Skilsmissesager – Kom godt i gang!

Skilsmissesager – Kom godt i gang!

Før 1797 blev skilsmissesager behandlet i en gejstlig domstol. Efter 1797 blev skilsmisser lagt under den civile ret. Man kunne få skilsmisse enten ved bevilling eller dom.

alt

Det skal du vide for at finde en skilsmissesag

1.

Navn(e)

Hvad hed den ene eller begge parter i sagen?

2.

Bopæl(e)

Hvor boede sagens parter, da skilsmissen fandt sted?

3.

Tidspunkt

Hvilket år fandt skilsmissen sted?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i skilsmissesager

  • Oplysninger om de skilte
  • Civilstand
  • Eventuelle børn
  • Vilkår for skilsmissen

Bemærk, at oplysningerne er forskellige alt efter, hvornår skilsmissen fandt sted.

Her skal du søge

Der skelnes mellem skilsmisser opnået ved bevilling eller ved dom.

Klik nedenfor på et emne og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.

Bemærk, at der gælder særlige forhold i København og i Sønderjylland.

Åbn vejledninger

Hvis du skal finde en skilsmisse ved dom, skal du skelne mellem tre perioder:

Før 1797

Skilsmisser skulle afgøres ved tamperretten, en særlig ægteskabsdomstol.

Tamperretten fandtes i hvert stift og trådte sammen fire gange årligt.

1797-1919

Skilsmissesagen skal findes i domprotokollerne i retsbetjentarkivet.

Efter 1919

Skilsmissesagen skal findes i retternes domprotokoller.

Hvis du skal finde en skilsmisse ved dom, skal du skelne mellem fire perioder:

  1. Indtil 1827: Skilsmisse ved bevilling blev udstedt af Danske Kancelli.
  2. 1827-1970: Skilsmisse ved bevilling blev udstedt af amtmanden.
  3. 1970-2006: Skilsmisse ved bevilling blev udstedt af statsamtet.
  4. 2007-: Skilsmisse ved bevilling bliver udstedt af statsforvaltningen.

Om mægling og skilsmisse ved bevilling indtil 1970

Gejstlig mægling

  • Fra 1811 blev det obligatorisk, at præsten foretog gejstlig mægling mellem ægtefolk. Det er vanskeligt at finde materiale om den gejstlige mægling, men enkelte præster har dog ført mæglingsprotokoller.
  • Fra 1970 kunne ægtefæller vælge om mæglingen skulle foretages hos præsten eller overøvrigheden.

Verdslig mægling

  • Fra 1795 forestod forligskommissionerne i hvert amt og købstad den verdslige mægling. Efter 1857 var det amtmanden, der stod for den verdslige mægling (i København: Overpræsidiet). Materialet findes i forligskommissionsarkiver eller amtsarkiver.
  • Efter 1922 skulle der kun være en mægling, dvs. enten en gejstlig eller en verdslig.

Skilsmisse

  • Hvis mæglingen ikke lykkedes, kunne ægtefællerne søge amtet om bevilling til separation/skilsmisse.

Separation og skilsmisse ved kongelig bevilling

  • Indtil 1849 kunne separation og skilsmisse opnås ved en kongelig bevilling direkte fra kongen.
  • Efter 1849 var det Justitsministeriets 1. kontor, der behandlede skilsmissesagerne.

Du finder materialet i Danske Kancellis og Justitsministeriets arkiv.

Om mægling og skilsmisse ved bevilling efter 1970

Skilsmisse ved bevilling 1970-2006

  • Siden 1970 har Statsamtet foretaget mægling i skilsmissesager.
  • I 1990 blev kravet om mægling ophævet, men hvis begge parter ønskede det, kunne der ske mægling hos en præst. En skilsmisse kunne finde sted efter et halvt eller helt års separation. Det var muligt at opnå skilsmisse uden separation i tilfælde med f.eks. utroskab.

Skilsmissesager efter 1970 kan du finde i amtsarkiverne.

Skilsmisse ved bevilling efter 2007

  • Reglerne fra før 2007 videreførtes.

Sagerne findes i statsforvaltningen i den region, hvor skilsmissen fandt sted.

Om skilsmisse ved dom

Tamperetten blev nedlagt i København i 1771. Herefter blev sagerne behandlet i det civile retssystem:

  • 1771-1805: Hof- og Stadsretten.
  • 1805-1919: Landover- samt Hof- og Stadsretten.
  • Efter 1919: Københavns Byret.

Om skilsmisse ved bevilling

  • 1827-1858: Københavns Magistrat.
  • 1858-1992: Københavns Overpræsidium. Sagerne findes i SJ-journalerne og de tilhørende SJ-sager.

Københavnske skilsmissesager på internettet

På Arkivalieronline kan du se digitaliserede SJ-journaler og navneregistre for perioden 1858-1936.

Se SJ-journal på Arkivalieronline

Se SJ-register på Arkivalieronline

Læs mere i vejledning til Familieretlige sager fra København

Søger du oplysninger om en skilsmissesag i Sønderjylland, skal du skelne mellem fem perioder:

  • Før 1850: Du finder oplysninger om skilsmissesager i konsistorialprotokollerne og konsistorialsagerne i provstearkiverne og bispearkiverne samt i amtsarkiverne.
  • 1850-1867: Du kan finde skilsmissesager i de sønderjyske amtsarkiver, byarkiver og retsbetjentarkiver.
  • 1867-1920: Du finder oplysninger om skilsmissesager i arkiverne fra amtsretterne, hvor forligsforsøg, “Sühnensachen”, blev behandlet. Selve skilsmissesagerne blev afgjort ved Landsretten i Flensborg og er IKKE opbevaret på Rigsarkivet, Aabenraa.
  • 1920-1972: Skilsmissesager findes i amtsarkiverne og i dommerarkiverne
  • Efter 1972: Skilsmissesager findes i Sønderjyllands Statsamts arkiv og i dommerarkiverne.

Særlige hjælpemidler på læseslaen

Trykte registraturer over Aabenraa, Løgumkloster, Aabenraa-Sønderborg og Tønder amtsarkiver. Registraturerne er opstillet på Rigsarkivets læsesal i Aabenraa.

Skilsmissesager ved Statsamterne fra 1993 og frem er 01-bevaret. Det vil sige, at Rigsarkivet kun kan finde skilsmissesager, hvor en af parterne er født den 1. i måneden. Øvrige skilsmissesager er kasseret.

Skilsmissebevillinger fra Københavns Overpræsidium er bevaret frem til og med 1996, herefter har man kun bevaret sager, hvor en af parterne er født den 1. i måneden.

Skilsmissesager, som er afgjort ved dom, er bevaret.

På nettet eller på læsesalen?

Skilsmissesager skal bestilles i arkivdatabasen Daisy og benyttes på en af Rigsarkivets læsesale.

Bestil arkivalier i Daisy

Det må du se

Skilsmissesager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Det betyder, at skilsmissesager, der endnu ikke er 75 år gamle, kun kan benyttes, hvis du har fået tilladelse til at bruge dem.

Søg om tilladelse til at se en skilsmissesag

Hvis du ønsker at se din egen skilsmissesag, dvs. en sag, hvor du er part, har du også mulighed for at bestille en kopi af sagen som oplysninger om dig selv. Du har som hovedregel ret til at se oplysninger om dig selv i Rigsarkivet.

Bestil oplysninger om dig selv