Ny i slægtsforskning - Kom godt i gang!

I Rigsarkivets samlinger kan du søge efter din egen og andres slægt.

Hvad er slægtsforskning?

Den typiske slægtsforsker prøver at finde så mange oplysninger om sine egne forfædre som muligt – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og så videre. Nogle går også den anden vej og leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader.

Din slægt skal findes i forskellige arkivalier

I arkivalierne kan du finde de oplysninger, myndighederne har registreret, når dine forfædre af forskellige årsager har været i kontakt med myndighederne. Det kan for eksempel være i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse, begravelse, skilsmisse, adoption, køb af ejendom, retssager, uddannelse, session m.m.

Da registreringerne i arkivalierne er foretaget af forskellige myndigheder, findes der ikke arkivalier, der samler alle oplysninger om en enkelt person. Du kan ikke blot slå et navn op og få en oversigt over alle de dokumenter, der beskriver personens liv.

Slægtsforskningens faser

Slægtsforskning kræver forberedelse

Du skal selv finde oplysningerne om din slægt i arkivalierne, og det er vigtigt, at du er så godt forberedt som muligt. Det første, du skal gøre, er at udspørge familiens ældste medlemmer og kigge familiens gemmer igennem og samle så mange oplysninger som muligt om dine forfædre. Jo flere oplysninger du har om dine forfædre, jo bedre er dit udgangspunkt for at finde dem i arkivalierne.

Det er også en god idé at gå på et af de mange kurser i slægtsforskning, som udbydes over hele landet, eller at læse en bog om slægtsforskning. Der er udgivet adskillige glimrende håndbøger, der henvender sig til nybegyndere udi slægtsforskningens svære, men spændende kunst.

De nødvendige oplysninger

For at komme godt i gang med slægtsforskningen, skal du fremskaffe nedenstående oplysninger om så mange af dine forfædre som muligt:

Navn
Fødselsår og -sogn
Dødsår og -sogn

Det er normalt ikke så vigtigt, at du har fødselsdagen, bare du kender navnet, et omtrentligt årstal samt ikke mindst kirkesognet. Fødsler og dødsfald blev nemlig registreret kronologisk i de enkelte sognes kirkebøger, og det er først med CPR-registrets indførelse i 1968, vi får et fælles nationalt register med oplysning om enkeltpersoners fødesteder.

Kom i gang med arkivalierne

Når du har fået samlet de oplysninger, som familien kan give dig, er tiden inde til at konsultere arkivalierne – enten på internettet eller på en af Rigsarkivets læsesale.

Begynd din slægtsforskning på internettet

Nye slægtsforskere begynder typisk med at finde de mest grundlæggende oplysninger om de enkelte personer i slægten: navn, fødselsdag og -sted, dødsdag og -sted, ægtefælle og forældre. Disse oplysninger vil man typisk finde i kirkebøger og folketællinger.

Kom godt i gang med at bruge kirkebøger

Kom godt i gang med at bruge folketællinger

Du kan finde mange af de grundlæggende oplysninger på internettet. Rigsarkivet stiller kirkebøger og folketællinger til rådighed på Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database.

Gå til Arkivalieronline

Gå til Dansk Demografisk Database

Slægtsforskning på internettet

Besøg arkivet

Efterhånden begynder slægtsforskeren dog også at søge efter oplysninger, der ikke bare fortæller om, hvor og hvornår personerne levede, men også mere detaljeret om hvordan de levede. Det kan fx være oplysninger om:

Erhverv
Ejendom og formue
Boligforhold
Retssager
Skilsmisse
…og alt muligt andet!

På Arkivalieronline og i arkivdatabasen Daisy finder du også indscannede skifter, lægdsruller og en række andre arkivalietyper. Alligevel kan det være, at næste skridt i din slægtsforskningen vil være, at du skal besøge en af Rigsarkivets læsesale, for at benytte nogle af de mange arkivalier i samlingerne, der ikke kan benyttes online.

Gå til Arkivalieronline

Gå til Daisy