Straffesager i underretterne – Kom godt i gang!

Straffesager i underretterne - Kom godt i gang!

De ældste bevarede straffesager er fra 1500-tallet.

alt

Det skal du vide for at finde en straffesag

1.

Tidspunkt

Hvornår fandt straffesagen omtrentligt sted?

2.

Område

Hvor foregik sagen?

3.

Navn

Hvad hed den tiltalte?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i straffesager

  • Navne på tiltalte og vidner
  • Forhørsreferater
  • Anklagers og forsvarers indlæg
  • Domme

Fra ca. 1800 tillige:

  • Personlige oplysninger (dåbsattest, politiets oplysninger om tidligere straffe m.m., eventuelt udtalelser fra myndigheder om personens karakter og åndsevner)
  • Politirapporter
  • Andre beviser og oplysninger i sagen.

Her skal du søge

Straffesager blev behandlet af herredsfogeder, byfogeder og birker. Større sager kunne blive behandlet af særlige kommissionsdomstole. Oplysninger om straffesager kan også søges under amterne.

Sådan finder du en straffesag i byfoged-, herredsfoged- eller birkedommerarkiverne

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx herred
  • Xx birk
  • Xx byfoged

Arkivserie:

  • Tingb eller Justitsprotokol
  • Politiprotokol
  • Justitsdokumenter eller Justitssager

Fremgangsmåde

  • Find ud af hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer, som straffesagen hørte under.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Straffesagerne er indskrevet i den kronologisk førte ‘tingbog’ eller ‘justitsprotokol’. Protokollen refererer tingdag for tingdag de forelagte sager. En straffesag skal derfor søges i referaterne under flere tingdage.
  • I 1700-tallet blev det almindeligt med skriftlige indlæg i sagerne. De skal findes i ‘justitsdokumenter’ eller ‘justitssager’ til justitsprotokollerne. Sagerne er dog sjældent bevaret før 1750.
  • Fra ca. 1700 kunne mindre straffesager behandles i ‘politiprotokoller’.

Tip til din søgning

 

Flere af de ældste tingbøger fra 1500- og 1600-tallene er udgivne med registre. Søg dem på bibliotekerne eller på Rigsarkivets læsesale.

 

På nettet eller på læsesalen?

 

De fleste tingbøger og justitsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Politiprotokoller, Justitssager m.m., der ikke er scannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

Ved vanskelige straffesager kunne kongen nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Kommission

Arkivserie:

  • Protokol
  • Sag

Fremgangsmåde

  • Kommissionerne er registreret i arkivdatabasen Daisy som arkivskabere.
  • Du kan søge i Daisy ud fra en omtrentlig årstalsangivelse.
  • Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv som periode: de omtrentlige fra- og til-år.
  • Du får en lang liste af hits, som du må bladre dig igennem.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du oplysninger om straffesager i amternes delinkventregnskaber

Du kan få et årligt amtsvist overblik over straffesagerne i amternes og stiftsamternes arkivserier ‘delinkventomkostninger’ eller ‘delinkventsager’. Disse sager om fordeling af udgifterne til straffesager indeholder desuden udgiftsbilag, herunder domsudskrifter og nogle gange også forhørsudskrifter.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx Amt
  • Xx Stiftamt

Arkivserie:

  • Delikvent

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Straffesagerne blev ført af herredsfogeder, birkedommere og byfogeder. De førtes som ekstraretssager, eller de mindre som politisager. Sagerne blev oprindelig indskrevet i ‘justitsprotokoller’ og ‘politiprotokoller’, men efterhånden benyttede mange fogeder særlige ‘ekstraretsprotokoller’ og skrev dommene i ‘domprotokoller’. For større straffesager skal sagsdokumenterne nogle gange findes i arkiverne fra amterne. Større sager kunne endelig være behandlet af særligt nedsatte kommisionsdomstole.

Sådan finder du en straffesag

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx herred
  • Xx birk
  • Xx byfoged

Arkivserie:

  • Strafferegister / Navneregister
  • Justits
  • Politi
  • Ekstraret
  • Domprotokol

Fremgangsmåde

Kender du navnet på en straffet?

  • Søg i fogedernes ‘strafferegister’ eller ‘navneregister’ til justitsprotokol, politiprotokol eller ekstraretsprotokol.
  • De henviser med sidetal eller domsdato til domprotokol, justitsprotokol, ekstraretsprotokol eller politiprotokol.

Kender du dommens dato?

  • Gå direkte til ‘justitsprotokol’, ‘politiprotokol’, ‘ekstraretsprotokol’ eller ‘domprotokol’.
  • Du kan søge eventuelle sager i arkivserier benævnt ‘justitssager/justitsdokumenter’, ‘politisager/politidokumenter’ eller ‘ekstraretssager/ekstraretsdokumenter’. Sagerne ligge som regel efter domsdato.

På nettet eller på læsesalen?

 

En del strafferegistre, frem til 1860 de fleste justitsprotokoller og nogle domprotokoller er skannet. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en straffesag i amtsarkiverne

Fra omkring år 1800 og helt frem til omkring år 1900 kan straffesager også være henlagt i amtsarkiverne.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx Amt
  • Xx Stiftamt

Arkivserie:

  • Domsakt
  • Justitssag

Fremgangsmåde

  • Søg efter arkivserier benævnt ‘domsakt’ eller ‘justitssag’.
  • Sagerne ligger normalt efter domsdato.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

Ved vanskelige straffesager kunne kongen nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Kommission

Arkivserie:

  • Protokol
  • Sag

Fremgangsmåde

  • Kommissionerne er registreret i Daisy som arkivskabere.
  • Du kan søge i Daisy ud fra en omtrentlig årstalsangivelse.
  • Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv som periode: de omtrentlige fra- og til-år.
  • Du får en lang liste af hits, som du må bladre dig igennem.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Straffesagerne førtes hos herredsfogeder, birkedommere eller byfogeder. De førtes som ekstraretssager eller de mindre som politisager. Sagerne blev oprindelig indskrevet i ‘justitsprotokoller’ og ‘politiprotokoller’, men efterhånden benyttede mange fogeder særlige ‘ekstraretsprotokoller’ og skrev dommene i ‘domprotokoller’. Større straffesager kunne undersøges og pådømmes af en kommissionsdomstol.

Sådan finder du en straffesag

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx herred
  • Xx birk
  • Xx byfoged

Arkivserie:

 

Navngivningen af arkivserierne i de enkelte retskredse varierer meget. De relevante arkivserier bør blive vist ved søgning på:

  • Straffe
  • Justits
  • Politi
  • Ekstraret
  • Dom

Fremgangsmåde

 

Kender du en straffet persons navn og fødested?

  • Søg i fogedernes ‘navneregister til strafferegister’ og ‘strafferegister’.
  • Strafferegistrene var dele af et landsdækkende registersystem. En straffet blev indført i strafferegisteret i sin fødejurisdiktion. Den ret, som dømte forbryderen sendte oplysninger om straffen til fødejurisdiktionen. Registrene indeholder dermed et landsdækkende overblik over en persons straffedomme.
  • Registrene henviser med retskreds og domsdato til straffeakten.
  • Tip til din søgning: Kender du ikke navnet på det herred eller birk, som personens bopæl hørte under, kan det findes på  det historisk administrative kort DigDag.

Kender du en straffet persons navn, og hvor forbrydelsen blev begået?

  • Søge efter straffesagen i arkivet efter den byfoged, herredsfoged eller birkedommer hvor straffesagen blev ført.
  • Søg efter den straffedes navn i ‘register/kartotek til straffeakter’, som henviser til ‘straffeaktfortegnelse/straffeaktjournal’. Fortegnelsen/journalen henviser med domsdato eller et sagsnummer til arkivserier benævnt ‘justitssager/justitsdokumenter’, ‘politisager/politidokumenter’, ‘ekstraretssager/ekstraretsdokumenter’ eller ‘straffeakter’.
  • Bemærk, at en persons tidligere straffesag kan være tilakteret en ny sag, hvis personen straffes på ny. En tilaktering vil være oplyst i ‘straffeaktfortegnelse/straffeaktjournal’.
  • Selve dommen kan også søges på domsdato i ‘justitsprotokol’, ‘politiprotokol’, ‘ekstraretsprotokol’ eller ‘domprotokol’.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

Ved vanskelige straffesager kunne nedsættes en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Kommission

Arkivserie:

  • Protokol
  • Sag

Fremgangsmåde

  • Kommissionerne er registreret i Daisy som arkivskabere
  • Du kan søge i Daisy ud fra en omtrentlig årstalsangivelse.
  • Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv som periode: de omtrentlige fra- og til-år.
  • Du får en lang liste af hits, som du må bladre dig igennem.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Behandlingen af straffesager er delt mellem politi og domstole. ‘Straffeakterne’ såvel som henlagte og uopklarede sager ligger i arkiverne fra politiet. Domme kan også søges i retskredsenes kriminalretter.

Sådan finder du en straffesag afgjort ved dom

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx politi (fx Århus politi)
  • Rigspolitiet

Arkivserie:

  • Register til straffeakter / Kartotek over straffeakter
  • Straffeakter
  • Strafferegister
  • Navneregister til strafferegister
  • Navnekort til det centrale strafferegister, Nørrejylland
  • Registre til de Danske politiefterretninger
  • Danske politiefterretninger

Fremgangsmåde

 

Find den politikreds, hvor forbrydelsen blev begået

  • Politikredsene var administrativt opdelt i et ordenspoliti og et kriminalpoliti. Kredsen kunne også have lokale afdelingskontorer. En stor del af arkivserierne er dog ikke delt mellem disse underafdelinger, men findes under politikredsen.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.

Kender du den straffedes navn, og hvor forbrydelsen blev begået?

  • Søg i politikredsens ‘register til straffeakter’ eller ‘kartotek over straffeakter’. Disse navneregistre over tiltalte førtes ved de enkelte politikredse. Registeret/kartoteket oplyser også hvis straffeakten er udlånt til en ny straffesag mod personen
  • ‘Straffeakter’ er henlagt efter domsdato eller straffeaktnummer.

Alternative søgemuligheder

 

1919-1962

Kender du den straffedes navn og fødested?

  • Søg i ‘strafferegister’ og ‘navneregister til strafferegister’. Heri registreredes straffede, som var fødte i politikredsen. Den dømmende politikreds sendte altså oplysninger om straffen til den politikreds, hvor den straffede var født. Registrene giver dermed et landsdækkende overblik over en persons domme. Registeret var delt i et kronologisk ført strafferegister og et navneregister hertil. Strafferegisteret oplyser dommens dato og den dømmende politi/retskreds. Med denne oplysning kan du søge straffesagen gennem ‘register til straffeakter’ i den dømmende politikreds, se ovenfor.

1963-1983

Kender du den straffedes navn og fødested?

  • Søg i ‘strafferegisterkort’ og ‘navneregister til strafferegisterkort’. I 1963 afløstes registerprotokollerne af ‘strafferegisterkort’ for hver straffet person. Oplysninger om straffe, en person havde modtaget før 1963, blev overført til det nye strafferegisterkort når en ny straffesag opstod. Strafferegisterkortene henlagdes efter fødselsdato, og der førtes et navneregister til strafferegisterkort som indgang. På øerne og i Sønderjylland findes navneregistrene i politikredsenes arkiver. For Nørrejylland er registrene samlet i Rigspolitiets arkivserier: ‘Navnekort til det centrale strafferegister, Nørrejylland’.

1867-1954

Ved du ikke, hvor i landet en forbrydelse er begået?

  • Søg i Statspolitiets (fra 1938: Rigspolitiet) arkivserier ‘Danske politiefterretninger’ og ‘Registre til Danske politiefterretninger’. Efterretningerne indeholder lister over efterlyste personer, tyvekoster, anholdte og løsladte personer, og efterhånden også idømte bøder. Efterretningerne fik ekstra efterforskningsværdi med de typisk femårige navneregistre hertil. Navneregistrene er en landsdækkende indgang til mistænkte og dømte personer i straffesager.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du mindre sager og henlagte/uopklarede sager

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx politi (fx Århus politi)

Arkivserie:

  • Register til hovedjournal
  • Hovedjournal
  • Register til anmeldelsesjournal
  • Anmeldelsesjournal
  • Sagliste
  • Uopklarede /sluttede / henlagte sager

Fremgangsmåde

  • Du kan søge mindre straffesager, der henlagdes eller afgjordes med et bødeforlæg i politikredsens ‘hovedjournal’ og ‘register til hovedjournal’. Denne indeholdt især andre sager end straffesager. I nogle politikredse havde hovedjournalen andre navne. Journalerne er ofte delt efter emner.
  • Du kan søge uopklarede sager og henlagte sager gennem ‘register til anmeldelsesjournal’ over anmeldere og mistænkte. Registeret henviser til ‘anmeldelsesjournal’. Heri blev alle anmeldelser indført med oplysning om, hvorvidt der rejstes en sag.
  • ‘Saglister’. Dette er kronologiske fortegnelser over sigtede i straffesager. Listerne anfører sagens nummer, navn på tiltalte og resumerer sagens forløb. Arkivserierne med uopklarede og henlagte sager kan ligge efter saglistenummer.
  • Serierne af ‘uopklarede’, ‘sluttede’ eller ‘henlagte sager’ kan ligge efter anmeldelsesjournalnummer, saglistenummer eller hovedjournalnummer.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du dommen i kriminalretternes arkiver

Kender du den tiltaltes navn og retskredsen, hvor en dom er afsagt, kan du også eftersøge en sag gennem retskredsens kriminalret. Kriminalretterne indeholder ‘dombog’ med afsagte domme og ‘retsbog’ med referat af retsmøder. Indgangen hertil er de kronologiske ‘saglister’ for henholdsvis ‘straffesager’ og ‘politisager’. I nogle kriminalretter er der ført ‘navneregister’ til saglisterne.

 

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx Kriminalitet (Århus Nordre Kriminalret)

Arkivserie:

  • Sagliste
  • Navneregister til sagliste
  • Dombog
  • Retsbog

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Rigsarkivet har modtaget straffeakter og henlagte og sluttede sager frem til ca. 2000. Der er foretaget omfattende kassationer. Straffesagerne er opdelt efter ca. 1000 gerningskoder, og det er kun sager med bestemte udvalgte gerningstyper, som er bevaret.

 

Herudover blev yderligere bevaret:

  • Alle akter og sager, der vedrørte dømte og sigtede, som var født den 1. i en måned.
  • Særakter for dømte, som var født den 1. i måneden.
  • Alle akter og sager fra Hjørring og Gråsten politikredse.

Sådan finder du straffesager, der førte til dom

  • Straffeakterne ligger i Politikredsene. ‘straffeakter’ eller ‘hovedakter’ indeholder hele sagen. De er henlagt efter år og gerningskode-journalnummer. Hertil er der ‘særakter’. Disse indeholder kun kopier af “personlige oplysninger” samt domsudskrifter. Særakterne er henlagt efter cpr-nummer.
  • Rigsarkivet har søgemidler til straffesagerne, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle.

Sådan finder du straffesager, der ikke førte til dom

  • De uopklarede sager samt opklarede sager, der sluttede uden at der blev rejst tiltale, ligger i politikredsene i arkivserier benævnt ‘henlagte sager’ og ‘sluttede sager’. Sagerne er henlagte efter gerningskode-journalnummer. Større sager kan være udskilt i særlige arkivserier.
  • Rigsarkivet har visse søgemidler til ‘henlagte’ og ‘sluttede’ sager, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle.

Sådan finder du domme i retternes arkiver

  • I retskredsenes arkiver ligger ‘retsbøger’, hvor forhørene ved retten er indskrevet og dombøger med domme. Begge er ført kronologisk. Dombøgerne er opdelt i flere serier således ofte ‘dombog for straffesager’ og ‘dombog for politisager’, som er de mindre straffesager.
  • Rigsarkivet har visse søgemidler til ‘henlagte’ og ‘sluttede’ sager, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle.

Sådan finder du en sønderjysk straffesag i perioden før 1867

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx herred
  • Xx birk
  • Xx byfoged
  • Xx amt (fx Haderslev amt)

Arkivserie:

  • Tingbog / tingbog, Justitsprotokol, Retsprotokol
  • Politiprotokol
  • Forhørsprotokol
  • Justitssager
  • Politisager

Fremgangsmåde

  • Find ud af hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer straffesagen hørte under.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Straffesagerne er indskrevet i den kronologisk førte ‘tingprotokol/tingbog’, ‘justitsprotokol’ eller ‘retsprotokol’. Protokollen refererer tingdag for tingdag de forelagte sager. En straffesag skal derfor søges i referaterne af flere tingdage.
  • Fra ca. 1840 kunne mindre straffesager behandles i byfogedernes, herredsfogedernes og birkefogedernes ‘politiprotokoller’.
  • Amtmændene havde politimæssige beføjelser. I amterne er der ‘forhørsprotokoller’, ‘justitssager’ og ‘politisager’.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Appelretten som dømte i alle alvorligere straffesager var overretten på Gottorp (Obergericht zu Gottorf). Overrettens arkiv ligger på Landesarchiv Schleswig-Holstein i Tyskland.

Tip til din søgning

 

Flere af de ældste tingbøger fra 1500- og 1600-tallene er udgivne med registre. Søg dem på bibliotekerne eller på Rigsarkivets læsesale.

 

På nettet eller på læsesalen?

 

De fleste tingbøger, justits- og retsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Amternes forhørsprotokoller og sager skal bestilles til læsesalen i Daisy.

 

Søg efter arkivalier via Daisy

 

Sådan finder du en sønderjysk straffesag i perioden 1867-1920

Her søger du i Daisy

 

Arkivskaber:

  • Xx Amtsret
  • Xx Landråd

Arkivserie:

  • Straffesager eller Strafferetssager
  • Politi eller Polizei

Fremgangsmåde

  • Mindre straffesager, som førte til bødestraf kan søges i amtsretterne i arkivserierne ‘straffesager’ eller ‘strafferetssager’.
  • Politiopgaver blev varetaget af landrådene, der i udstrækning svarer til amterne. Søg efter arkivserie ‘politi’ eller ‘polizei’.
  • Under det preussiske styre overgik straffesager generelt til Kreisgericht Flensburg, fra 1879-1920 Landgericht Flensburg, hvis arkiver ligger i Tyskland på Landesarchiv Schleswig-Holstein.

På nettet eller på læsesalen?

 

Amtsretternes og landrådenes arkivserier er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Efter 1920

Efter 1920 indrettedes politi- og retskredse på samme måde som i resten af Danmark.

Det må du se

Straffesager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

 

Ønsker du at se en straffesag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang.

 

Søg om tilladelse til at se en straffesag

 

Hvis du ønsker at se en straffesag, hvor du er part, har du også mulighed for at bestille en kopi af sagen som oplysninger om dig selv. Du har som hovedregel ret til at se oplysninger om dig selv i Rigsarkivet.

 

Bestil oplysninger om dig selv i Rigsarkivet

 

 

Mere om straffesager i underretterne

Straffesager kan indeholde ubehagelige oplysninger om personer og kan berette om tragedier, men de er samtidig spændende kilder til konkrete begivenheder i de involverede personers liv og ind imellem træder sider af deres personlighed også frem i forhørene.

Straffesager skal findes i byfogedernes og på landet herreds- eller birkefogedernes ‘tingbøger’ eller ‘justitsprotokoller’.

 

I tingbøgerne indførte tingskriverne, hvad der blev sagt på de ugentlige tingdage. Straffesagerne skal derfor findes blandt ejendomstvister og andre civile sager. For straffesager blev forhør af tiltalte og af vidner indført sammen med fogedens dom. Fra omkring år 1800 blev det almindeligt at indføre dommene i særlige ‘domprotokoller’.

 

I 1700-tallet blev skriftlige indlæg i sagerne almindelige. De blev ikke indskrevet i tingbogen, men skal findes i ‘justitsdokumenter’ eller ‘justitssager’ til justitsprotokollerne. Sagerne er dog sjældent bevaret før 1750. I 1800-tallet fik justitsdokumenterne eller senere ‘straffeakterne’ større betydning. Fra omkring 1900 indeholder straffeakterne alt af betydning for sagen, herunder udskrifter af forhør og domme i sagen. Hvis en straffet person tiltaltes på ny tilakteredes den gamle sag til den nye sag. Det skete også hvis personen blev tiltalt ved en anden ret.

 

I 1700-tallet fik by-, herreds- og birkefogederne også politimæssige opgaver (udenfor København). Mindre straffesager blev herefter behandlet i ‘politiprotokoller’. Fra 1782 kunne fogederne fremskynde behandlingen af straffesager ved at føre dem for en ekstraret, dvs. i en ‘ekstraretsprotokol’. Ekstraretten kunne holdes uden for de faste tingdage og krævede færre stokkemænd, dvs. vitterlighedsvidner.

I 1700-tallet indførtes amtsvis og stiftamtsvis fordeling af udgifterne til alvorlige straffesager.

 

Amtmanden/stiftamtmanden modtog årligt retssagernes udgiftsbilag, herunder domsudskrifter og nogle gange også forhørsudskrifter, hvorefter han reparterede, dvs. fordelte udgifterne. Amternes, og stiftamternes arkivserier med ‘repartition af delinkventsager’ indeholder derfor ofte mange oplysninger om alvorlige straffesager, som kan supplere de mangelfuldt bevarede retsarkiver fra 1700-tallet.

 

Amtmanden var også ansvarlig for dommenes udførelse og skulle tage stilling til sagernes appel til overretten.  Fra omkring år 1800 og helt frem til omkring år 1900 kan domsakterne eller kun domsakterne i større sager derfor være henlagt i amtsarkiverne. Det er fx tilfældet i Københavns amt.

Hvis en sag førte til dom på straffearbejde, kan der yderligere findes domsudskrifter i straffeanstalternes arkiver. Søg på straffeanstaltens navn i arkivdatabasen Daisy og se hvilket materiale, vi har modtaget.

 

Søg efter arkivalier via Daisy