Modstandsfolk og forfulgte 1940-1945 – Efter krigen. Kom godt i gang!

Efter befrielsen blev Modstandsbevægelsens underjordiske hær legal. Der blev udfærdiget lister over de væbnede styrker.

Frihedsmuseet har lavet Modstandsdatabasen, hvor du kan søge på navne, mens de originale styrkelister findes hos Rigsarkivet.

Læs mere om styrkelister på Nationalmuseets hjemmeside

Sådan finder du en modstandsmand/kvinde i styrkelisterne

Søg i Nationalmuseets modstandsdatabase

• Søger du oplysningerne i styrkelisterne om en modstandsmand eller –kvinde, kan du se dem i Modstandsdatabasen.
• I databasen er indskrevet alle oplysninger fra styrkelisterne.

Søg i de originale styrkelister

• Søger du en modstandsmand eller kvinde i de originale styrkelister, slår du først personen op i Modstandsdatabasen. Her er oplyst navnet på den region, hvori personen var tilknyttet undergrundshæren.
• Du finder de originale styrkelister her::
  • Forsvarets Arkiver (FOARK) Besættelsestidssamlingen i arkivserien Modstandsbevægelsen (1944-1952) (1010-004):
    • Region I: Nordjylland: Pk. 35 og pk. 35A.
    • Region II: Midtjylland: Pk. 37.
    • Region III: Sydjylland: Pk. 38.
    • Region IV: Fyn: Pk. 39.
    • O-grupper: Pk. 39A.
  • Danske Hjemmeværnsforeninger Hjemmeværnsregion 5 i arkivserien Diverse materiale fra Hjemmeværnsregion 5 (1945-1949):
    • Region V: Sjælland: Pakke V5 og V-6
  • Reviderede regnskaber, Modstandsbevægelsen (0990) i forskellige arkivserier:
    • Region VI: København: Pakkerne 122 – 213 (Afsnit I – VIII) (Dette er ikke egentlige styrkelister, men lønningslister for udbetalt løn).
    • Region VII: Bornholm – findes på Bornholms Ø-Arkiv, arkivnr. 1976-40.Læs mere om styrkelisterne. Bemærk, at der oftest ikke er er yderligere informationer end dem der findes i Modstandsdatabasen.

På nettet eller på læsesalen?

De originale styrkelister i Rigsarkivets samlinger er ikke skannet, men skal ses på læsesalen. Følg linksene i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy.

Det må du se

Ligger styrkelisterne i arkivpakker, hvor dele af indholdet er mindre end 75 år gammelt, skal du søge om adgang. Ellers er listerne frit tilgængelige. Søg om tilladelse

Efter krigen fik ”besættelsestidens ofre”, dvs. modstandsfolk og andre forfulgte mulighed for at søge om økonomisk erstatning for invaliditet og død, frihedsberøvelse, indtægtstab, skader på ting mv., samt søge støtte til uddannelse og virksomhed. Mere end 45.000 personer søgte erstatning eller støtte.

Erstatningssagerne indeholder:

• Redegørelser for den enkelte modstandsmands virke under besættelsen
• Papirer vedr. personens senere livsforløb

Sådan finder du en erstatningssag

Det skal du vide for at finde en erstatningssag:

• Personens navn og fødselsdato
• Personens dødsår

Flere myndigheder behandlede erstatningssager

Flere myndigheder har gennem tiden varetaget behandlingen af erstatningssager vedr. besættelsestidens ofre. Ligeledes er sagerne afleveret til Rigsarkivet i ”klumper”, forstået på den måde, at når en sag blev uaktuel pga. dødsfald, blev sagen udtaget af sagsrækken, og med mellemrum blev disse uaktuelle sager samlet og afleveret til Rigsarkivet. Det betyder, at man som udgangspunkt skal søge en erstatningssag i den arkivserie, der dækker den periode, hvor den tidligere modstandsmand døde.

Erstatningsrådets arkiv indeholder sager vedr. personer, der har søgt hædersgave, erstatning for skade, sygdom og frihedsberøvelse samt støtte til virksomhed eller uddannelse. Det er derfor en god idé at starte her, da der ofte henvises til sager hos Direktoratet for Ulykkesforsikringen / Sikringsstyrelsen / Arbejdsskadestyrelsen. Sidstnævnte myndigheder stod for ydelse af erstatning vedr. invaliditet og død. Erstatningsrådet var ankeinstans for denne type sager.

Langt de fleste erstatningssager er bevaret, men der er sket kassation gennem tiden.

Det må du se

Du kan ikke selv søge efter en erstatningssag, da registre og sager endnu ikke er frit tilgængelige. Søg i stedet om tilladelse til den erstatningssag, du ønsker at se.

Søg om tilladelse til at se en erstatningssag

I maj 1945 blev Frihedsfonden etableret for at støtte modstandsfolk og familier, som have lidt skade som følge af modstandskampen, med at få et normalt liv.

Frihedsfonden var en selvejende institution, som via lotterier mv. indsamlede anseelige millionbeløb til uddeling. Et særkende ved fonden var, at den stod på modstandsmandens side i arbejdet med at opnå erstatning fra det offentlige.

I 1970 fik Frihedsfonden officiel status som forberedende instans i erstatningssagerne. Fonden hjalp bl.a. ansøgere med at indhente dokumentation for deres modstandsindsats.

Sådan finder du en støttesag

Da Frihedsfonden i 1997 blev nedlagt havde den behandlet mere end 17.000 sager. Disse sager er båndlagt til 2077. Der kan dog gives tilladelse til personer med ”seriøse forskningsformål”. Bemærk, at slægtsforskning ikke betragtes som et anerkendelsesværdigt formål.

Læs mere om Frihedsfonden i arkivdatabasen Daisy

Det må du se

Da tilgængeligheden for sagerne er begrænset, er det ikke muligt selv at eftersøge Frihedsfondens sager. Søg i stedet om tilladelse til at se den støttesag, du ønsker at se.

Søg om tilladelse til at se en støttesag

Mange tidligere modstandsfolk har efter krigen skrevet en beretning om deres illegale arbejde. Beretningerne er ofte indsamlet af historikere – og siden afleveret til bl.a. Rigsarkivet. Disse er arkiveret i den såkaldte Håndskriftsamling.

Efter krigen indsamlede Generalkommandoen beretninger, arkiver og dokumenter fra hærens og søværnets officerer og befalingsmænd vedr. deres modstandsarbejde under besættelsen. Beretningerne ligger i Forsvarets Arkiver (FOARK) Besættelsestidssamlingen. Endelig har en række tidligere modstandsfolk efter krigen afleveret deres private arkiver til Rigsarkivet.

Sådan finder du en beretning indsamlet af historikere m.fl.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

• Rigsarkivet arkivskabte hjælpemidler
• Håndskriftsamlingen II – VII, IX – XII, XIV, XVII og XVIII

Arkivserie:

• Folioregistratur 204
• IV Danmarks almindelige historie

Fremgangsmåde

• Søg modstandsmandens/kvindens navn i Rigsarkivet Arkivskabte hjælpemidler i arkivserien ‘Folioregistratur 204’.
• Registraturen henviser med pakkebetegnelse til arkivskaber Håndskriftsamlingen, arkivserie ‘IV Danmark-Norges almindelige historie’.
• Beretningerne ligger i følgende pakker:
  • IV.T.29 Hans Kirchhoff: Beretninger vedr. Antikominternpagt-demonstration 1941
  • IV.T.37 Samling af beretninger fra besættelsestiden
  • IV.T.38 Jørgen Hæstrup: Beretninger om modstandsbevægelsen
  • IV.T.41 Nissen: Dansk Ungdomssamvirke og De ældres Råd: Beretninger
  • IV.T.42 Sigurd Jensen: Beretningssamling vedr. besættelsestiden
  • IV.T.45 Aage Trommer: Beretninger vedr. jernbanesabotagen og region III
  • IV.T.46 Modstandsbevægelsen i Frederiksborg amt. Beretninger
  • IV.T.47 Henrik S. Nissen: Beretninger vedr. samarbejdspolitikken
  • IV.T.48 Ole Barfoed: Beretninger vedr. ruter til Sverige og redningen af jøderne
  • IV.T.54 Leif Rasmussen: Samling til Holger Danskes historie
  • IV.T.55 Knud V. Zeltner: Samling af beretninger vedr. 1940 – 1943
  • IV.T.57 Johan Hvidtfeldt: Referater til besættelsestidens historie

Bemærk, at der er forskellige tilgængelighedsfrister til beretningssamlingerne. Tilgængelighedsfristerne fremgår af folioregistraturen. Er en beretning ikke umiddelbart tilgængelig, skal du søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se arkivalier

På nettet eller på læsesalen?

Folioregistraturen er skannet. Følg linket i det ovenstående og læs materialet på Arkivalieronline. Materialet fra håndskriftsamlingen er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Sådan finder du en beretning fra en militær modstandsmand

• Du søger officerens/befalingsmandens navn i pakkefortegnelserne registraturen over Forsvarets arkiver Besættelsestidssamlingen.
• Registraturen er opstillet på læsesalen på Rigsarkivet, København (FOARK-registratur 1010-001 – 1010-017 i mappe 1000 A-1).
• Registraturen henviser til følgende arkivserier:
  • ‘Beretninger fra Hærens officerer vedr. deres virksomhed under besættelsen’ (1940-1945)
  • ‘Beretninger fra søværnets officerer vedr. deres virksomhed under besættelsen’ (1940-1970)
  • ‘Indberetninger fra Hærens befalingsmænds virksomhed i modstandsbevægelsen’ (1940-1945)
  • ‘Besættelsestidens personalia’ (1940-1945)
• Forsvarets faldne eftersøgte arresterede overførte til koncentrationslejre.

Sådan finder du modstandsfolks privatarkiver

• Søg på modstandsmandens/kvindens navn i arkivdatabasen Daisy.

Under det enkelte privatarkiv i Daisy kan du læse om arkivets tilgængelighedsfrist (under ”Læs mere om arkivskaberen”).

Søg efter arkivalier via Daisy