Nye politiske prioriteter flytter rundt på staten

Et regeringsskifte medfører så godt som altid ændringer i statens administrative organisering. Nogle ministerier og styrelser flyttes eller får nye opgaver, andre oprettes og nedlægges. Formålet er ofte at sætte fokus på de områder, som den siddende regering ønsker at prioritere.

Således har også den nye regering lavet ændringer, der forandrer centraladministrationen og sætter spor i arkiverne.

Nye og nedlagte ministerier anno 2026

For første gang siden 1896 har vi ikke længere et Fødevareministerium (Landbrugsministeriet), og ministeriets opgaver fordeles på 5 ministerier, bl.a. til Erhvervs- og Konkurrencekraftministeriet, Miljøministeriet og Justitsministeriet.

Også Børne- og undervisningsministeren udgår. Til gengæld får vi en Børne-, ældre- og boligminister og en Undervisningsminister. De ”ældre” kommer i øvrigt fra Ældreministeriet, der nu udvides med børn og boliger, hvor ‘boliger’ kommer fra Social- og Boligministeriet.

Og så rykker ansvaret for balancen mellem by og land fra Kirkeministeriet til Transportministeriet. Kirkeministeren skal så fremover også være sundhedsminister.

Selvom sådanne ændringer kan virke som et moderne fænomen, har administrative omorganiseringer præget den danske statsforvaltning gennem århundreder.

Da enevælden blev indført i 1660, fortsatte nogle af rigets centrale institutioner uændret. Det gjaldt blandt andet Danske Kancelli, der havde rødder tilbage til slutningen af 1100-tallet og fortsatte som en af statens vigtigste administrative myndigheder med ansvar for bl.a. justitsvæsen, kirken og uddannelsessystemet.

Samtidig blev nye institutioner oprettet for at understøtte enevældens styre. Blandt dem var Statskollegiet, som var tiltænkt en overordnet koordinerende og rådgivende funktion i statsstyrelsen, men aldrig fik det. I stedet sygnede det langsomt hen og blev endeligt afskaffet i 1676.

Et langt større administrativt brud kom med indførelsen af demokratiet i 1848. Enevældens kollegier blev afskaffet og erstattet af de ministerier, som danner grundlaget for den moderne centraladministration.

For Danske Kancelli betød det afslutningen på næsten 700 års historie. Opgaverne blev fordelt mellem det nye Indenrigsministerium, Justitsministeriet og Kirke- og Undervisningsministeriet.

Siden 1848 er en lang række ministerier blevet oprettet, omorganiseret og nedlagt i takt med samfundets udvikling og skiftende politiske prioriteter.

Her blot et par eksempler:

• Erhvervsministeriet blev oprettet i 1908 for at understøtte handel, erhvervsliv og Danmarks voksende økonomiske forbindelser med omverdenen.
• Forsknings- og Teknologiministeriet blev oprettet I 1993, for at styrke indsatsen inden for forskning, innovation og teknologi i et samfund, hvor viden fik stadig større betydning.

Ministeriet har siden skiftet navne flere gange for at signalere skiftende politiske prioriteringer:

• Ministeriet for Teknologiudvikling og Anvendt Forskning (1993)
• Forskningsministeriet (1994)
• IT- og Forskningsministeriet (2000)
• Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2001).

I 1973 blev Miljøministeriet oprettet som et af verdens første miljøministerier. Baggrunden var en stigende opmærksomhed på forurening og naturbeskyttelse, som i disse år blev centrale politiske temaer.

Klimaområdet fik sit eget ministerium i 2007. Oprettelsen af Klimaministeriet afspejlede, at klimaforandringer og den grønne omstilling nu var blevet et selvstændigt politisk indsatsområde.

Udlændinge og integration på dagsordenen

Nogle ministerier har haft en mere omskiftelig tilværelse. Et eksempel er Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Da Anders Fogh Rasmussen dannede regering i 2001, blev ministeriet oprettet med sagsområder overført fra tre forskellige ministerier. Oprettelsen afspejlede det fokus på integration og udlændingepolitik, som havde spillet en central rolle i valgkampen.

Da Helle Thorning-Schmidt tiltrådte som statsminister i 2011, blev ministeriet nedlagt, og opgaverne blev fordelt mellem tre andre ministerier. Regeringen ønskede en anden organisering og et andet politisk fokus på området. Men allerede ved regeringsskiftet i 2015 blev ministeriet genoprettet under Lars Løkke Rasmussen.

Familien rykker ind på borgen

Noget lignende er sket med Familieministeriet. Første gang var i 1966, da Ministeriet for Familiens Anliggender blev oprettet.

Ministeriet fik ansvar for blandt andet familieydelser, børne- og ungdomsforsorg, mødrehjælp samt husholdnings- og forbrugerspørgsmål. Og fik selvfølgelig også en kvindelig minister (Camma Larsen-Leddet), da man mente, at et sådant ministerium skulle have en kvindelig chef. Ministeriet eksisterede dog kun frem til 1968.

Næsten 40 år senere opstod et lignende ministerium igen. Fra 2004 til 2007 eksisterede Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, som samlede en række opgaver med fokus på familier og forbrugere.

Et af de sagsområder, som har mærket ressortændringer mest, er ligestillingsområdet. Siden 1999 har vi i Danmark haft en minister for ligestilling.

Der var dog ikke var et selvstændigt ligestillingsministerium, da området altid har været placeret sammen med et andet ministerområde. Gennem de sidste 25 år har ligestillingsområdet været parret med i alt 15 andre ressortområder, lige fra Socialministeriet, Transportministeriet og nu med Miljøministeriet. De fleste ministre har haft ligestillingsområdet i 1-2 år.

Bag enhver ressortændring følger også en mindre synlig, men vigtig opgave: Hvad sker der med myndighedernes papirarkiver og data? Og hvordan sikrer vi at man også om 100 år kan finde ud af hvilken myndigheds arkiver man skal grave i, for at finde en sag om et bestemt emne eller ressort?

Rigsarkivets rolle ved resortændringer

Når opgaver – og medarbejdere – flyttes mellem ministerier og statslige styrelser, følger papirsager og digitale systemer ofte med. Her spiller Rigsarkivet en central rolle.

Rigsarkivet rådgiver myndighederne om håndteringen af papirarkiver og data ved ressortændringer og sikrer, at informationer bevares.

Når myndighederne afleverer materiale til Rigsarkivet er det afgørende at selve sagsdannelsen er godt beskrevet og registreret. Men ligeså vigtigt er det at have gode beskrivelser af hvilke emner, der hører under hvert ressort til et hvert tidspunkt i historien. Kun sådan har forskere, borgere og myndigheder mulighed for at genfinde den relevante dokumentation og data – også i fremtiden.

Ændringer der sætter spor i historien

Resortændringer handler derfor ikke kun om nye ministerskilte på Christiansborg. De fortæller også historien om, hvordan skiftende regeringer gennem århundreder har organiseret staten for at løse tidens vigtigste opgaver – og hvordan sporene af disse beslutninger stadig kan findes i arkiverne i dag.

Rigsarkivet opfordrer departementer og styrelser, der er påvirket af ressortomlægninger, til at kontakte Rigsarkivet. Vi vil nemlig gerne mødes og drøfte, hvilke ændringer der er tale om og hvordan I håndterer fx anmeldelse af nye it-systemer og flytning af systemer mellem myndigheder.

Vi hjælpes ad med at sikre den nødvendige dokumentation i overgangsperioden og efterfølgende. Sådan undgår vi at vigtig dokumentation går tabt, eller at I senere skal i gang med en støre oprydnings- og dokumentationsindsats.

Læs om, hvad I skal være opmærksomme på og anmeld ressortændring her.