Arkivalier om sundhed og sygdom 1803-1993

Arkivalier om sundhed og sygdom 1803-1993

Her får du en oversigt over udvalgte arkivalier om sundhed og sygdom, der er blevet digitaliserede, så du kan kan se dem online.

alt

I Rigsarkivet findes kilometervis af arkivalier om sundhed og sygdomme, som er afleveret af mange forskellige myndigheder. Materiale, der ikke er digitaliseret, kan du søge frem i Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og bruge på Rigsarkivets læsesale.

 

Her præsenterer vi et udvalg af de digitaliserede arkivserier, som du finder på Arkivalieronline i samlingerne:

 

Kriterier for udvælgelse af arkivalierne

De arkivalier, der præsenteres her på siden, er udvalgt med det formål at inspirere og give et indtryk af bredden af det materiale, Rigsarkivet ligger inde med. Fælles for materialet er, at det er skabt på papir, som siden er blevet digitaliseret.

 

De digitaliserede arkivalier indeholder kun oplysninger ældre end 75 år, idet oplysninger om enkeltpersoners private forhold er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

 

Hvis du ønsker at benytte arkivalier nyere end 75 år, skal du søge Rigsarkivet om dispensation til at se dem efter Arkivloven.

 

Søg tilladelse til at bruge arkivalier, der ikke er umiddelbart tilgængelige

Informationer om arkivalierne

Nedenfor finder du udvalgte oplysninger, der beskriver indholdet af arkivserien. Oplysningerne handler fx om:

  • Formålsbeskrivelse
  • Evt. udvalgte population(er)
  • Udvalgte oplysninger
  • Link til arkivdatabasen Daisy, hvor du får mere information om arkivserien og kan se, hvad myndigheden i øvrigt har afleveret, eller link til Arkivalieronline, hvor du kan læse arkivaliet på nettet

Oversigt over udvalgte arkivalier

Om dødsattester

Bestemmelser om dødsattester indførtes i 1829 og 1832. Herefter måtte et lig ikke begraves før en læge eller to dertil udpegede ligsynsmænd havde besigtiget liget og skrevet en dødsattest.  Baggrunden var en frygt for at begrave skindøde. Attesterne skulle også indsendes til Sundhedskollegiet til statistiske formål. De er dog først bevarede fra 1840.

 

Beskrivelse af indhold

Periode:

  • 1840-1997

Arkivskaber:

  • Sundhedsstyrelsen (for perioden 1920-1997)
  • Sundhedsstyrelsen, lægedistrikter og lægekredse (for perioden 1840-1920)

Centrale populationer:

  • Personer døde i Danmark

Udvalgte oplysninger:

  • Navn og stilling
  • Alder/fødselsdag
  • Fødested (dog først fra ca. 1914)
  • Bopæl og dødssted
  • Dødsdag
  • Dødsårsag

Se dødsattester 1840-1943 på Arkivalieronline

Om medicinalindberetninger

Fra 1803 blev kredslægerne pålagt årligt at indsende en indberetning til sundhedskollegiet, hvori de beskrev sundhedstilstanden hos folk i deres lokalområde. Herefter bearbejdede sundhedskollegiet indberetningerne og kom med forbedringsforslag til Danske Kancelli.

 

I begyndelsen bestod indberetningerne blot af en beskrivelse, mens der senere blev indført særlige skemaer. Myndighederne brugte indberetningerne til at iværksætte særlige initiativer, når epidemier skulle bekæmpes, eller når man iværksatte vaccination af befolkningen.

 

Se medicinalindberetninger 1803-1925 på Arkivalieronline

Om Protokol over optagne patienter 1854-1932

Protokollen indeholder oplysninger om de mænd, der blev indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov.

 

Beskrivelse af indhold

Periode:

  • 1854-1932

Arkivskaber:

  • Psykiatrisk Hospital Risskov

Centrale populationer:

  • Patienter indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov

Udvalgte oplysninger:

  • Løbenummer
  • Optagelsestidspunkt
  • Navn
  • Stand og stilling
  • Hjemsted
  • Alder ved indlæggelsen
  • Trosbekendelse
  • Ægteskabsforhold
  • Tidspunkt for ankomst
  • Hvorfra patienten er ankommet
  • Diagnose og varighed ved indlæggelsen
  • Forplejningsklasse
  • Anfaldets nr.
  • Anmærkninger
  • Familiedisposition
  • Afgået (hvornår, i hvilken tilstand, hvortil)
  • Henvisninger (ældre nr., genindlagt under nr.)

Gå til arkivskaber Psykiatrisk Hospital Risskov i arkivdatabasen Daisy

 

Gå til Protokol over optagne patienter på Arkivalieronline

Om Jordemoderprotokol for 29. distrikt, Middelfart

Protokollen indeholder oplysninger om fødsler i 29. distrikt i Middelfart.

 

Beskrivelser af indhold

Periode:

  • 1912-1965

Arkivskaber:

  • Assens-Middelfart Lægekreds

Centrale populationer:

  • Fødende kvinder

Udvalgte oplysninger:

  • Navn
  • Bopæl
  • Alder
  • Civilstand
  • Oplysninger om svangerskabet
  • Alder ved indlæggelsen
  • Oplysninger om fødslen
  • Oplysninger om barnet
  • Anmærkninger

 

Gå til arkivskaber Assens-Middelfart lægekreds i arkivdatabasen Daisy

 

Gå til Jordemoderprotokol for 29. distrikt, Middelfart på Arkivalieronline

 

Kend myndighederne, der har skabt data

Hvis du vil finde yderligere data om sundhed og sygdom i Rigsarkivets samlinger skal du vide, hvilke myndigheder, der har med sundhedsvæsenet at gøre.

De relevante sundhedsmyndigheder findes på forskellige niveauer:

  • Centralt niveau
  • Det regionale og lokale niveau

Centraladministrationen

Den øverste myndighed inden for sundhedsvæsenet er sundhedsstyrelsen. Det blev oprindeligt oprettet ved forordning 9. i 1740 under navnet ‘Det kgl. medicinalkollegium’ og har haft skiftende navne siden:

  • 1740-1803: Det kgl. medicinalkollegium
  • 1803-1907: Det Kongelige Sundhedskollegium
  • 1907 1909: Statskontoret for Sundhedsvæsenet
  • 1909 1987: Centralstyrelsen for Landets Sundhedsvæsen

Sundhedskollegiet afgav råd og henstillinger til ministerierne, retsmedicinske erklæringer til domstolene, ledede embedslægevæsenet og førte tilsyn med embedslæger, læger, tandlæger, jordemødre, sindssygeanstalter, hospitaler, sygehuse, plejeanstalter og apoteker.

 

I 1909 blev Sundhedsstyrelsen oprettet som et kollegialt sagkyndigt organ i to afdelinger, Lægerådet og Apotekerrådet. Formand for begge afdelinger blev en læge udnævnt af kongen. Sundhedsstyrelsens opgaver blev nøjere bestemt i bekendtgørelse 135 af 29. maj 1909. Styrelsen skulle føre overtilsyn med sundheds- og sygeplejen og være øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der krævede lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt.

Lokale og regionale myndigheder

På regionalt niveau er de vigtigste myndigheder amts- og købstadskommunerne, som indtil 2007 havde ansvaret for hospitalerne og statshospitalerne (sindssygehospitaler). Med kommunalreformen i 2007 overgik dette ansvar til regionerne.

 

På lokalt niveau er de vigtigste aktører jordemødre, embedslæger og distriktslæger, hvorfra du blandt andet finder patientjournaler, vaccinationsprotokoller, jordemoderprotokoller og indberetninger om fx udbrud af epidemier. Rigsarkivet har patientjournaler fra en række sygehuse og behandlingsinstitutioner. Mange patientjournaler ligger dog stadig ude på sygehusene eller, hvis det drejer sig om kommunale sygehuse og institutioner, på kommunale stadsarkiver. Praktiserende læger afleverer ikke data til Rigsarkivet.

 

Find og bestil arkivalier og data i arkivdatabasen Daisy