Data om kvinders forhold
Data om kvinders forhold
Rigsarkivet har mange data, der belyser kvinders forhold. Her kan du finde et udvalg.
Om data
Her på siden kan du finde eksempler på digitale data og papirarkivalier, der giver indblik i forskellige temaer om kvinders forhold i de sidste 150 år.
Der er på ingen måde tale om en udtømmende liste – faktisk omhandler størstedelen af vores samlinger på den ene eller anden måde om køn – men listen kan ses som en smagsprøve på det, der er bevaret.
Digitalt skabte data
Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø 1976-1977
Undersøgelsen belyser arbejds-, familie- og helbredsforhold for ansatte i 7 brancher: Elektronik, sæbe, tekstil, beklædning, tobak, skotøj og supermarkeder. Her bliver der bl.a. sat fokus på, hvilken betydning monotont, stillesiddende tempoarbejde havde for kvindernes helbred.
Undersøgelsen kom i stand i forlængelse af en arbejdsmiljøundersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 1974, der pegede på, at kvinder havde særligt mange sygdomssymptomer – herunder især stress-symptomer – et stort medicinforbrug og en væsentligt dårligere trivsel end mændene. Formålet med at foretage en nærmere undersøgelse af kvindernes arbejdsmiljø var at kontrollere disse resultater fra SFI-undersøgelsen nærmere og at se, hvordan sygeligheden og mistrivslen hænger sammen med henholdsvis arbejdsmiljø og familieforhold.
Tilgængelighed: Fri adgang
Kvinder på krisecentre – Årsstatistik 2010-2013
Socialstyrelsen har i en årrække indsamlet statistik over personer, der har henvendt sig til et krisecenter samt udarbejdet statistisk vedr. krisecentrenes organisering.
Undersøgelsen er baseret på fire skemaer udfyldt på krisecentrene:
- Indflytningsskema: Socialfaglige medarbejdere på kvindekrisecentrene interviewer de voldsramte kvinder, der flytter ind på centret. Kvinderne bliver spurgt om deres uddannelses- og arbejdssituation, om de modtager psykologhjælp, hvilken type vold de har været udsat for og af hvem.
- Børneskema: Socialfaglige medarbejdere på kvindekrisecentrene interviewer de voldsramte kvinders børn, der har ophold på krisecentret sammen med deres mor. Børnene bliver spurgt om, hvilke type af vold barnet har været udsat for, og om de modtager psykologhjælp. Herudover udfylder medarbejderen, om der skal/har været en undersøgelse af barnets forhold.
- Henvendelsesskema: Medarbejderne på krisecentret udfylder et skema, når en person henvender sig til krisecentret. Her udfyldes der, hvem der henvender sig, og hvilken hjælp de modtager.
- Oplysningsskema: Krisecentret udfylder et skema om krisecentrets organisation. Her udfylder lederen oplysninger om krisecentrets institutionsform, forlods-finansiering/pladskøbsaftaler, samarbejds-/og driftsaftaler, takstbetaling finansiering af efterværnstilbud og personalenormering.
Tilgængelighed: Ikke frit tilgængeligt.
Bestil og søg om adgang via nedenstående links:
LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentres årsstatistik ca. 1999-2009
Siden 1999 har LOKK ført statistik over kvinder på krisecentre og fra 2004 også over børn på krisecentre.
Årsstatistikkerne kortlægger bl.a. karakteristika ved de kvinder, der har ophold på krisecentrene, med information om: Kvindens alder, boligforhold, eventuelle børn, civilstand, historik, statsborgerskab, uddannelse, økonomi, informationer om evt. vold udøvet mod kvinden, information om voldsudøveren, seksuelle overgreb, årsag til indflytning på krisecenter, årsager til at forblive i forhold med voldsudøveren, evt. politianmeldelse m.m. Efter udflytning ses registreringer om opholdets varighed; hvor kvinden flytter hen; hvilke tilbud kvinden har taget imod fra krisecentret; aftaler om efterfølgende støtte m.m.
I børneskemaet findes der information om: Barnets køn, alder, integration i det danske samfund, tilknytning til daginstitution, evt. vold udøvet mod barnet, information om barnet har overværet/hørt vold mod moderen, barnets reaktionsmønster, belastningsgrad, støtte til barnet under og efter ophold, samvær, kontakt til socialforvaltning mm.
Tilgængelighed: Ikke frit tilgængeligt.
Find årsstatistikkerne via Rigsarkivets Søg efter digitalt skabte data, hvor du kan søge om adgang til materialet.
Papirarkivalier
Kvindehistorisk Samling blev oprettet af Statsbiblioteket i 1964 med Dansk Kvindesamfunds omfattende arkiv som grundstamme og er siden vokset til 450 hyldemeter. I 2016 blev det overdraget til Rigsarkivet. Samlingen udgør en central og værdifuld kilde for kvindehistorisk forskning. Kvindehistorisk Samling har ingen selvstændige arkivserier. Alt skal findes under de underordnede arkivskabere – dvs. under privatpersoner, foreninger m.m.
Tilgængelighed: Hvor intet andet er nævnt følges arkivloven, dvs. at personfølsomme oplysninger først er tilgængeligt efter 75 år. Det kan ind i mellem være svært at vurdere på forhånd, om materialet rummer personfølsomme oplysninger. Du er velkommen til at bestille relevante pakker, hvorefter vi undersøger, om du skal søge om adgang til det.
I ca. 150 år har kvinder med forskellige baggrunde og formål organiseret sig i en række foreninger. Her nævnes et udvalg af dem:
Danske Kvinders Nationalråd ca. 1900-2005
De danske husmoderforeninger ca. 1896-2009
For nærmere oplysninger om ligestilling, se også afleveringer fra:
- Kirsten Auken:
Meteriale vedr. Ligestillingskommission af 1965 - Brita Foged:
Det internationale ligestillingsudvalg mv. 1988-1996
TIP
I Rigsarkivets onlinedatabase Daisy kan du finde meget mere om ligestilling. Skriv ligestilling i feltet ”Arkivserie” og klik på ”Søg i Daisy”
Forskerservice
Er du forsker, kan du få hjælp til at identificere eller anvende data fra Rigsarkivets samlinger.
Surveydata
Få adgang til spørgeskemabaserede forskningsdata fra ca. 1950 og frem til i dag.
Arkivdatabasen Daisy – Find og bestil arkivalier
I arkivdatabasen Daisy kan du søge i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal.