Aflever it-systemer fra statslige myndigheder

Aflever it-systemer fra statslige myndigheder

Statslige myndigheder skal aflevere it-systemer, som Rigsarkivet har truffet bevaringsbeslutning for, ca. en gang hvert 5. år

Aflever it-systemer fra statslige myndigheder
Arkiveringsversioner skal være i et bestemt teknisk format. Derfor skal I kende og følge bekendtgørelse 128.
Rigsarkivet Se lovgivning og vejledning om aflevering af it-systemer

Hvad skal du aflevere?

Når I afleverer et it-system til Rigsarkivet, afleverer I et udtræk af data og eventuelle dokumenter fra systemet. Udtrækket kaldes en arkiveringsversion.

Arkiveringsversionen skal afleveres i et bestemt teknisk format, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 128 af 12. februar 2020 om arkiveringsversioner.

Læs bekendtgørelse nr. 128 på Retsinformation.

En arkiveringsversion består af tre dele:

1

Data og eventuelle dokumenter fra it-systemet

2

Beskrivelse af data/dokumenter, af it-systemet og af dets administrative brug

3

Datastruktur: Oplysninger om hvordan data/dokumenter er lagret i arkiveringsversionen

Hvornår skal du aflevere?

For hvert ministerieområde er der indgået aftale med departementet om en plan for, hvornår den enkelte myndighed skal aflevere arkiveringsversioner af data i deres it-systemer. Planen fremgår af en cirkulæreskrivelse med et bilag med tidsplan for hvert ministerieområde.

 

Se cirkulæreskrivelsen med tidsplan for aflevering af it-systemer 2025-2026

Afleveringsforløb

1

I modtager brev fra Rigsarkivet

Rigsarkivet starter afleveringssagen ved at sende et brev om aflevering til myndigheden

2

Skal I bruge leverandør

I kan få hjælp fra en it-leverandør til jeres aflevering. I leverandørlisten kan I se leverandører, der tidligere har fået godkendt en aflevering.

3

Indhold og tidsplan

Rigsarkivet udsteder en afleveringsbestemmelse efter aftale med jer.

4

Indsend dokumentation

I indsender dokumentation til Rigsarkivets godkendelse. I denne forbindelse skal I overveje om tilgængelighedsfristen skal forlænges. Læs mere i afsnittet nedenfor.

5

Lav og test arkiveringsversion

I eller jeres leverandør laver en arkiveringsversion. Test den med Rigsarkivets testværktøj ADA (find link under Viden og værktøjer).

6

Aflevering

I afleverer jeres arkiveringsversion til Rigsarkivet. Se hvordan i afsnittet ‘Adresse og følgeseddel’. Vi tester og godkender den.

Forlængelse af tilgængelighedsfrister i forbindelse med aflevering af digitale data, vejledning og skema

Myndigheder kan i forbindelse med aflevering af data fra it-systemer forlænge fristen for, hvornår data – efter arkivlovens almindelige bestemmelser – bliver frit tilgængelige for offentligheden (kaldet tilgængelighedsfrist)

I denne vejledning finder I en beskrivelse af mulighederne for forlængelse af tilgængelighedsfristen samt et skema som I skal udfylde, hvis I ønsker ændringer. Skemaet skal du sende til anmeldelse@rigsarkivet.dk

Læs mere her: Vejledning og skema (1 skema).

Hvis I har behov for mere end ét skema, så kan I anvende denne version med fem skemaer – eller kontakte jeres kontaktperson i Rigsarkivet, der står for jeres aflevering: Vejledning og skema (5 skemaer).

GDPR og aflevering til arkiv

Offentlige myndigheder skal fortsat aflevere persondata, som Rigsarkivet har bestemt til bevaring. Alle former for persondata kan ifølge §14 i Databeskyttelsesloven afleveres til arkiv efter reglerne i arkivloven, Data skal arkiveres før der foretages sletningskørsler.