesag

Mere om udlændingesager

Rigsarkivet har de bevarede registreringer og sager frem til 1983. Leder du efter udlændingesager, der er nyere end 1983 kan du finde dem hos Udlændingestyrelsen.

 

Fra opholdsbøger til udlændingesager

Registreringen af udenlandske statsborgeres ophold i Danmark er blevet tilpasset flere gange.

Regelsættet for udenlandske statsborgeres ophold i Danmark blev fastsat i Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m.m. af 15. maj 1875, på et tidspunkt, hvor der fandt en stigende tilvandring sted af udlændinge, der bl.a. fandt beskæftigelse i landbruget, eller ved tidens store anlægsarbejder. Indtil da havde udlændiges færden i Danmark bl.a. været reguleret gennem paslovgivningen og gennem lovgivning om håndværkssvendes rejseaktiviteter. Ligeledes havde sognepræsterne siden 1812 skullet føre protokoller over til- og fraflyttede personer i hvert sogn. Lovgivning, som afspejlede myndighedernes interesse i at holde øje med mennesker, som rejste rundt, men som ikke kun var rettet mod udlændinge.

 

Med den nye lov bortfaldt hidtidige krav om forevisning af rejsepas, men til gengæld skulle arbejdssøgende udlændinge anskaffe sig en såkaldt opholdsbog, med signalement og oplysninger om bl.a. fødested, alder, erhverv og bopæl, hos politimesteren i den jurisdiktion, hvortil de ankom, eller hvor de allerede opholdt sig. En sådan kunne udleveres, hvis det med rimelighed kunne ventes, at de kunne ernære sig ved lovligt arbejde, eller hvis de rådede over penge til at forsørge sig selv i mindst otte dage.

 

Opholdsbogen skulle påtegnes af fremtidige arbejdsgivere, ligesom den bl.a. ved flytning til andet rets- og politidistrikt skulle påtegnes af politimyndighederne. Fritaget var de, der levede op til betingelserne for forsørgelsesret i Danmark. Ifølge den daværende danske fattiglovgivning var en person – danskfødt eller udlænding – forsørgelsesberettiget i den kommune, hvor den pågældende senest havde opholdt sig i fem år uden afbrydelse. I 1891 blev forsørgelsesret i udgangspunktet gjort betinget af indfødsret.

I 1911 oprettedes Statspolitiet, og for bl.a. at sikre en samlet registrering af fremmede, samledes udstedelsen af opholdsbøger fra 1914 hos Chefen for Statspolitiet i København, mens de lokale politiembeder, hvoraf mange nu fik tilknyttet en betjent fra Statspolitiet, stadig havde ansvaret for forhørene af de ankomne udlændinge. Statspolitiet bevarede de tilsendte forhørsskemaer, og hvert skema kom til at danne udgangspunkt for en opholdsbogssag.

 

Det almindelige tilsyn med overholdelse af lov om fremmede og rejsende mv. af 1875 lagdes til Statspolitiet i 1916, og i 1919 blev en egentlig fremmedafdeling under Chefen for Statspolitiet oprettet under betegnelsen Fremmed- og Visumafdelingen.

 

Fra denne periode kan du under arkivskaberen Statspolitiet udover ‘Opholdsbogssager’ blandt andet også finde ‘Visumsager’ (1918-1939), som er sager vedrørende udlændinge der søgte visum og opholdstilladelse, ‘Observationssager’ (1914-1939) omhandlende udlændinge der var under observation for manglende legitimationspapirer, for at være uden arbejde, manglende skattebetaling, kriminalitet med mere, samt ‘Forhørssager’ (1913-1939) vedrørende personer, der sigtedes for overtrædelse af Fremmedloven.

Med lov af 31. marts 1926 blev det bestemt, at tilrejsende udlændinge herefter ikke uden særlig tilladelse måtte udføre arbejde eller opholde sig i landet mere end tre måneder efter indrejsedatoen.

 

Hermed bortfaldt påbuddet om opholdsbøger, og Statspolitiet oprettede en samlet sagsrække, ‘Udlændingesager’, til erstatning for de fire tidligere sagsrækker. Disse blev, hvis sagerne stadig var aktive, efterhånden indlemmet i Udlændingesagerne. Der skete således ekspeditioner på levende opholdsbogssager frem til ca. 1940 (primært inddragelse af opholdsbøger eller meddelelse om flytning).

 

Udlændingesager indeholder bl.a. oplysninger om den enkelte udlændings indrejse til, ophold i og evt. udrejse fra Danmark. En udlændingesag blev afsluttet ved, at den pågældende person enten fik indfødsret, forlod Danmark eller afgik ved døden. I 1938 blev Rigspolitiet oprettet, og fra 1941 blev Udlændingesagerne overtaget af afdelingen Tilsynet med Udlændinge under dette. Alle ‘Udlændingesager (UDL)’ fra perioden 1926-1983 kan i arkivdatabasen Daisy findes under arkivskaberen Tilsynet med Udlændinge.

 

Søg efter udlændingesager i Daisy